Ny aftale om styrkede erhvervsuddannelser

Dansk Erhverv er tilfredse med den nye aftale, som indeholder en række af de tiltag, Dansk Erhverv har efterlyst, og sætter dermed den rigtige kurs for erhvervsuddannelserne. Samtidig løser den nogle helt konkrete udfordringer for virksomhedernes rekruttering af dygtige og motiverede elever, som Dansk Erhverv har lagt afgørende vægt på at gøre til en del af den politiske aftale.

Det er desuden en aftale, der i de overordnede linjer pointerer, at Danmark både er et videns-, service- og produktionssamfund. Aftalens indsatser skal derfor afspejle både de fremtidige behov for arbejdskraft og de enkelte erhvervsuddannelsers tyngde i udbuddet af erhvervsuddannelser, herunder såvel merkantile som sundhedsfaglige og tekniske.

Du kan læse Dansk Erhvervs pressemeddelelse her: Ny aftale sætter den rigtige kurs for erhvervsuddannelserne

Aftalens indhold
Nedenfor gennemgås kortfattet nogle af de centrale initiativer.

Annullering af løbende besparelser
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 5. november 2018 aftale om annullering af omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne, som de øvrige aftaleparter med aftalen den 22. november 2018 tilslutter sig. Det betyder, at erhvervsskolerne fritages for besparelser på sammenlagt ca. 1,4 mia. kr. i de kommende fire år.

Praksisfaglighed i grundskolen og bedre vejledning
Aftaleparterne vil sikre mere praksisfaglighed i folkeskolen ved at skabe bedre rammer for et mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Folkeskolens udskolingselever skal have et større kendskab til erhvervsuddannelserne og en fortrolighed med erhvervsskolernes fag, faciliteter og lærere.

Det sker konkret gennem en lang række initiativer. Erhvervsskolerne skal bl.a. kunne udbyde valgfag, praktisk/musiske fag for folkeskolens udskolingselever samt relevante forløb, der opfylder kravene i Fælles Mål for fagene. De skal også kunne facilitere praksisfaglige aktiviteter i folkeskolen som led i den understøttende undervisning i et større omfang end i dag.

Derudover indeholder aftalen tiltag, der skal styrke vejledningsindsatsen og sammentænke den med undervisningsbaserede aktiviteter for elever i udskolingen, samt kompetenceudvikling af lærere, vejledere og et arbejde for at indtænke relevante praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer i læreruddannelsen.

10. klasse og erhvervsuddannelser
Der nedsættes et ekspertudvalg, som inden udgangen af 2019 blandt andet skal komme med forslag til, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan målrettes imod erhvervsuddannelserne. Ekspertudvalgets anbefalinger skal omfatte alle skoleformer, der i dag udbyder 10. klasse, herunder folkeskoler, ungdomsskoler og efterskoler.

Derudover skabes der med aftalen nye økonomiske incitamenter for, at flere kommuner og erhvervsskoler indgår aftale om, at erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasseaktivitet på vegne af kommunen.

Nye rekrutteringsmuligheder
En af erhvervsuddannelsernes store udfordringer er mangel på elever. Siden reformen i 2015 har skolerne mistet en del af deres rekrutteringsgrundlag, særligt blandt de lidt ældre unge og de voksne. Derfor indeholder aftalen konkrete tiltag, som udvider erhvervsskolernes muligheder for at rekruttere flere elever fra disse målgrupper.

Det betyder bl.a. at, at erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne, at adgangen til grundforløbets 1. del udvides og der etableres et nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældre elever.

Øget kvalitet og gennemsigtighed
Den teknologiske udvikling stiller store krav til skolernes digitaliseringsgrad og undervisernes faglige kompetencer. Med annullering af omprioriteringsbidraget er aftaleparterne enige om, at erhvervsskolerne får mulighed for at understøtte kvaliteten i undervisningen, og de har derfor en forventning om, at skolerne vil arbejde på vedvarende at udvikle lærernes pædagogiske, faglige og teknologiske kompetencer. Samtidig skal skolerne understøtte kvaliteten i undervisningen bl.a. gennem styrket digitalisering og brug af eksterne undervisere i undervisere i undervisningen.

Derudover skal der udvikles brugervenlige og fleksible nøgletal, som skal gøre det nemmere for elever, virksomheder og andre at sammenligne skolernes kvalitet – også på de enkelte uddannelser. Det skal med andre ord være nemmere at vurdere, hvilke skoler der præsterer godt og hvilke der præsterer mindre godt.

Forlænget overgangsordning for studenter
Med reformen i 2015 blev der etableret en ny eux på de merkantile erhvervsuddannelser, som fremover bl.a. skulle levere elever til de praktikpladser, som virksomheder ansatte studenter i. Af hensyn til de betydelige adfærdsændringer hos elever, erhvervsskoler og virksomheder, som er en forudsætning for dette, blev der etableret en overgangsordning, hvorefter virksomhederne indtil august 2020 fortsat kunne ansætte studenter i en fuld to-årig uddannelsesaftale.

Med den nye aftale forlænges denne overgangsordning i yderligere tre år, så virksomhedernes mulighed for at ansætte studenter i en to-årig merkantil uddannelsesaftale forlænges til august 2023. Dette sker efter pres fra Dansk Erhverv og bl.a. i lyset af, at den nye eux endnu ikke leverer et tilstrækkeligt og relevant alternativt rekrutteringsgrundlag til virksomhedernes praktikpladser.

Afskaffelse/reduktion af grundforløb for studenter
I dag stilles der krav om, at gymnasiale studenter, der ønsker at påbegynde en merkantil erhvervsuddannelse skal have et afkortet grundforløb inden de kan starte på hovedforløbet. Hhx-studenternes grundforløb er 5 uger, mens det for de øvrige studenter er 10 uger.

Med aftalen afskaffes grundforløbet for hhx-studenter, så de fremover kan ansættes direkte i hovedforløbet, og for de øvrige studenter halveres grundforløbet til 5 uger. Dette sker ligeledes efter pres fra Dansk Erhverv, bl.a. fordi de særlige grundforløb for især hhx’erne opleves som en unødig og uhensigtsmæssig barriere for både virksomheder og elever. Det forventes, at denne del af aftalen vil træde i kraft fra sommeren 2019, men det er endnu ikke bekræftet.

Den fulde aftaletekst kan findes her:
Undervisningsministeriet: Ny aftale baner vejen fra folkeskole til faglærte