Jakob Zeuthen: Den nye kemiindsats skal styrke den cirkulære økonomi

Folketinget og Miljø- og Fødevareministeriet skal til efteråret igangsætte udviklingen af Danmarks nye kemiindsats, der skal gælde fra 2022 til 2025, og som bør bygge videre på den nuværende. Læs Dansk Erhvervs bud på fokusområder, der bør tages med i den nye kemiindsats.

Folketinget og Miljø- og Fødevareministeriet skal til efteråret igangsætte udviklingen af Danmarks næste kemiindsats. Det skal ske i samarbejde med erhvervslivet. Den nuværende kemiindsats udløber næste år og skal selvsagt afløses af en ny indsats.

Det er afgørende for et bæredygtigt dansk samfund, at vi har sammenhængende strategiske kemiindsatser med bred opbakning fra hele samfundet og erhvervslivet. Indsatsen skal styrke et bæredygtigt forbrug af kemi, og den skal understøtte EU-indsatsen. For vores kemikalier reguleres fra Bruxelles.

Kemikalier er vigtige, for det er med dem, at vi bygger vores samfund og udvikler vores forbrug. Der er ikke mange borgere, der tænker lyse tanker, når ordet "kemikalier" bliver nævnt.

Sådan burde det ikke være, for uden kemikalier havde vi intet samfund, intet tøj, ingen biler, ingen varme og vand, ingen boliger eller medicin til at helbrede syge.

Vores fornuftige levestandard og høje levealder er betinget af, at vi får udviklet et bæredygtigt kemikalieforbrug, som håndterer alle aktuelle og truende miljø- og sundhedsudfordringer i en effektiv strategi.

At håndtere kemi på en bæredygtig måde er af afgørende betydning for omstilling til cirkulær økonomi og mere genanvendelse, sikring af tilstrækkelig biodiversitet, afmontering af CO2-belastningens betydning for klimaet og biosfæren.

Vi skal heller ikke glemme, at plast, der udledes ukontrolleret til havmiljøet, også er lavet af kemi. Mere end nogensinde er der brug for en dansk kemindsats for 2022 til 2025, som knivskarpt målrettes de største udfordringer for udvikling af bæredygtig produktion og forbrug af kemi.

Den nuværende kemiindsats blev i høj grad udviklet på baggrund af et fælles indspil fra erhvervslivet, herunder Dansk Erhverv.

Indspillet havde en række fokusområder, som blandt andet var, at international kemikalieregulering skal styrke markedet, sikkerheden, håndhævelse og kontrol og give solid information til forbrugere, for at de får tryghed for kemien.

Der var et begrænset fokus på kemi i den cirkulære økonomi og genanvendelse samt forskning og substitution til bæredygtig kemi. Alt i alt skal den næste kemiindsats for 2022 til 2025 bygge videre på den gamle, men i højere grad styrke sit fokus, hvor det virkelig gælder, når det drejer sig om at begrænse risici fra problematisk og skadelig kemi.

Over de sidste tre til fem år er eksempelvis udfordringen med problematisk kemi vokset på centrale områder som eksempelvis forbrugersikkerhed, cirkulær økonomi og klima.

EU's vigtige kemikalieregler såsom Reach og biocidforordningen gælder også for Danmark og bliver konstant skærpet, når det gælder beskyttelse overfor mennesker og miljø.

Vi mangler dog stadig en effektiv og målrettet regulering af de hormonforstyrrende stoffer. Det er kompliceret lovgivning, som tager tid, men Reach kan forenkles og udvikles til at foretage kemikalievurdering med klare kriterier på tværs af de forskellige kemikalielovgivninger.

Det er vigtigt at få skabt større tryghed om forbrug af kemikalier i vores varer. En undersøgelse af forbrugeres internethandel via udenlandske platforme lavet af en række europæiske forbrugerorganisationer i år viste, at hele 165 af 250 – det vil sige 66 procent – indkøbte produkter overtrådte EU's produktsikkerhedsregler.

Undersøgelsen blev lavet for elektronik, legetøj, kosmetik, og man fandt legetøj, som indeholdt skadelige kemiske stoffer mere end 200 gange over, hvad der er tilladt i EU.

Tilsvarende lavede Dansk Erhverv en analyse i 2020 på 50 indkøbte produkter købt på tre udenlandske platforme. Analysen viste, at 46 produkter – det vil sige 92 procent – ikke overholdt EU's produktsikkerhedsregler, og 42 produkter havde vores nationale og/eller europæiske myndigheder allerede advaret om.

Når privates internethandel vokser med op imod ti til 15 procent årligt og relativt mest på de udenlandske platforme, mister EU's kemikalieregulering sit mål, som er at skabe tryghed og sikkerhed igennem blandt andet kontrol og håndhævelse.

Lovgivningen er primært udviklet til at kontrollere et fysisk marked og ikke et onlinemarked, hvor varernes vej fra fabrik til forbruger er helt anderledes. Det er derfor afgørende, at EU's kemikalielovgivning bliver udviklet til at kunne kontrollere den internethandel, der foregår over EU's ydre grænser.

Man skal hele tiden gøre sig klar som forbruger og/eller myndighedskontrollant, at når private forbrugere internethandler fra udenlandske platforme og indfører blandt andet elektronik, tøj og kosmetik over EU's grænser, indfører de varer fra lande med ringere kemikalieregulering end EU's.

Kemikalielovgivningen og markedskontrollen skal skabe tryghed, og når Eurobarometer 2017 viser, at 84 procent af EU's borgere er bekymrede for kemikalier i produkter, er der brug for en målrettet handling fra EU's side. Kontrollen bør styrkes, og borgerne bør informeres bedre.

Desuden er der et ændret behov for sporbarhed af problematisk kemi, i takt med at den cirkulære økonomi udvikler sig.

Får vi ikke skabt sporbarhed, vil det direkte begrænse mulighederne for et økonomisk attraktivt marked for genanvendelse og dermed tab af miljøpotentialer og grønne arbejdspladser

EU har med Green Deal alle muligheder for få skabt en helhedsorienteret og beskyttende tilgang, hvor strategien går på tværs af lovgivningsmæssige rammer. Strategien skal sikre synergier med den cirkulære økonomiske handlingsplan, så øget genanvendelse kan hvile på høj kvalitet og slippe fri for at forevige brugen af ​​skadelige kemikalier.

Det er en yderst vanskelig opgave, for vi importerer og eksporterer varer til et globalt marked uden harmoniserede standarder, der kan skabe sporbare og rene materialestrømme til genanvendelse uden problemkemi.

Vi taler naturligvis meget om klima, og der er ingen bæredygtige klimaløsninger uden en diskussion af bæredygtig fremstilling og forbrug af kemi.

For 30 år siden udledte den europæiske kemikalieindustri 325 millioner ton CO2. Siden er udledningen reduceret til godt 100 millioner ton. I samme periode er der sket en produktionsforøgelse på 80 procent, og energiforbruget er samtidig faldet med 60 procent.

Der er altså tale om en industrisektor, som i årtier med succes har haft fokus på grøn omstilling. Men der skal mere til. For 85 procent af vores enorme årlige kemikalieforbrug, som har en salgs- og markedsværdi på enorme 4.200 milliarder kroner, fremstilles stadig ud fra fossil olie.

Der er ingen vej uden om en stærk substitution og forskningsindsats, hvis vi skal have vendt vores forbrug væk fra fossile råmaterialer. Her skal en langt stærkere og målrettet dansk kemiindsats bidrage til Green Deals målsætning.

Når man skal opsummere, hvad Dansk Erhverv anbefaler til vores næste kemiindsats for 2022 til 2025, handler det om at inddrage fire overordnede fokusområder:

Styrk beskyttelsen af mennesker, miljø og natur fra skadelige kemikalier, styrk harmonisering af EU-kemikalieregler inden for og uden for EU's grænser, styrk markedsovervågning og kontrollen af produkter over EU's indre grænser ydre grænser, og frem substitution og udvikling af bæredygtige kemikalier.

Alle parter, myndigheder, industri, handlen, forskning og erhvervs-, grønne og forbrugerorganisationer skal samarbejde omkring de fælles mål i kemiindsatsen. Vi skal holde et fast øje på Green Deal, for det er ved at arbejde sammen i EU, at vi kommer hurtigst i mål med at skabe et bæredygtigt forbrug af kemi i vores produkter og samfund.

Det er enkel logik, at Danmark ikke kan løfte opgaven alene. I maj 2020 annoncerede EU-Kommissionen sin køreplan for deres kemiindsats, 'Chemicals strategy for sustainability', i form af en offentlig høring. Strategien er en del af Green Deal og sigter på at sikre mod et giftigt miljø, beskytte borgere og miljøet bedre mod farlige kemikalier.

Den skal tilskynde til innovation i udviklingen af sikre bæredygtige alternativer og bygge videre på de vurderinger, der er lavet af den gældende EU-regulering for kemikalier ved både at forenkle og styrke dem.

Dansk Erhverv anbefaler, at den danske kemiindsats for 2022 til 2025 lægger sig tæt op ad EU's kemiindsats i Green Deal. Det er den hurtigste og mest effektive vej til bæredygtig kemi.

 

Læs også nyheden på Altinget.dk: Jakob Zeuthen: Den nye kemiindsats skal styrke den cirkulære økonomi.