{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
For at nå klimamålene skal politikerne her efter folketingsvalget inddrage erhvervslivet og aftale grøn omstilling inden for transport, fødevarer, landbrug, byer og bygninger samt digitalisering. Dansk Erhvervs klima- og energichef ønsker, at initiativerne bliver prioriteret med fokus på, at løsningerne også kan skaleres og blive kommercielle eksportsucceser
Dansk Erhverv | Politik - 7. juni 2019 - Af Kristian Kongensgaard
I kampen for klimaet er der mange remedier i redskabsskuret og værktøjskassen. Ifølge klima- og energichef Ulrich Bang, Dansk Erhverv, er der dog ikke noget universalmiddel.
”Der er ikke en ”silver bullet” - en enkel snuptagsløsning, som fixer klimaproblemet,” konstaterer han.
Men der er som nævnt en lang række løsningsmuligheder - og flere vil komme til.
”Først handler det om vores energiforsyning, og med at få det sidste gram kul, olie og gas ud af vores el og varme. Dernæst gælder det vores landbrug, transport, bygninger, produktion og ikke mindst vores forbrug,” siger Ulrich Bang og påpeger, at tiltagene skal tjene to formål - dels at løse klimaproblemer og dels at opfinde og designe nye grønne løsninger, der kan eksporteres.”
”Vores virksomheder skal udvikle nye grønne løsninger, og det forudsætter et konkurrencedygtigt erhvervsliv med gode stabile rammevilkår. Det er vindmøller - Danmarks største bidrag til at løse klimaproblemet - et godt bevis på. Teknologien er udviklet, testet, skaleret og integreret i elnettet i Danmark, og skubber kullet ud af kraftværker over hele verden. Den succes var ikke kommet uden brede politiske forlig, og det er ikke et højt skatte- og afgiftstryk, der har drevet den udvikling frem.”
Det er helt i orden, at virksomhederne tjener penge på bæredygtig udvikling
Dansk Erhverv ønsker et mål for Danmark om at skabe de næste grønne giganter, og hvor nye initiativer prioriteres efter potentialet for at skalere og kommercialisere løsningerne.
”For at sikre os international efterspørgsel efter grønne løsninger skal vi arbejde for grønne ambitioner i EU og bidrage til en ambitiøs international klimaaftale,” understreger Ulrich Bang.
Der er i Danmark solid opbakning til iværksættere og innovative virksomheder. 85 % af danskerne har i en undersøgelse tilkendegivet, at virksomhederne skal være med til at sikre en bæredygtig udvikling. 70 % finder, at det er helt i orden, at virksomhederne også tjener penge på det.
Øget samarbejde mellem offentlige og private aktører
Skal vi i mål med klimaambitionerne, er udvikling af nye klimavenlige løsninger en forudsætning. Det private erhvervsliv har en rolle at spille i at opfinde nye løsninger, der bidrager til at nedbringe CO2-udledningen. På den baggrund er det oplagt i højere grad at involvere private i løsningen af fx. kommunale og regionale opgaver samt stille krav om, at løsningen også indeholder hensyn til at kommunens og regionens samlede CO2-udledning.
Når der stilles klimakrav til det private ved løsningen af offentlige opgaver, stimuleres markedet til at tænke nyt. Det fremmer innovationen - og kan være katalysator for et nyt eksporteventyr. Gode ideer gør dobbelt gavn, idet de både gør godt for klimaet og økonomien, når de bliver eksportsucceser. For at stimulere udviklingen af nye bæredygtige løsninger, der kan nedbringe CO2-udledningen, så skal offentlige institutioner øge samarbejdet med det private erhvervsliv, og i forbindelse med markedsprøvningen af offentlige opgaver skal der stilles krav om, at løsningen bidrager til reduktion af CO2-udledning.
Helt generelt for klimainitiativer peger Ulrich Bang også på forskning og udvikling, gode rammevilkår for test og demonstration af nye teknologier, adgang til risikovillig kapital, anvendelse af offentlige indkøb eller andre mekanismer til at stimulere grøn efterspørgsel og adgang til kvalificeret arbejdskraft samt gode vilkår for iværksættere.
De første skridt kunne efter Dansk Erhvervs opfattelse være:
• Klimalov og grønne omstillingsaftaler
Omdrejningspunktet for grøn omstilling i Danmark er en klimalov med bindende delmål for den danske klimapåvirkning frem mod 2050, hvor vi skal være fri af fossile brændstoffer.
”For at nå delmålet i 2030 skal regeringen indkalde erhvervslivet til grønne omstillingsaftaler inden for transport, fødevarer, landbrug, byer og bygninger samt digitalisering. Initiativerne bør prioriteres med fokus på, at løsningerne også kan skaleres og blive kommercielle eksportsucceser,” siger Ulrich Bang.
• Digitalisering og grøn omstilling
Der skal sikres fri adgang til anonymiserede forbrugsdata, som kan danne grundlag for at tiltrække investeringer og udvikle nye ressourceeffektive produkter og services.
”Fri adgang til anonymiserede data kan samtidig bidrage til en mere effektiv forsyningssektor, idet forsyningsvirksomhederne, for eksempel gennem brug af kunstig intelligens, bedre kan styre produktion og distribution af el, vand og varme. Iværksættere og innovative virksomheder inden og uden for forsyningssektoren kan udvikle services og løsninger, som gør forbrugeren til en aktiv spiller,” siger Ulrich Bang.
Han vil give energiselskaberne i Danmark mulighed for i større omfang at teste ændrede tariffer og prisstrukturer i længere perioder.
• Grønne byer og bygninger
Der bør stilles krav om ”Smart City”-vurderinger i alle fremtidige offentlige anlægsprojekter herunder særligt affalds- og forsyningssektoren. Energioptimering skal øges ved blandt andet at fremme ESCO-projekter, hvor anlægsudgifterne tilbagebetales i takt med energibesparelser.
”Anvendelse af overskudsvarme fra eksempelvis datacentre eller supermarkeder vil også være et centralt element i at udvikle grønne byer,” mener Dansk Erhvervs klima- og energichef.
• Transport
Dansk Erhverv ønsker også, at der satses bredt på at udvikle og anvende alternative drivmidler i transportsektoren, hvor CO2-gevinsten er størst, og afsætte flere midler til forskning, udvikling og demonstration - herunder avancerede biobrændstoffer til fly og tung transport.
”De store forskelle i afgifter mellem varer købt i Danmark og i vores nabolande øger grænsehandelen og dermed transportomfanget, og det bør reduceres. Den samme problematik gælder for momsfritagelse for pakker under 80 kr. Bagatelgrænsen giver et incitament til at opsplitte forsendelser og dermed øge transportomfanget. Intelligente Transportsystemer kan bidrage til mere klimavenlig kørsel, og distribution af varer i ydertimerne kan nedsætte trængsel på vejene. Bedre sammenhæng mellem kollektiv og privat transport kunne nedsætte klimabelastningen, da kapaciteten udnyttes bedre. Et organ kunne stå for den samlede koordinering af den kollektive transport, og samtidig gøre det lettere for private udbydere at byde ind på offentlig personbefordring og transport,” siger Ulrich Bang.
• Fødevarer og landbrug
Det er afgørende at satse på at forske i og udvikle nye løsninger inden for blandt andet danske styrkepositioner som økologi, ingrediens- og enzymområdet. Bæredygtige forretningsmodeller skal fremmes, og barrierer for virksomhedernes grønne indsatser og fødevaretab fjernes.
”Med øget forbrugerinformation skal de officielle kostråd samtænkes med klima og bæredygtighed og hjælpe forbrugerne til at træffe mere bæredygtige valg, når de handler ind.”
Når røgen har lagt sig
”Vi har ikke alle svarene, men når røgen har lagt sig efter valgkampen, så opfordrer vi til en fordomsfri dialog med erhvervslivet om konkrete aftaler for en grøn omstilling,” lyder det fra Dansk Erhvervs klima- og energichef.
Ulrich Bang modtager meget gerne idéer, kommentarer og konkrete forslag, der kan bidrage til grøn omstilling, fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder - enten på twitter@ulrichbang/mail/telefon.