Gemt

Ensartet sortering landet over lader vente lidt på sig

13. april 2021

Til sommer træder nye krav for ensartet sortering af affald i kraft. Det er dog ikke alle kommuner, som når at komme i gang, da 73 ud af 98 kommuner allerede har søgt om dispensation til at udskyde implementeringen af den ensartede sortering.

Uanset hvor i landet borgeren bor, skal de sortere affaldet efter ensartede kriterier fra den 1. juli 2021. I marts besluttede den politiske forligskreds at holde fast i lovkravet om ens sortering for borgerne pr. 1. juli 2021, men også at øge kommunernes mulighed for dispensation, så kommunerne kan udskyde sorteringen til udgangen af 2022. 

Læs mere om dispensationen her: Større fleksibilitet for kommuner med en dispensationsmulighed (mim.dk).

Erhvervslivets affaldssortering
Virksomhederne skal sortere affald på samme måde som borgerne i kildesortere: madaffald, mad- og drikkekartoner, papir, pap, plast (hård/blød), hård PVC, metal, glas, træ, elektronik, farligt affald og småt brændbart/restaffald. Og forventet tekstiler fra januar 2022.

Virksomheder skal på samme måde som kommunerne mærke deres containerne med piktogrammer. Det er ikke endnu afklaret, hvorledes mærkerne erhverves.

Læs mere om hvilke affaldsfraktioner, som der skal indsamles i her: Affaldsbekendtgørelsen (retsinformation.dk), se særskilt § 61.

Læs mere om piktogrammer i Affaldsbekendtgørelsen (retsinformation.dk) bilag 6.