; ;
Gemt

Tøjsalget trak detailsalget op i februar

Detailomsætningen steg med 0,2 pct. i februar, når der korrigeret for prisudviklingen og normale sæsonudsving. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik tirsdag har offentliggjort.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 26. marts 2019

Februars stigning kommer efter et fald på 0,4 pct. i januar. Fremgangen skyldes, at salget af beklædning mv. steg med 1,9 pct., mens salget af fødevarer og andre dagligvarer var uændret og salget af andre forbrugsvarer faldt med 0,1 pct.

Trods fremgangen i februar er detailsalget i løbet af de seneste tre måneder (december-februar) 0,8 pct. lavere end de foregående tre måneder (september-november). Tilbagegangen er egentlig overraskende set i lyset af at der er gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug: beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav og reallønnen stiger pænt. Det giver lidt mere luft i budgetterne til at lade forbruget stige, men det ser vi ikke umiddelbart. En af forklaringerne på tilbagegangen i detailsalget er, at forbrugertilliden lige så stille er dalet siden toppen i juni sidste år, og er i dag på et lavere niveau end for et år siden.

Detailomsætningen er steget i løbet af de senere år, og er samtidig steget pænt igennem opsvinget. Vi har dog ikke i dette opsving set en lige så stor vækst i detailsalget, som vi så under sidste opsving frem mod finanskrisen. Op mod sidste opsving var det særligt salget af fødevarer, der trak væksten i detailsalget – det har vi ikke helt set under dette opsving. Under dette opsving er det i stedet bilsalget, der stiger pænt – hjulpet godt på vej af en række sænkelse af registreringsafgiften.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil