Gemt

Sikkerhed om fremtidig CO2-afgift skaber investeringer i grøn energi

Beregninger fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics viser, at troværdige politiske signaler om en CO2-afgift i 2030 på 1.000 kr./ton vil reducere risikoen for, at virksomheder i dag foretager energiinvesteringer i fossile brændsler frem for grønne alternativer.

Analyse

APRIL 2021

Danmark har vedtaget ambitiøse mål for drivhusgasreduktioner med en reduktion på 70 pct. i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Elektrificering af industrien spiller i denne sammenhæng en nøglerolle. Investeringer i industrien er ofte relativt langsigtede.

Typisk vil nye centrale anlæg være baseret på en business case for 10-30 år. Hvis virksomhedernes energiinvesteringer i dag skal bidrage til de klimapolitiske mål, er det helt centralt, at vi undgår lock-in på fossile teknologier, som bliver dyre at droppe igen.

Hvis virksomhederne skal træffe den mest profitable beslutning om investering i nyt anlæg, er det vigtigt, at de kender det fremtidige afgiftsbillede. Dansk Erhverv har i samarbejde med Copenhagen Economics foretaget et beregningseksempel på investering i gaskedel vs. elvarmepumpe, der understreger, at klarhed om niveauet for CO2-afgifter i 2030 er vigtigt, hvis virksomhederne skal foretage grønne energiinvesteringer i dag. Denne pointe understreges også i Det Miljøøkonomiske Råds rapport fra marts 2021.

Sikkerhed om fremtidig CO2-afgift skaber investeringer i grøn energi

pdf

Download

Kontakt

Politik og Analyse

Jakob Kæstel Madsen

Senioranalytiker