Spring til indhold

Copenhagen Fashion Week er i gang: En kæmpe gave til turisme- og modevirksomhederne

30. januar 2024

Modeugen i København tiltrækker tusindvis af turister til Danmark, som booker overnatning, spiser på restauranter og shopper i butikker. Det gavner danske virksomheder inden for turisme og mode i stor stil, og derfor anbefaler Dansk Erhverv, at der afsættes ekstraordinære midler for at lande flere internationale events - også uden for turismens højsæson.

I denne uge lander der ekstra mange velklædte turister i Københavns Lufthavn, når Copenhagen Fashion Week løber af stablen fra 29. januar til 2. februar.

Og den traditionsrige modeuge er en stor gevinst for ikke bare hele den danske modebranche, men i høj grad også for turismebranchen, forklarer Lars Ramme, som er branchedirektør for Turisme, Kultur & Oplevelse i Dansk Erhverv. 

”De her kæmpe events smitter af på hele København og gør en stor forskel for alt fra hoteller til restauranter og butikker, så de er uhyre vigtige.”

Flere internationale events
Dansk Erhverv anbefaler derfor, at Danmark satser endnu mere på tilbagevendende internationale events, som eksempelvis Copenhagen Fashion Week og Copenhagen Gaming Week, hvor sidstnævnte blev holdt for første gang i januar i år med 12.500 gæster.

De tilbagevendende events er med til at sikre solid aktivitet udenfor højsæsonen.  

”Sidste år kunne vi fylde vores venues med kongresser, der var udskudt på grund af coronakrisen. I år er der længere mellem de store internationale kongresser og events, som København dyster om at vinde i skønhedskonkurrence med andre destinationer. Planlægningshorisonten for store events er lang. Derfor er det her og nu, at Danmark skal vinde kongresser og events til de kommende år,” siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv foreslår, at der frem til 2028 årligt afsættes ekstraordinære midler til at forøge tiltrækningen af international møde- og kongresturisme og internationale kulturevents. Flere internationale events vil være i perfekt tråd med regeringens ambition om at få mere gang i turismen uden for højsæsonen.

Læs også: Bellagroup vil tiltrække 15000 gæster med gamingfestival

Stærkt samarbejde sikrer tusindvis af gæster
Når Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) åbner i Bella Center onsdag den 31 januar, vil mere end 9.000 af de foreløbigt 14.500 registrerede gæster have udenlandsk pas.

Det endelige deltagertal for Copenhagen International Fashion Fair kendes ikke endnu, men direktøren for CIFF, Anna Sofie Dolva, vurderer, at langt størstedelen af gæsterne udlandet. CIFF slår dørene op i Bella Center d. 31. januar til 2. februar, hvor i alt 1.000 brands udstiller. De mange udstillere og indkøbere er i høj grad et resultat af et godt samarbejde mellem flere aktører, forklarer Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen MERK Danmark:

”Det gode samarbejde, der er mellem modebranchens aktører og København som værtsby, er helt unikt og understøttende for de danske brands, som udstiller og skal sælge deres designs til internationale indkøbere. København kan bare noget helt særligt som værtsby med ikke mindst med fantastiske hoteller og restauranter.”

Nyhed

Se billederne: Modemesse bringer mere end 15.000 gæster til København

Copenhagen Fashion Week er meget mere end kindkys, champagne og ekstravagante outfits. For Bellagroup og resten af Københavns oplevelse- og turismebranche er det et afgørende event, der bringer tusindvis af købestærke gæster og branchefolk til byen uden for højsæsonen. Vi var med, da dørene blev åbnet til den 62. udgave af modemessen CIFF – Copenhagen International Fashion Fair i Bella Center Copenhagen.

Superevents er afgørende: Bellagroup vil trække 15.000 gæster til København med ny gamingfestival

Gaming er kæmpestort, og det bliver kun større. I starten af 2024 vil Bellagroup trække 15.000 gæster til København med en ny gamingfestival. Den slags uperevents er afgørende for Bellagroup og smitter af på resten af turist- og oplevelsesindustrien, fortæller adm. direktør, Christian Folden Lund.

Nyhed

Dansk Erhverv hilser Københavns Kommunes nye eventstrategi velkommen

Med en ny megaeventstrategi vil kommunen i hovedstaden styrke arbejdet med store, internationale events, der er værdiskabende for byen. Det vækker glæde i Dansk Erhverv, der kalder på øget fokus på området.

Kontakt

Turisme, Kultur & Oplevelse

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør

Handel

Nikolai Klausen

Politisk konsulent/sekretariatschef