Meget mere medvind til en kommende grøn skattereform

I FINANSLOV 2020 er der aftalt en række klimainitiativer, der ifølge Dansk Erhverv flytter Danmark endnu nogle skridt på vejen mod at blive verdens bedste land til grøn omstilling.

 

For det første udbygges der med yderligere op til 3 GW havvind inden 2030.

”Mere billig grøn strøm og fart på elektrificeringen er afgørende, hvis Danmark skal blive fri af kul, olie og gas. De 3 GW havvind giver omstillingen endnu mere vingefang,” siger markedschef Ulrich Bang, Dansk Erhverv.

Helt afgørende med hurtigere sagsbehandling
For det andet er der fokus på hurtigere udbygning af landvind og kystnære havvindmøller, ligesom der er afsat midler til at skabe bedre sameksistens mellem naturbeskyttelse og klimahensyn.

”Det er helt afgørende, at der kommer hurtigere afgørelser på den langtrukne sagsbehandling af både ansøgninger og klagesager. Det har næsten sat udbygningen af vedvarende energi i Danmark i stå. Derudover skal der ses på, hvordan biodiversitet og klima kan gå hånd i hånd,” påpeger Ulrich Bang.

Markedsdrevet grøn omstilling er bedst, billigst og mest effektiv
For det tredje noterer aftalepartierne sig, at en grøn skattereform skal være hovedmotor til at nå klimamålene.

”Det er særdeles positivt. I Dansk Erhverv arbejder vi målrettet på at skabe rammerne for en markedsdrevet grøn omstilling, som er den bedste, billigste og mest effektive måde til at nå klimamålene. Når regeringen engang efter nytår forventeligt indkalder til forhandlinger om en grøn skattereform, vil vi fortsætte arbejdet for en høj, ensartet CO2-afgift, kombineret med en lempet erhvervsbeskatning. Så Danmark bliver rigere samtidig med, at vi når i mål med klimaomstillingen,” understreger Ulrich Bang.

Klimadata er afgørende for klimavenlige valg
Han finder det dog ærgerligt, at aftalepartierne ikke prioriterede en database for fødevarers klimaaftryk på finansloven:

”Klimadata på fødevarer er afgørende for, at forbrugerne i højere grad kan træffe klimavenlige valg i hverdagen. Desuden kan store indkøbere udarbejde udbud, baseret på ikke bare pris men også sammenlignelige klimaaftryk.”