Gemt

Positive takter i finanslovsudspillet på turisme- og kulturområdet

01. september 2023

I en finanslov med fokus på iværksætteri, grøn omstilling, velfærd og tryghed, blev der også plads til en række tiltag på turisme- og kulturområdet. Dansk Erhverv giver her det hurtige overblik.

 

Der er generelt flere gode elementer i regeringens udspil til finanslov og på turisme- og kulturområdet hæfter Dansk Erhverv sig ved, at en del nye midler bringes i spil.

Det er således positivt, at der er afsat specifikke midler til turismeområdet, nærmere bestemt 25 mio. kr. i fire år, selv om en konkretisering udestår.

Dansk Erhverv har dog mere end 42 forslag i hånden. Forslag, som medlemmerne tilbage i december 2022 fremhævede som de mest vigtige. Der er således mange steder at bruge de begrænsede midler. For selvom 100 mio. kr. kan lyde af meget, så er det over fire år, hvorfor vi allerede nu forudser, at der bliver rift om pengene.

Kulturmilliard til et løft af området

På kulturområdet bliver der samlet afsat 1,1 mia. kr. fra 2024-27. De 80 mio. kr. går til nye store events, herunder medfinansiering af et World Tour-cykelløb samt en ansøgning om VM i landevejscykling i Danmark., hvilket må siges at være et fornemt beløb, og i Dansk Erhverv glæder vi os også over, at der følger penge med til en kommende museumsreform.

Vi er desuden spændte på, hvordan de 140 mio. kr. til et nyt kulturpas i praksis vil blive udformet. Og så vi er positive over for finansiering til Team Danmark og etableringen af et nyt uafhængigt institut på computerspilsområdet.

Endelig var der afsat ca. 15 mio. kr. til et nyt råd for kunst og kultur. Her har Dansk Erhverv en række gode erfaringer fra både tigerråd og senest velfærdsrådet, som vi ser frem til at kunne bringe i spil. Og så glæder vi os over, at et nyt medlem – Copenhagen Contemporary – får 8,4 mio. kr. til udviklingen af det fantastiske udstillingssted på Refshaleøen.

Kontakt

Turisme, oplevelse & kultur

Michael Folmer Wessman

Fagchef for kultur