; ;
Gemt

Sygdom i forbindelse med ferie

Bliver din medarbejder syg inden ferien begynder, er medarbejderen ikke forpligtet til at starte sin ferie. Men hvad gælder, hvis medarbejderen bliver syg under sin ferie? Det kan du læse mere om her.

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale - august 2022

Når medarbejderen bliver syg før ferien?
Hvis en medarbejder bliver syg, før ferien begynder, har medarbejderen en feriehindring. Det betyder, at ferien ikke holdes som aftalt, medmindre medarbejderen selv ønsker det trods sygdommen. Med andre ord har medarbejderen ret til at holde ferien på et andet tidspunkt (erstatningsferie). 

Ferien begynderved arbejdstids begyndelse den første feriedag. 


Når medarbejderen bliver syg under ferien? 
Hvis medarbejderen bliver syg, efter at ferien er begyndt, kan medarbejderen have ret til erstatningsferie. Der er dog tre betingelser, som først skal være opfyldt:

  1. Der er først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie. De første fem sygedage optjent i hvert ferieår betragtes som karensdage og er altså medarbejderens risiko.
  2. Medarbejderen skal overholde virksomhedens regler om anmeldelse af sygdom, herunder at der skal ske sygemelding på 1. sygedag. Hvis medarbejderen fx først sygemelder sig på 3. sygedag, tæller de første to sygedage som udgangspunkt ikke med. Kun i helt særlige situationer, hvor medarbejderen ikke har været i stand til at sygemelde sig, kan man se bort fra kravet om sygemelding på 1. sygedag.
  3. En erstatningsferie kræver lægelig dokumentation fra 1. sygedag. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen, og er der tale om sygdom over flere sygdomsperioder og i flere ferieperioder, skal der være lægelig dokumentation for hver enkel sygdomsperiode. Lægeerklæringen kan udstedes som en friattest.

Hvordan opgøres karensdagene, hvis medarbejderen er syg over flere ferieperioder?
Karensdagene løber over hele ferieafholdelsesperioden, og det betyder, at dagene ikke skal ligge i sammenhæng.

Eksempel: En medarbejder holder to ugers vinterferie, hvor medarbejderen er syg i tre dage. Medarbejderen sygemelder sig og dokumenterer sygdommen, som han skal. Så holder han tre ugers sommerferie, hvor han bliver syg i fem dage. De tre dages sygdom under vinterferien tæller med i karensperioden, så medarbejderen har krav på erstatningsferie fra og med 4. sygedag under sommerferien. I alt har medarbejderen krav på tre erstatningsferiedage. Hvis medarbejderen ikke havde sygemeldt sig under vinterferien, ville de tre dage ikke tælle med, og alle fem sygedage under sommerferien ville være karensdage.

Hvor lang er karensperioden, hvis medarbejderen har optjent færre end 25 feriedage?
Hvis medarbejderen ikke har optjent ret til 25 betalte feriedage i ferieåret, er der ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Karensperioden bliver altså kortere. Har eller kan medarbejderen fx kun nå at optjene ret til 20 betalte feriedage i ferieåret, skal de 20 dage sættes i forhold til de krævede fem karensdage – det betyder, at man skal dividere antallet af optjente feriedage med 5. Dermed indtræder erstatningsferien i dette eksempel allerede efter den 4. sygedag (20/5 = 4), fordi medarbejderen kun skal have fire karensdage.

Hvem skal udstede lægeerklæringen, hvis medarbejderen bliver syg i udlandet?
Det skal en læge i det pågældende land, hvor medarbejderen opholder sig/holder ferie. Medarbejderen kan altså ikke vente med at gå til lægen, indtil han/hun er kommet hjem fra ferien.

Kan arbejdsgiveren give afkald på lægeerklæringen?
Ja, arbejdsgiveren kan vælge at give afkald på lægeerklæringen, uden at det får indflydelse på retten til erstatningsferie.

Hvor syg skal medarbejderen være?
Medarbejderen skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sit konkrete arbejde for at have krav på erstatningsferie. Det er en lægelig vurdering.

Hvordan dokumenteres sygdommen, hvis medarbejderen får nyt arbejde i løbet af ferieafholdelsesperioden?
Hvis en medarbejder skifter arbejdsgiver i løbet af ferieafholdelsesperioden, kan den nye arbejdsgiver kræve, at medarbejderen dokumenterer, om karensperioden er helt eller delvist ”opbrugt” under ferie hos den tidligere arbejdsgiver, hvis medarbejderen gør krav på erstatningsferie. En sådan dokumentation kan ske i form af lægeerklæringer eller dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver. Dansk Erhverv vurderer, at en tro og love-erklæring fra medarbejderen ikke er tilstrækkelig, medmindre den nye arbejdsgiver vælger at acceptere det.

Hvad skal der ske med erstatningsferien?
Udgangspunktet er, at erstatningsferien skal holdes indenfor ferieafholdelsesperioden. Hvis det ikke er muligt på grund af sygdommen, bliver ferie automatisk overført til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Hvilken betaling skal medarbejderen have, hvis medarbejderen bliver syg under ferie?
Så længe medarbejderen er syg, har han/hun krav på den sædvanlige betaling under sygdom i henhold til enten funktionærlov, sygedagpengelov, overenskomst eller kontrakt.

Hvis medarbejderen bliver rask under den planlagte ferie?
Udgangspunktet er, at medarbejderen skal møde på arbejde, når vedkommende bliver rask. Men medarbejderen kan også vælge at holde den resterende del af ferien som planlagt. I så fald overgår medarbejderen til ferie med løn eller feriegodtgørelse som sædvanligt. Ved raskmelding skal medarbejderen straks oplyse, om den resterende del af den planlagte ferie afholdes.