;
Gemt

IMF nedjusterer igen væksten i verdensøkonomien

IMF har mandag offentliggjort en opdateret prognose for verdensøkonomien i forbindelse med årsmødet World Economic Forum i Davos. IMF har fundet de lidt mere pessimistiske briller frem, end da de i oktober kom med deres seneste prognose.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 21. januare 2019

IMF (den internationale valutafond) har mandag offentliggjort en opdateret prognose for verdensøkonomien i forbindelse med årsmødet World Economic Forum i Davos. IMF har fundet de lidt mere pessimistiske briller frem, end da de i oktober kom med deres seneste prognose. IMF venter en global vækst på 3,5 pct. i år – det er lidt lavere end i oktober, hvor IMF forventede væksten endte på 3,7 pct.

Det generelle billede er at væksten allerede har toppet, og samtidig nedjusterer IMF forventningerne til væksten i år sammenlignet med prognosen fra oktober. IMF forventer væksten i Eurozonen i år bliver på 1,6 pct., hvilket er 0,3 pct.-point lavere end forventningerne i oktober. Det er særligt væksten i Tyskland, der er blevet nedjusteret. I oktober forventede IMF en vækst på 1,9 pct. i år, mens her blot 3 måneder senere er den forventede vækst nedjusteret til 1,3 pct. – det er en markant nedjustering. Det er særligt dårlige nøgletal, vi har set over de seneste måneder. I sidste uge fik vi tal for væksten i Tyskland sidste år, der endte på 1,5 pct., hvilket er det laveste siden 2013. Prognosen viser tegn på, at væksten i tysk økonomi fortsætter på et lavere gear i år. Det frygter vi vil gå ud over den danske eksport.

IMF’s prognose er i tråd med andre prognoser og nøgletal, vi har fået i løbet af det seneste halvår, der slår sprækker i opsvinget. Der er efterhånden enighed om at væksten har toppet. Vi skal nu vænne os til at væksten kommer til at være i et lavere gear i år og til næste år, end vi har set de senere år. Det er ikke godt nyt for de mange danske eksporterende virksomheder, at væksten i verdensøkonomien er gået ned i et lavere gear. Det betyder, at det bliver mere vanskeligt, at afsætter varer og tjenester i udlandet. Vi ser særligt med bekymring på udviklingen på vores største eksportmarked, Tyskland, hvor både prognosen og flere nøgletal viser mindre fremgang end, vi har været vant til.

Kontakt

Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil