Gemt

Udbudskonference 2019: Fremtiden kalder på innovative løsninger

Se præsentationer fra Udbudskonference 2019, der blev afholdt den 4. juni på Børsen i København. Konferencen blev afholdt af Dansk Erhverv, Danske Regioner, IKA og IT-Branchen.

Nyhed

Styrket videndeling mellem det offentlige og det private, målrettet deling af innovative løsninger mellem de offentlige aktører, og en bedre forståelse af, hvorfor kontrol og indkøb til laveste pris utilsigtet kan komme til at bremse den innovative proces. Dette blev nogle af pointerne på Udbudskonference 2019, som Dansk Erhverv i denne uge afholdte i samarbejde med Danske Regioner, IT-Branchen og IKA i en fuld børssal.

Lisbeth Knudsen, chefredaktør hos Altinget og Mandag Morgen, styrede dagens arrangement hvor fokus var fremtidens innovative løsninger og offentlige udbud.

Adm. direktør Brian Mikkelsen annoncerede, at Dansk Erhverv i samarbejde med IKA har lanceret Netværk for Udbud, hvor vi sammen skal finde løsninger på de udbudsretlige udfordringer, som både ordregiverne og virksomhederne oplever.

Peter Quarfordts Skov, direktør for den offentlige sektor hos Microsoft Danmark, talte om tekonologiens potentiale og visioner, særligt kunstig intelligens (AI).

Henning Jensen, senior manager, og Mark Thomasson, partner, fra Deloitte, talte om de praktiske erfaringer med innovative udbudsløsninger.

Andreas Christensen, advokat og partner hos Horten, talte om de juridiske potentia-ler og barrierer for innovative udbud.

Christina D. Tvarnø, professor hos CBS, talte om de internationale erfaringer med innovative udbud, og hvilke erfaringer Danmark kan lade sig inspirere af.

Oplæggenes hovedpointer blev afslutningsvist debatteret i et panel bestående af Rikke Margrethe Friis, direktør i Danske Regioner, Anette Juhl Winther, indkøbschef i Aarhus Kommune, Mette Marie Harrild, vice president i Medtronic, og Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv.

 

"Konferencen satte to streger under, at det demografiske træk og miljøkræver, at Danmark finder nye løsninger og måder at gøre tingene på. Innovation er en forudsætning for et mere grønt og bæredygtigt Danmark, og dette skal kunne rummes i den danske udbudslov. Et styrket samarbejdet mellem det offentlige og det private er en central del af fremtidens løsninger", siger markedschef Morten Jung.

 

Præsentationer fra dagen kan ses her:

Kunstig intelligens i den offentlige sektor v. Peter Quarfordts Skov fra Microsoft Danmark

pdf

Download

Når fremtiden møder udbudsloven v. Henning Jensen og Mark Thomasson fra Deloitte

pdf

Download

Innovation i udbud v. Andreas Christen fra Horten

pdf

Download

Udbud og innovation - internationale erfaringer v. Christina Tvarnø fra CBS

pdf

Download

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Morten Jung

Branchedirektør for OPS
Medarbejderprofil
Offentlig-privat samarbejde

Michael Borring Andersen

Fagchef for offentlig ret, advokat, mediator