Forstå den grønne skattereform

Regeringen kom i sidste uge med et udspil til en ny grøn skattereform. Dansk Erhverv har derfor udarbejdet en oversigt over udspillets afgiftsændringer. Se her hvad regeringsudspillet om en grøn skattereform får af betydning for handelsvirksomhedernes effektive afgiftssatser på rumvarme. 

 

Onsdag den 20. april fremsatte regeringen forslag til en ny, grøn skattereform, som indeholder en CO2-afgift på henholdsvis 750 kr. for virksomheder udenfor EU's CO2-kvotesystem, 375 kr. for virksomheder indenfor CO2-kvotesystemet samt 100 kr./tCO2 for virksomheder med mineralogiske processer, som fx cement, mineraluld og teglproduktion.

Sideløbende med CO2-afgiften indeholder forslaget også en omlægning af en del af de eksisterende energiafgifter, så disse i stedet delvist omlægges til CO2-afgifter.

Derfor har Dansk Erhverv udarbejdet nedenstående oversigt (tabel 1), som viser, hvilke effektive afgiftssatser der gælder i dag, og hvordan disse foreslås ændret i udspillet. Afgiftssatserne er opdelt efter energikilder til både proces- og rumvarmeformål. De konkrete satser er ikke endeligt verificeret af Skatteministeriet, men kan anvendes som et foreløbigt overslag.  

Oprettelse af ny Klimafond 
Som en del af udspillet foreslås oprettet en Klimafond med forskellige tilskudspuljer. Der vil bl.a. blive afsat samlet 4 mia. kr. i omstillingsstøtte inkl. en reserve til hårdt ramte virksomheder i perioden 2025-2029. Samtidig afsættes der samlet set 3 mia. til investeringer i fangst og lagring af CO2 (CCS). Derudover afsættes ca. 1 mia. kr. årligt i en årrække efter 2030.  

De 7 mia. til klimafonden finansieres ved indtægter fra CO2-afgiften (5,3 mia. kr.) samt fase 1 af grøn skattereform fra dec. 2020 (1,2 mia. kr.), Reserve fra Nordsøaftale (1 mia. kr.) samt afskaffelse af reduktion af rumvarmeafgiften for hoteller (0,5 mia. kr.).  

Klimaeffekten af forslaget er 3,7 mio. tCO2 i 2030, og 2 mio. tCO2 vil komme fra CO2-afgiften mens 1,7 mio. tCO2 vil komme fra tilskud til CCS. 

Dansk Erhverv: Erhvervsbeskatningen skal lempes, så en grøn skattereform ikke gør Danmark fattigere 
Dansk Erhverv arbejder i de kommende forhandlinger på dels at fastholde en samfundsøkonomisk effektiv og markedsbasseret klimaomstilling, hvor CO2-afgiften driver investeringerne, men samtidig skal det ikke samlet set blive dyrere at drive virksomhed. Derfor vil vi arbejde på dels finansieringselementerne, så det ikke er hotellerne som skal betale for tilskud til fx CCS i regi af klimafonden. Samtidig arbejder vi for generelle lempelser i erhvervsbeskatningen som en del af klimafonden. Målet er, at Danmark med aftalen ikke bare bliver grønnere og sikrere ved at stoppe brugen af russisk gas. Vi skal også blive rigere, da øget velstand er en forudsætning for velfærd og udvikling. Det centrale ønske er her Dansk Erhvervs forslag om en lempelse af selskabsskatten til 19%.  

Tabel 1:

Effektive afgiftssatser før og efter reform opdelt efter energikilde og anvendelse (2022-satser samt aftale om forhøjelse af energiafgifter for erhverv fra 2025)

Anvendelse	Brændsel	Enhed	Før reform	Efter reform	Forskel
Motorbrændstof	Fossil benzin	Kr./GJ	144,8	144,8	0
	Fossil diesel	Kr./GJ	90,9	90,9	0
Rumvarme	Fyringsolie	Kr./GJ	76,4	76,4	0
	Naturgas	Kr./GJ	73,2	73,2	0
	Kul	Kr./GJ	80	80	0
Proces (ETS)	Fyringsolie	Kr./GJ	10,5	27,75	17,25
	Naturgas	Kr./GJ	10,5	21,2	10,7
	Kul	Kr./GJ	10,5	35,3	24,8
Proces (ikke-ETS)	Fyringsolie	Kr./GJ	23,9	51	27,1
	Naturgas	Kr./GJ	20,7	37,9	17,2
	Kul	Kr./GJ	27,5	66	38,5
Mineralogi	Fyringsolie	Kr./GJ	10,5	7,4	-3,1
	Naturgas	Kr./GJ	10,5	5,7	-4,8
	Kul	Kr./GJ	10,5	9,4	-1,1
	Ikke-energi	Kr./tCO2	0	100	100

Kilde: Skatteministeriet, Energistyrelsen samt BDO. 

Anm: I procesenergi for erhverv er en forhøjelse af energiafgiften på 6 kr./GJ indregnet. Denne indgår i Aftale om Grøn Skattereform af december 2020.