Tomme Airbnb-lejligheder risikerer at gøre studerende boligløse

Rigtigt mange unge er optaget på uddannelsesinstitutionerne, og studiestarten nærmer sig. Igen i år står mange unge og spejde forgæves efter et sted at bo. Det samme gør sig gældende for de mange, der flytter til uddannelsesbyerne i forbindelse med at have fået et nyt job. 

Debatindlæg af Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv  

I Dansk Erhverv mener vi, at det er vigtigt, at boligerne i København bliver brugt til netop at være boliger. Selvfølgelig skal man som Københavner kunne udleje sin bolig kortvarigt, når man for eksempel selv er på ferie. Men der ses desværre også eksempler på udlejning, hvor boliger ender med at blive noget, der ligner en decideret banegård for turister. 

Tilbage i 2019 blev der i en politisk aftale om korrekt skattebetaling i dele-og platformsøkonomien indført regler for udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål. Der blev fastsat et udlejningsloft på 70 dage for hele boliger. Med reglerne ønskede man at komme overdreven udlejning til livs. Men reglerne er hullet som en si. For udlejning af værelser er ikke inkluderet i udlejningsloftet på de 70 dage, og det gør kontrolopgaven nærmest umulig. Det gør det muligt for udlejere med urent mel i posen at omgå reglerne. 

Kun Airbnb har overblikket og den nødvendige data, der ellers ville kunne skabe transparens om, hvorvidt der sker systematisk erhvervsmæssig udlejning af lejligheder i København.

Vores invitation til Airbnb er derfor: Vær med til at løse boligmanglen i København. Det gør I ved at dele information med myndighederne om de lejemål, I udlejer, specificeret på hele lejligheder og enkeltværelser, og hvor meget disse bliver udlejet. Og hjælp København med at sprede turismen til andre dele af byen end brokvartererne og middelalderbyen, hvor koncentrationen af Airbnb-lejemål er stor. 

Vi vil også gerne invitere Københavns Kommune med i debatten. I København er der heldigvis konsensus om, at vi skal have en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig turisme. Men der er ikke konsensus om vejen derhen. At diktere hotellers lokalisering fra Rådhuset, som det er foreslået i udkastet til en ny kommuneplanstrategi, er ikke løsningen.

Planen bygger på en analyse fra kommunen, der blandt andet viser, at politikerne på Københavns Rådhus ønsker at sprede turismen mere ud i byen efter en logik, der siger, at hvor der er hoteller, er der også mange turister. I stedet for at begrænse hotellernes udfoldelsesmuligheder burde kommunen fjerne en af de sten i skoen, der danner grobund for borgeres oplevelse af koncentrationer af turister.

De løse rammer for Airbnb skaber unfair konkurrence for hoteller og hostels, der har orden i penalhuset, betaler skat og moms, uddanner elever og tager samfundsansvar. Og det trækker boliger ud af lejemarkedet, der vil kunne gå til de mange boligsøgende.

Problemet er, at kommunerne ikke har hjemmel i sommerhusloven til at kontrollere udlejningen, men har en indberetningspligt ved mistanke om erhvervsmæssig korttidsudlejning. Ansvaret for kontrol og tilsyn med korttidsudlejning er placeret hos Bolig- og Planstyrelsen.

Med de nuværende værktøjer i lovgivningen er det derfor næsten umuligt at løfte bevisbyrden for, at det lovbestemte udlejningsloft i sommerhusloven er overskredet, da Airbnb udlejere ikke skal indberette det antal dage boligen udlejes, men alene indtægten fra udlejningen. 

I stedet for at lægge hotellerne unødvendige forhindringer i vejen burde Københavns Kommune bruge kræfterne sammen med kollegerne i en anden del af det offentlige Danmark – staten – om at skabe gennemsigtighed og fair konkurrence.

Debatindlægget blev oprindeligt bragt på Politiken.dk:
⇒Branchedirektør i Dansk Erhverv: Tomme Airbnb-lejligheder risikerer at gøre studerende boligløse