; ;
Gemt

Kamp om de internationale talenter: “De skal vide, hvem vi er, og hvad vi står for”

28. september 2022

Den danske allergivirksomhed ALK vil styrke medarbejdernes trivsel og kendskabet til virksomheden for at klare sig på det internationale arbejdsmarked, hvor kampen om kvalificeret arbejdskraft er benhård.

Der har altid været kamp om kvalificeret arbejdskraft og internationale talenter, der kan hjælpe virksomhederne. Men lige nu er kampen ekstra hård.

En af de virksomheder, der kan skrive under på det, er medicinalvirksomheden ALK, som er verdensledende indenfor forskning i allergi og produktion af allergi vacciner. Det forklarer Charlotte Bjørn Armitage, som er HR Director, Denmark & China.

”Det er en udfordring, og vi leder efter medarbejdere på alle niveauer og i alle afdelinger. Konkurrencen er benhård, og det kan mærkes.”

”Vi går meget op i skabe et sundt og spændende arbejdsmiljø – det er selvfølgelig for medarbejdernes skyld, men naturligvis også fordi, vi mister dygtige medarbejdere.”

- Charlotte Bjørn Armitage

ALK har endnu ikke måtte sige nej til projekter eller skrue ned for produktionen, men det skyldes blandt andet, at virksomheden bruger mange ressourcer på at fastholde medarbejderne, forklarer Charlotte Bjørn Armitage:

”Vi går meget op i skabe et sundt og spændende arbejdsmiljø – det er selvfølgelig for medarbejdernes skyld, men naturligvis også fordi, vi mister dygtige medarbejdere.”

Det betyder også, at der bliver gjort meget ud af virksomhedens onboarding-processer for at ”give medarbejderne en god start,” lyder det fra Charlotte Bjørn Armitage.

Synlighed og kendskab

ALK kæmper om arbejdskraft med store og kendte virksomheder i branchen, og derfor gør virksomheden meget for at øge kendskabet hos potentielle medarbejdere. Et godt eksempel er, at virksomheden deltog i netværksarrangementet International Citizen Day, som Dansk Erhverv og Københavns Kommune arrangerede 23. september 2022.

”Det gælder om, at de potentielle medarbejdere skal vide, hvem vi er, og hvad vi står for. Det får vi mulighed for at fortælle til sådan et arrangement, så derfor er det helt naturligt for os at deltage.”

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil