JA TAK til elever: Ny fælles indsats skal understøtte elevernes læring i hotel- og restaurantbranchen
Arbejdskraftmanglen har sat fokus på den svindende attraktivitet i uddannelserne indenfor hotel- og restaurantfagene. ’JA TAK til elever’ er en ny fælles indsats, som de faglige udvalg på hotel- og restaurantuddannelserne står bag. Dansk Erhverv en repræsenteret i udvalgene.
Formålet med ’JA TAK til elever’ er at sætte fokus på oplæringen i virksomhederne og give de uddannelsesansvarlige værktøjer, så de bliver endnu bedre til at understøtte jeres elevers læring. En bedre oplæring med mere fokus på elevernes forudsætninger og behov kan bidrage til, at det igen bliver mere populært at uddanne sig ind i hotel- og restaurantbranchen.
Som en del af indsatsen udvikles senere en mærkningsordning, så virksomheder kan markedsføre sig med, at man har elever ansat og har uddannet sig som oplæringsansvarlig.
’JA TAK til elever-konsulent’, Gunhild Bjerre (2129 6252 eller gb@uddannelsessekretariatet.dk), kommer gerne ud til jeres hoteller og fortæller mere om indsatsen.
Der gennemføres blandt andet oplæringskurser den 10. - 11. oktober samt 24. – 25. oktober på ZBC i Slagelse. Tilmeld jer via dette link: ZBC | Oplæringsansvarlig i hotel og restaurant
Her findes også beskrivelser af oplæringskurset både målrettet jer som virksomhed og jeres medarbejdere.
Kontakt

AUF, DA, Arbejdsmiljø, Uddannelse, Forskning, HR og CSR
Marianne Kragh
Seniorchefkonsulent