Spring til indhold

Flot fremgang i industriens produktion - resten af industrien er nu i fremgang

08. april 2024

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens produktion steg med 1,6 pct. i februar, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudviklingen. Der er en del udsving fra måned til måned. Derfor ser vi typisk på udviklingen over en længere periode. I de seneste tre måneder har industriens produktion været 2,2 pct. højere end de foregående tre måneder.

De seneste par måneder har medicinalindustrien været i bakgear. Det kommer ovenpå et fremragende 2023, hvor medicinalindustrien havde meget høj vækst. Således er medicinalindustriens produktion faldet med 0,5 pct. i løbet af de seneste tre måneder. Tilbagegangen i medicinalindustrien får endnu ikke alarmklokkerne til at ringe, fordi det kommer ovenpå en lang periode med meget høj vækst. Jeg forventer, at vi over de kommende måneder igen ser fremgang i medicinalindustrien.

Selvom medicinalindustrien er i bakgear, er det dog glædeligt nyt fra andre kanter, fordi renten af industrien har fremgang. Industrien, hvor vi ser bort fra medicin, er vokset med 2 pct. i februar og hele 4,1 pct. de seneste tre måneder.

Det er positivt nyt, at der igen er fremgang at spore i resten af industrien. Det meste af 2023 har industrien været knækket over i to, hvor medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen leverer imponerende høj vækst, mens resten af industrien har oplevet tilbagegang. Det er altså vendt på det seneste, hvor resten af industrien igen er i fremgang.

Kontakt

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om økonomi

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.