Gemt

Reformudspil fra Dansk Erhverv: 25.000 fuldtidspersoner

Dansk Erhverv lancerer økonomisk 2025-plan. Reformplanen viser vej til den nødvendige arbejdskraft, danske virksomheder mangler her og nu og på længere sigt. Reformplanen er fuldt finansieret, øger beskæftigelsen med 25.000 fuldtidspersoner og løfter BNP med 30 milliarder kr. i 2025.

Nyhed

Dansk Handlekraft - en økonomisk 2025-plan

pdf

Download

En økonomisk 2025-plan

Dansk Erhverv peger på de reformveje, vi bør gå

Dansk Erhverv kommer nu med en økonomisk 2025-plan, der peger på hvilke reformveje, vi som samfund bør gå.

Planen er et indspil til den bebudede reformkurs i dansk politik.

”Optimismen er stor i samfundet og i dansk erhvervsliv. Et opsving er på vej. Det er fantastisk. Men mangel på kvalificeret arbejdskraft truer opsvinget på den korte bane, og på den længere bane er vi som samfund udfordret af bl.a. den demografiske udvikling og konkurrencen om den attraktive, udenlandske arbejdskraft. Udfordringer, der kan hæmme muligheden for vækst betydeligt – og dermed hæmme betingelserne for velstand og velfærd i Danmark,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af forgæves rekrutteringer i juni var opgjort til 65.450. 22,5 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg var forgæves.

I videoen herunder kan du høre Mehdi Ziadé, seniorøkonom i Dansk Erhverv, sætte ord på forslagene i ”Dansk Handlekraft 2025” i et samfundsøkonomisk perspektiv.

I ”Dansk Handlekraft 2025” foreslår Dansk Erhverv blandt andet at styrke adgangen til udenlandsk arbejdskraft, og at beskæftigelsesfradraget øges til 12,65 procent.

Dansk Erhverv fremsætter i planen også et mål om, at offentlige og private forskningsinvesteringer skal udgøre 4 procent af BNP i 2030 mod 3 procent i dag, og at F&U-fradraget på 130 procent gøres permanent.

”Forslagene i ”Dansk Handlekraft 2025” er balanceret på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. At det offentlig-private samarbejde styrkes. At vi skal investere mere i sundhed. At vi skal investere massivt i uddannelse og forskning. For hvis vi skal have råd til verdens bedste velfærd i fremtiden, skal vi sikre verdens bedste betingelserne for vores virksomheder,” siger Brian Mikkelsen.

Læs mere om Dansk Erhvervs 2025-plan i Berlingske her.

Fuldfinansieret plan, der øger beskæftigelsen med 25.000 personer
Den økonomiske 2025-plan fra Dansk Erhverv er fuldt finansieret og øger beskæftigelsen med 25.000 personer og løfter BNP med 30 milliarder i 2025. Hovedpunkterne i planen er:

• Udenlandske medarbejdere forlænger opsvinget
• Lavere skat for alle, der styrker vækst, forskning og produktivitet
• Fremtidssikret uddannelse, der løfter alle
• Et fleksibelt arbejdsmarked
• En styrket og mere effektiv offentlig sektor og bedre sundhed

”Med ”Dansk Handlekraft 2025” opfordrer vi til en konstruktiv og åben dialog om, hvordan vi sammen gør samfundsudfordringerne til muligheder for Danmark. Det nytter for eksempel ikke noget, at man på forhånd afviser en lavere selskabsskat. Lavere selskabsskat vil tiltrække udenlandske investeringer og øge danske virksomheders produktivitet,” siger Brian Mikkelsen og fortsætter:

”Derfor er det også glædeligt, at der i Folketinget er bred opbakning til reformer – at der skal træffes beslutninger, som løfter dansk økonomi gennem virksomme reformer. Vi kommer med forslagene i ”Dansk Handlekraft 2025” nu, fordi vil gerne vil inspirere politikerne forud for den kommende reformkurs i dansk politik. Vi vil gerne bidrage til debatten om, hvordan vi gør Danmark endnu mere attraktivt at arbejde og investere i. Hvordan vi gør Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i.”

Deltag i debatten om den økonomiske 2025-plan på Twitter og LinkedIn.

Dansk Handlekraft - en økonomisk 2025-plan

pdf

Download

Dansk handlekraft 2025

Oversigt over prioritering og finansiering i 2025

Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

Og vi mener i ramme alvor, at jo bedre de er, jo bedre har Danmark det. Derfor introducerer Dansk Erhverv nu et Konkurrenceevnebarometer, der tager temperaturen på erhvervslivets rammevilkår.

Kontakt

Har du spørgsmål til 'Dansk Handlekraft 2025'?

Erhvervspolitik & Analyse

Kasper Lindgaard

Chef for analyse og samfundsøkonomi
Erhvervspolitik & Analyse

Mehdi Ziadé

Seniorøkonom
Medarbejderprofil
Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil