Nye krav om tilgængelighed får konsekvenser for virksomheder

Webshops har gjort det nemt for kunderne at sidde hjemme og købe ind. Det gælder dog langt fra blinde og andre synshandicappede, der kan have svært ved at navigere og gennemføre betalinger på siderne. Det ændrer nye EU-regler på.

Tilgængelighedsdirektivet er så godt som klappet af mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Det betyder, at det bliver vedtaget inden for få måneder. Derefter har EU-landene 3 år til at implementere reglerne i national lovgivning og yderligere 3 år til at leve op til reglerne.

Mindre webshops undtages fra direktivet
EU vurderer, at 80 millioner indbyggere i EU har en form for handicap. De skal kunne handle som om, de ikke har et handicap.

Det vil for eksempel indebære, at hjemmesider skal opbygges, så handicappede kan navigere, bestille varer og gennemføre betalingstransaktioner på lige fod med personer, der har normal førlighed. Webshops med under 10 medarbejdere og en omsætning på under 2 millioner euro om året er dog undtaget fra direktivet. Desuden kan der gives dispensation til tjenester, som det vil være uforholdsmæssigt dyrt at ændre.

Virksomheder skal afsætte flere medarbejderressourcer
Alle selvbetjeningsautomater som for eksempel kontant-, billet- og parkeringsautomater skal også indrettes, så blandt andre svagtseende og kørestolsbrugere kan betjene dem. Det samme gælder pc’ere, tablets, mobiltelefoner og e-bøger.

”Direktivets krav til øget tilgængelighed bliver meget omfattende og formentlig også meget omkostningskrævende. Selv om de fleste hjemmesider udvikles løbende eller fornys helt i løbet af ganske få år, så kræver øget tilgængelighed på nettet, at virksomheder skal afsætte flere medarbejderressourcer til både mere vedligeholdelse og til administrative opgaver,” siger chefkonsulent Christian Sestoft, Dansk Erhverv.

Stil allerede nu krav til leverandørerne!
Dansk Erhverv har tidligere skønnet, at direktivet vil komme til at koste danske e-handelsvirksomheder 340 millioner kroner som en engangsomkostning. Derefter kommer der løbende omkostninger til softwarelicenser og medarbejdere, der skal opdatere hjemmesiderne.

Kravene til hjemmesiders og mobiltelefoners tilgængelighed skal være indfaset inden for 6 år. Hæveautomater og andre selvbetjeningsinstallationer får frist til 2030. Hvis de udskiftes inden, skal de dog opfylde de nye krav.

Christian Sestoft råder derfor allerede nu medlemsvirksomheder til at have kravene til øget tilgængelighed med i overvejelserne, når virksomhederne skal investere i nye teknologiske løsninger.

”Over tid vil markedet naturligvis udvikle standardløsninger. Men her og nu er det begrænset, hvor meget der er udviklet til at opfylde tilgængelighedskravene. Derfor er det nødvendigt, at virksomhederne allerede nu stiller krav til leverandørerne.”

Svært at kortlægge de erhvervsøkonomiske konsekvenser
Dansk Erhverv har været meget opmærksom på, om tilgængelighedsdirektivet vil få vidtrækkende konsekvenser - ikke mindst økonomiske - for virksomhederne.

”Da tekniske løsninger til mange af kravene netop ikke findes på markedet endnu, er det også svært at kortlægge de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Men det kan nemt ende med et endnu mere belastende direktiv for virksomhederne.”

Under de politiske forhandlinger i EU dukkede der et krav op om, at CE-mærket også skulle omfatte tilgængelighed. Et CE-mærke angiver, om et produkt efterlever EU’s miljø- og sikkerhedskrav.

”Men det giver ikke mening at udelukke et ellers sikkert produkt fra markedet, blot fordi produktet ikke er tilgængeligt for alle. Det er derfor meget bekymrende, at man fra politisk hold ikke har taget kravet om CE-mærkning ud af direktivet,” siger Christian Sestoft.

Morten Løkkegaard har gjort et stort arbejde
for at sikre et afbalanceret direktiv
Dansk Erhverv har under den politiske proces været i dialog med embedsmænd i henholdsvis Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Erhvervsministeriet. Det danske medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard, Venstre, har som parlamentets såkaldte rapporteur - det vil sige ansvarlige - på direktivet haft en central rolle i forhandlingerne. Han har efter Dansk Erhvervs opfattelse gjort et stort arbejde for at sikre en afbalanceret direktiv-tekst - som samtidig sikrer, at formålet med lovgivningen kan opnås, og at byrderne bliver proportionale. Det er Dansk Erhverv taknemmelig for.

Dansk Erhverv inviterer til medlemsarrangementer om direktivet
Dansk Erhverv anerkender direktivets formål, men mener også, at det er på sin plads med kritiske bemærkninger, for direktivet kunne være bedre:

”Forbrugerne skal naturligvis have samme muligheder. Men tilgængelighed bør være baseret på klare krav, og der er rigtig meget, der er uklart i direktivet. Vi kunne ønske os en mere systematisk implementering, når direktivet skal rulles ud i EU over de næste 6 år,” siger Christian Sestoft.

Dansk Erhverv vil med medlemsarrangementer om tilgængelighedsdirektivet gøre sit til at hjælpe virksomhederne på vej.