Næste generation Digital Post udskydes til 2022
Den 30. november skulle alle virksomheder have haft ny Digital Post-løsning. Lanceringen er nu udskudt til første kvartal i 2022.
Digitaliseringsstyrelsen meddelte den 24. november 2021, at man har valgt at udskyde lanceringen af den nye Digital Post-løsning.
Hvad er det nye Digital Post?
Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med kommuner og regioner udviklet næste generation Digital Post. For de fleste virksomheders vedkommende vil man ikke opleve store ændringer i måden, man bruger Digital Post på, men der kommer en række forbedringer blandt andet en ny app.
For virksomheder som i dag får automatisk videresendt Digital Post til Outlook, er det vigtigt at være opmærksom på, at muligheden ophører, og man skal anskaffe sig et nyt afhentningssystem. Desuden sker der ændringer hvis man i dag har givet en ekstern part adgang til mapper i jeres postkasse. Begge grupper har modtaget nærmere orientering om det direkte i Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen.
Det skal du vide om Næste generation Digital Post, og sådan bliver du klar til den nye løsning
|