Gemt

Webinar om udvidet producentansvar på emballage – se optagelsen her

02. maj 2022

Den 20. april afholdt Dansk Erhverv sammen med Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Dagsam et webinar om det udvidet producentansvar på emballage. Se hele optagelsen af webinaret her.

 

Den 1. januar 2025 træder det udvidet producentansvar på emballage i kraft. Det betyder, at alle virksomheder, der sætter produkter på markedet med emballage om, får det finansielle og organisatoriske ansvar for, at emballagen genbruges eller at emballageaffaldet indsamles, sorteres og genanvendes.

Producentansvaret skal sikre, at langt mere emballage bliver genbrugt eller genanvendt fremover. Alt for meget emballage ender i dag på de danske forbrændingsanlæg, men det skal producentansvaret gøre op med ved at skabe incitament til cirkulært produktdesign.

Den 20. april afholdt Dansk Erhverv sammen med Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Dagsam derfor et webinar om det udvidet producentansvar på emballage. På webinaret fik du blandt andet en orientering om det kommende producentansvar for emballage, status på de politiske forhandlinger om rammerne for producentansvarets implementering i Danmark og der blev talt om etablering af Dansk Emballage Producentansvar som en kollektivordning for virksomheder.

Se hele optagelsen af webinaret her.

Kontakt

Klima, energi og miljø

Andreas Hastrup Clemmensen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil