; ;
Gemt

Dansk Erhverv lancerer nyt kulturudspil

22. maj 2023

De kulturelle og kreative virksomheder giver hvert eneste år Danmark en stor gevinst på mange måder. Nu lancerer erhvervsorganisationen Dansk Erhverv et nyt, ambitiøst udspil med 18 forslag til at styrke den kulturelle og kreative handlekraft.

Danmark ville være ilde stedt uden de kulturelle og kreative erhverv. De har en hel unik position, idet de bidrager med forretning, arbejdspladser, innovationskraft, eksport og værditilvækst, som både skaber sammenhængskraft og styrker samfundsøkonomien.

”Man kan kun have respekt for virksomhederne inden for de kulturelle og kreative erhverv. Mange af dem havde det hårdt under corona-nedlukningerne, men man kan bare ikke holde kulturen nede. Vi står nu stærkt igen, og nu skal vi se fremad. Gøre de rigtige ting, så vi kan få endnu bedre rammevilkår for området og dermed skabe endnu mere værdi til gavn for hele Danmark. Det er derfor, at vi nu lancerer udspillet ”Kulturel og kreativ handlekraft” med 18 konkrete forslag, som vi meget gerne ser realiseret hurtigst muligt,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Bedre vilkår giver vækst
Brian Mikkelsen understreger, at det kræver konkrete handlinger, hvis der skal ske noget på området.

”Området er stort, og det omfatter mange virksomheder, som interagerer på kryds og på tværs. Derfor kræver det også en bred palette af tiltag, hvis vi for alvor skal løfte området. Hver for sig er initiativerne rigtig gode og vil være et skridt i den rigtige retning. Samlet set vil initiativerne give en effekt, der er større end summen af de enkelte dele,” siger Brian Mikkelsen.

Se hele udspillet ”Kulturel og kreativ handlekraft” nederst på siden ⇓ eller læs med her 

Kontakt

Kommunikation & Presse

Manon Buch

Pressekonsulent