Gemt

Afstands- og arealkrav ophæves i erhvervslivet

13. august 2021

Fra lørdag den 14. august vil der ikke længere være afstands- og arealkrav for erhvervslivet, men der vil forsat være kompensation til arrangører, som skal omstille forretningen til den nye virkelighed.

 

Med Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger til at forebygge smitte ophæves afstands- og arealkrav også for kunder i f.eks.:

• Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, indkøbscentre mv.
• Forlystelsesparker
• Lege- og badelande mv.
• Konferencesteder
• Dyrskuer
• Markeder
• Messer
• Frisører, behandlere og øvrige liberale serviceerhverv

Fortsat hjælp trods ændrede arealkrav
Selvom arealkravene ophører, så vil det fortsat være muligt at få kompensation gennem arrangørordningen frem til den 1. september 2021, såfremt ordningens øvrige krav er opfyldt. Det gælder også de arrangører, der ikke kan nå at omstille sig de lempede restriktioner.

Yderligere informationer og kriterier findes på www.virksomhedsguiden.dk, hvor der er link til ansøgningsblanket.