Et kig i glaskuglen for efteråret 2018

Af Rasmus Larsen Lindblom og Katrina Feilberg Schouenborg, politiske chefer for hhv. velfærd og sundhed i Dansk Erhverv. 

Sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng
Det er til efteråret, at vi nysgerrigt spejder efter sammenhængsreformen. Den har været varslet et par gange og blev i foråret udskudt bl.a. på grund af forårets lidt for spændende overenskomstforhandlinger. Men nu skal det være, siger rygterne, og vi kan formentligt se frem til konkrete initiativer for en mere tidssvarende offentlig sektor. Nu skal borgeren sættes forrest, og man skal i højere grad kunne sammenligne, hvilke indsatser der virker.

Får vi en sundhedsreform? 
En af de elementer statsministerens har lagt knastørt løvtræ i kakkelovnen til, er hvad der tegner til at blive et hedt sundhedspolitisk efterår. Kommer sammenhængsreformen også til at betyde hele og helt nye streger på det sundhedspolitiske landkort, og må regionerne se sit endeligt?

Hvem skal løse de nære og de højt specialiserede sundhedsfunktioner i fremtiden? Der er ingen tvivl om, at ingredienserne til den store omvæltning er puttet i gryden, når regeringen efter planen præsenterer sin største sundhedsreform i ti år.

Det største problem, der er i sundhedsvæsen i dag, er overgange mellem den højtspecialiserede behandling, der sker på sygehusene og den opfølgende og nære behandling, genoptræning og rehabilitering lokalt. Samtidig er der i dag store forskelle på den kvalitet, som patienterne og borgerne oplever på tværs af kommunerne og i regionerne. Én ting er dog sikkert; regionerne har i de seneste 10 år leveret på aktivitet og højt specialiseret behandling.

Uanset hvor sundhedsreformen ender, så må det allervigtigste og afgørende være at have fokus på borgerne– og det sammenhængende patientforløb. På samme tid skal kvaliteten løftes lokalt, så patienter ikke skal kigge misundeligt over kommunegrænsen, hvis behandlingen er bedre der.

Samtidig bliver det vigtigt at holde for øje, hvordan de private og selvejende aktører kommer til at spille en rolle i en ny struktur. Rigtig mange af de private sundhedsaktører har rigtig meget erfaring, kapacitet og specialiseret kompetence bl.a. inden for psykiatrien, behandling af misbrug og dobbeltdiagnoser.

En sundhedsreform bør tage ved lære af kommunalreformen
Det er tidligere set, at en offentlig myndighed har fået ansvaret for et velfærdsområde og opbygget en egen kapacitet med den uheldige konsekvens, at der er sket en afspecialisering. Dette skete for eksempel på det specialiserede socialområde ved kommunalreformen, hvor kommunerne overtog ansvaret fra amterne. I en tro på, at de selv kunne løse opgaven, opbyggede de egne tilbud uden ensartet kvalitet eller højt fagligt og specialiseret niveau. Konsekvensen ser vi nu, hvor der forsat er et efterslæb i flere kommuner i forhold til samme specialiseringsniveau som før reformen.

Det må derfor være afgørende at alle de aktører, der i dag har med patienterne at gøre og som besidder det højt specialiserede og faglige niveau er med helt tæt på borgeren – og ikke bliver tabt i streger på stykke papir. Det bliver helt afgørende for at en sundhedsreform lykkes.

Socialområdet i vælten….igen
I foråret vedtog Folketinget, meget rimeligt, et forbud mod diskrimination af mennesker med handicap. Her i efteråret har vi blikket rettet mod en anden del af handicapområdet, når Ankestyrelsen under Børne- og socialministeriet til september forventes at offentliggøre deres praksisundersøgelse af det såkaldte BPA-område.

Her er det virksomheder, der hjælper borgeren med at ansætte hjælpere – eller den Borgerstyrede Personlig Assistance, BPA. Uden virksomheder – langt ringere medbestemmelse for de borgere, der gennem en daglig hjælper får frihed i dagligdagen. At administrationen af ordningen langt fra er uproblematisk, har vi skrevet om før. Men nu får vi, måske, tal på bordet – og så må Christiansborg på sagen.

Hvordan sikrer man kvalitet på socialområdet, og må man tjene penge?
Så springer vi over til det øvrige socialområde. Det er her, at private og selvejende i årtier har suppleret den offentlige sektor med tilbud i eksempelvis socialpsykiatrien eller på området for udsatte børn og unge. Nu skal det sociale tilsyn så genforhandles af politikerne på Christiansborg, og også her har Dansk Erhverv ønskelisten parat.

For mens socialtilsynet har været en succes, så er det alt for uens på tværs af landet og uden for alvor at kunne sikre den helt afgørende økonomiske og faglige gennemsigtighed. En transparens som er afgørende for en lige konkurrence på kvalitet, og for at borgeren får det bedste til prisen.

Og når vi taler om prisen, så kan vi se frem til et efterår, hvor særligt FOA har ført en kampagne mod private botilbud. Det på trods af, at kvaliteten ifølge socialtilsynet er god hos de private tilbud, ja et hestehår bedre end de offentliges. Skal dårlige sociale tilbud lukkes? Ja, mener Dansk Erhverv i denne pressemeddelelse – hvad enten de er offentlige eller ej. Men stop med en ideologisk debat om nogle ejerskabsforme frem for andre.

Hype eller indhold – hvad er det med den der Social Investeringsfond? 
Som i TV-køkkenet har vi snydt lidt, skruet uret frem og set i det lovforslag, som regeringen sendte i høring i juli måned. Her får vi syn for sagen, for hvad bliver der lagt op til, når Den Sociale Investeringsfond efter planen starter den 1. december i år?

I Dansk Erhverv er vi optimister, når et næsten enigt Folketing nu vælger at oprette en fond, der med offentlige såvel som private investeringer skal fremme projekter bredt på velfærdsområderne – ældre, socialområdet, sundhed og beskæftigelse. Vi håber på en katalysator for en bred udvikling, hvor velfærdsydelser i højere grad bliver indkøbt efter, hvad der virker.

Sker der noget på ældreområdet? Masser! 
Har vi nævnt Plejehjemsoversigten i Danmark, som alle plejehjem herhjemme i løbet af efteråret skal oprettes i? En portal, hvor pårørende og de ældre selv orienterer sig i stedets værdier, rammer, tilsynsrapporter m.m. Det er godt for en konkurrence på kvalitet og helt afgørende for den udvikling, hvor de kommende ældre forventer andre løsninger end i dag.

En anden vigtig opgave, der ikke er ny, men som der bliver sat fornyet fokus på, handler om rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner. Dansk Erhverv er med i arbejdet om rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale, der går i gang til efteråret. Det er vigtigt.

Vi holder også et vågent øje med, hvorvidt kommunerne også benytter sig af den forsøgsordning om frit valg på rehabilitering. Det vil være kritisabelt andet, hvis man lokalt ikke benytter muligheden for mere sammenhæng.

Og så er vi, hvor vi sluttede – sammenhæng, sammenhæng og sammenhæng…

Vi glæder os til en ny sæson
Katrina & Rasmus