;
Gemt

Nye satser for uddannelsesstøtte 2025

06. februar 2024

Der er kommet nye satser for henholdsvis VEU-godtgørelse, SVU-satser, lønrefusion og tilskud til befordring. Fremover får arbejdsgivere også automatisk refusion for pensionsudbetalingen til elever og lærlinge. Se, hvad det betyder for din virksomhed.

VEU-godtgørelse og tilskud til befordring
Virksomheder kan få VEU-godtgørelse, når medarbejdere deltager med løn i en erhvervsrettet voksen -og/eller efteruddannelse fx arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Virksomhederne kan også få tilskud til at dække medarbejderens udgifter til transport til uddannelsesstedet.

De nye satser for godtgørelse og tilskud til befordring er:

Satser  2025 2024
VEU-godkendelse 131,55 kr. pr. time (4.867,35 kr. pr. uge) 127,03 kr. pr. time (4.700 kr. pr. uge)
Tilskud til befordring 1,12 kr. pr. kilometer  1,12 kr. pr. kilometer 


Lønrefusion og pension Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Nu får arbejdsgivere automatisk refusion for både løn og den pension, virksomheden betaler til deres elev(er) eller lærling(e) under skoleophold. Pengene bliver automatisk indbetalt på virksomhedens NemKonto.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) beregner automatisk refusion af pension ud fra de oplysninger om pension, I har indberettet til Skattestyrelsens eIndkomst-register og oplysninger om skoleopholdet fra erhvervsskolen.

Det betyder, at virksomheder får pengene løbende, når deres elev(er) eller lærling(e) har været på skole. Det fungerer på samme måde som ved udbetaling af lønrefusion fra AUB.

De nye satser for lønrefusion fra AUB er:

Tilskud pr. uge 2025 2024 2023
1. årselev 3.270 kr. 3.110 kr. 2890 kr. 
2. årselev  3.600 kr.  3.510 kr.  3.390 kr. 
3. årselev  3.940 kr.  3.860 kr. 3.670 kr.
4. årselev  4.580 kr.  4.460 kr.  4.160 kr. 
Voksenelev  5.650 kr.  5.480 kr.  5.370 kr. 


Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
SVU-ordningen er rettet mod at opkvalificere medarbejdere. Det er kun medarbejderen selv, som kan søge om SVU. Dog skal arbejdsgiveren skriver under på, at der er givet korrekte oplysninger i ansøgningen om SVU. SVU-refusion udbetales til virksomhedens NemKonto.

De nye satser for SVU i 2025 er:

Uddannelsestype  Sats 
Forberedende voksenundervisning og undervisning for ordblinde (OBU) 4.865 kr./uge 
Uddannelser på folkeskole -og gymnasialt niveau 3.892 kr./uge 
Uddannelse på videregående niveau 2.919 kr./uge 

 

Kontakt

AUF, DA, Arbejdsmiljø, Uddannelse, Forskning, HR og CSR

Marianne Kragh

Seniorchefkonsulent