Superevents er afgørende: Bellagroup vil trække 15.000 gæster til København med ny gamingfestival
Gaming er kæmpestort, og det bliver kun større. I starten af 2024 vil Bellagroup trække 15.000 gæster til København med en ny gamingfestival. Den slags superevents er afgørende for Bellagroup og smitter af på resten af turist- og oplevelsesindustrien, fortæller adm. direktør, Christian Folden Lund.
Trafikkaos er nok at tage munden for fuld. Men kombinationen af slingrende bycykler, kødannende taxaer og småsnakkende fodgængere, der kigger på telefonen, skaber alt andet lige noget af et virvar på Ørestads Boulevard i København. Ved nærmere eftersyn er der dog et klart system i det trafikale rendes-vous denne morgen. Alle som en søger nemlig mod det samme mål: Bella Center Copenhagen for foden af AC Hotel Bella Sky Copenhagen, der selv blandt Ørestads ambitiøse og højtravende byggerier skiller sig ud med sin højde og de karakteristiske bøjende tårne.
Årsagen til envejstrafikken er en kongres, der over tre dage samler 15.000 internationale forskere i København og får hele området omkring Bella Center Copenhagen til at summe af liv.
Ny festival skal sætte Danmark på det globale gaming-landkort
Den fornemmelse skal gerne genskabes, når Bellagroup i starten af 2024 slår dørene op til Copenhagen Gaming Week. Målet er at skabe en spilfestival, der samler 15.000 gæster og samtidig danner grobunden for en årligt tilbagevendende begivenhed, der i løbet af få år skal fordoble antallet af gæster og sætte Danmark på det internationale gaming-landkort.
Det er ambitiøst, men bestemt muligt, siger Christian Folden Lund, adm. direktør i Bellagroup, der blandt andet driver hotellerne Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Crowne Plaza Copenhagen Towers samt de to kongres- og kulturvenues Bella Center Copenhagen og Bella Arena:
”År 1 er altid svær, men jeg tror på, at vi kan gøre det, for gaming er kæmpestort, og det bliver kun større.”
”Det, vi lever af”
Hvis ambitionen indfries, vil det ikke kun være godt for Bellagroup. Hele fødekæden i turist- og oplevelsesindustrien i Hovedstaden vil også blive påvirket af de mange gæster, der skal bo, spise, opleve og transporteres, forklarer Christian Folden Lund:
”Det er superevents, vi lever af. Den infrastruktur og opbygning, som vi og resten af København har, gør, at vi skal have dem. Det løber ikke rundt uden - hverken for Bellagroup eller resten af fødekæden.”
København er langt fra den eneste storby, der er afhængig af store events med tusindvis af gæster, og konkurrencen med byer som Barcelona, Rom, London, New York og Dubai er ifølge Christian Folden Lund kun blevet skarpere efter coronakrisen:
”København har et rigtig godt ry i branchen, men det er klart, at hvis eksempelvis Dubai står og vifter med en kæmpecheck, så vil nogle arrangører begynde at overveje destinationen.”
Den københavnske model
Den hidsige konkurrence kombineret med, at antallet af turister i København stadig ikke er tilbage på niveauet før corona, betyder, at hverken de private virksomheder som Bellagroup eller offentlige institutioner som Wonderful Copenhagen kan læne sig tilbage og nyde den ”velfungerende københavnske model, hvor vi arbejder sammen om at tiltrække de store events,” understreger Bellagroup-direktøren.
Han peger på to tiltag, som kan gøre København mere konkurrencedygtig:
”København er god til ”soft power” med rådhuspandekager og flagalléer, men for arrangørerne handler det efter coronakrisen i højere grad om ”hard power” og ”city-support”. Altså hvad kan vi få af økonomisk støtte fra byen? Vi skal være klar på, at de internationale spilleregler er ændret under Covid. I tillæg til enkeltstående events anbefaler jeg, at vi satser mere på tilbagevendende signaturevents, fordi det er mere bæredygtigt – også økonomisk.”
Det andet punkt handler om at gøre ansøgningsprocessen mere smidig: ”Vi ser gerne nogle enkle og objektive kriterier for, hvornår man kan få støtte. Det vil betyde, at vi kan give hurtige svar i stedet for at skulle forklare arrangørerne, at vi lige skal tale med den første og den anden og vente på den tredje og den fjerde.”
Gaming Week - Made in Denmark
Copenhagen Gaming Week ligner på overfladen mange af de andre superevents, Bellagroup afholder, men det er faktisk langtfra tilfældet, forklarer Christian Folden Lund:
”Den normale proces i forbindelse med de større events er, at vi – ofte i samarbejde med Wonderful Copenhagen – tilbyder os til eksisterende events, der typisk ”shopper” rundt mellem store internationale byer. Copenhagen Gaming Week har vi selv opfundet og udviklet.”
Det giver blandt andet den fordel, at man slipper for at konkurrere om et eksisterende event, men nok så væsentligt kan man lægge eventet på de datoer, der passer bedst:
”Det er smart, for så kan vi forhåbentlig fylde vores egne faciliteter, men også København op med gæster i en ellers traditionelt set stille periode i starten af året.”
Fra førstehjælp til vokseværk
At Copenhagen Gaming Week er ”in-house-produceret” betyder også, at Bellagroup driver projektet som en lille start-up-virksomhed, hvor der hele tiden skal bygges på og udvides. Det står i skærende kontrast til den første periode i Christian Folden Lunds direktørtid, hvor opgaven bogstaveligt talt var at redde virksomheden under coronakrisen:
”Det var virkelig hårdt, og vi måtte desværre sige farvel til mange medarbejdere. Vi holdt dog fast i en kerne, så vi hurtigt kunne komme i gang med de vigtige superevents. Det viste sig at være den korrekte beslutning, for vi har fået godt gang i arrangementerne og har kunnet bringe virkelig mange kolleger – både nye og tilbagevendende – med om bord,” siger han, mens han fra kontoret kigger udover en stor flok gæster, der nyder solen i en pause fra den store kongres:
”Det er jo det her, vi lever af.”
3 hurtige til Christian Folden Lund:
- Hvor skal man spise i København?
Der er virkelig mange gode restauranter i København, men med fare for at rose os selv for meget, vil jeg sige, at Sukaiba på toppen at AC Hotel Bella Sky er lidt af en perle. Fantastisk mad og fantstisk udsigt over byen. - Hvilken kulturel ting glæder du dig mest til?
Nu bliver jeg helt sikkert kaldt hjemmebanedommer, men jeg glæder mig særligt til Roskilde Festival – hvor jeg i parentes bemærket er leder for Fonden. - Hvilket hotel vil du anbefale i Danmark?
Jeg ser bort fra vores egne, og så vil jeg virkelig anbefale Strandhotellet i Sandvig på Bornholm. Det er ikke overdrevet luksuriøst, men det har en fantastisk stemning, og man føler sig virkelig hjemme. Her er værtskabet i centrum, og det er efter min mening kernen i hospitality.
LÆS OGSÅ

Superevents er afgørende: Bellagroup vil trække 15.000 gæster til København med ny gamingfestival
Gaming er kæmpestort, og det bliver kun større. I starten af 2024 vil Bellagroup trække 15.000 gæster til København med en ny gamingfestival. Den slags uperevents er afgørende for Bellagroup og smitter af på resten af turist- og oplevelsesindustrien, fortæller adm. direktør, Christian Folden Lund.

I Køln mødes kreativitet og business: "Det her får du ingen andre steder i verden"
På verdens største spilmesse, Gamescom i Køln, lander danske spiludviklere investoraftaler, så de kan fortsætte med at skabe fremtidens digitale spil. Dansk Erhverv deltog i år sammen med en lang række medlemsvirksomheder, blandt andre IO Interactive, Raw Power og Ghost Ship.

Dansk Erhverv: Fantastisk, at regeringen vil etablere et uafhængigt spilinstitut
Den fremadstormende danske spilindustri får nu en økonomisk og politisk håndsrækning i form af Institut for Dansk Spiludvikling, der skal hjælpe flere virksomheder med at få succes. Fantastisk og fuldt fortjent, lyder det Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen.

Danske spilvirksomheder indtager enorm spilmesse: ”Branchen har et kæmpe vækstpotentiale”
I dag åbner en af verdens største spilmesser i Køln. Dansk Erhverv deltager sammen med en lang række medlemsvirksomheder. Formålet er at skaffe flere kontrakter og investorer til en branche i rivende udvikling.

Blåstempling af branchen: SYBO-direktør glæder sig over ministerdeltagelse på stor konference
Det er en kæmpe cadeau til den danske spilbranche, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) som den første minister deltager i Game Developers Conference i San Francisco, hvor spiludviklere og -udbydere fra hele verden mødes. Det mener Mathias Gredal Nørvig, adm. direktør for SYBO, der håber på, at det er startskuddet til mere politisk bevågenhed på området.
Fik du læst

Superevents er afgørende: Bellagroup vil trække 15.000 gæster til København med ny gamingfestival
Gaming er kæmpestort, og det bliver kun større. I starten af 2024 vil Bellagroup trække 15.000 gæster til København med en ny gamingfestival. Den slags uperevents er afgørende for Bellagroup og smitter af på resten af turist- og oplevelsesindustrien, fortæller adm. direktør, Christian Folden Lund.

Velfærdsrådet har talt. Her er deres 12 konkrete anbefalinger
Velfærdssamfundet er en brændende platform. Derfor har Velfærdsrådet fremlagt 12 konkrete løsninger, der skal sikre, at vi i fremtiden kan få den hjælp, vi har brug for. Benedikte Kiær, der står i spidsen for Velfærdsrådet sammen med Jens Kramer Mikkelsen, kalder det en tag selv-buffet af gode anbefalinger til politikerne på Christiansborg.

Adm. direktør i Incita: ”Jeg ville ønske, vi blev købt til at levere et resultat, i stedet for at levere en ydelse”
Minuttal er ikke afgørende for, om det lykkes at hjælpe mennesker med komplekse problemer. Det er gode, opbyggelige relationer til gengæld, understreger Christina Grøntved, adm. direktør for den erhvervsdrivende fond Incita.

Koncern CEO i Carelink Gruppen: ”Vi skal digitalisere alt det, som gør, at vi får tid til omsorg”
En fælles vision. Fælles dogmer. Fælles rammer. Det er, hvad Brian Rosenberg, Koncern CEO for Carelink Gruppen, ønsker bliver udgangspunktet for fremtidigt samarbejde om digitalisering og datadeling mellem de offentlige og private velfærdsaktører, han ved, kan løse opgaver i fællesskab.

Sundhedsdirektør i Tryg: ”Hvis vi skal løfte hele samfundsudfordringen med vores velfærdssamfund, skal alle mand på dæk”
Jytte Vadmand Adelmark, sundhedsdirektør i Tryg, siger det uden at lægge fingre imellem: Der er brug for forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse for at afhjælpe de mange store udfordringer på sundhedsområdet. Derfor må offentlige og private aktører samarbejde, så alle kompetencer kommer i spil til borgernes bedste.

Kommentar: Vi skal være verdensmestre i velfærd
Tror du, der bliver taget godt hånd om dig, når du bliver gammel? Spørger man vores kommende ældre, er svaret præget af stor skepsis. Kun hver tiende i alderen 60-69 år forventer, at kvaliteten af ældreplejen vil være god, når de selv får brug for den.

Gyldendal: Still going strong på 250. år
På kort tid har adm. direktør Hanne Salomonsen truffet nogle svære, men nødvendige beslutninger, der skal sikre, at Gyldendal forbliver et moderne forlag.

Tæt på: Den Gamle By i Aarhus
DANMARKSHISTORIEN lever i Den Gamle By. Den ånder, pruster, knirker og larmer i og omkring de gamle bygninger, hvor besøgende kan gå på oplevelse i tiden. Fra hundreder af år tilbage til den helt nylige fortid.

Capio Privathospital: Her hjælper AI med at løse konkrete udfordringer i hverdagen
På Capio Privathospital er et AI-baseret system godt på vej til at kunne løse en enorm udfordring: Manglen på lægesekretærer. Systemet omdanner automatisk lægens lydfil til en tekstjournal, så lægesekretærerne får tid til andre opgaver.

Ro på: På Hotel Fjordgaarden er der plads til fordybelse
På kanten af Ringkøbing Fjord og det vilde Vesterhav skaber Hotel Fjordgaarden ro til fordybelse for gæster og virksomheder. Vi har talt med direktør Ole Olsen.

Skønt, smukt og sikkert: Kosmetik og personlige plejeprodukter er vigtige for rigtig mange danskeres livskvalitet
Kosmetik og personlige plejeprodukter er vigtige for rigtig mange danskeres livskvalitet. Det skal vi huske, når vi debatterer kemi og kosmetik, mener Kosmetik- og hygiejnebranchens adm. direktør, Helle Fabiansen.

Kommentar: En ny geopolitisk virkelighed
Hverken praktisk eller politisk kan Danmark og EU holde fast i at gøre, som vi plejer. I hvert fald ikke, hvis vi vil sikre udvikling og stabilitet for danske virksomheder og dansk økonomi. Den geopolitiske virkelighed har ændret sig, og derfor er der brug for at se på de tidligere ret fastlåste industri- og handelspolitiske linjer på en ny måde.

Rådgivning lige til døren
I Dansk Erhverv er vi ovenud glade for at yde erhvervsjuridisk rådgivning til stribevis af medlemmer. Uanset om det er på Børsen, til webinarer eller rundt i landet – tæt på medlemmerne – som det var tilfældet en solrig forårsdag hos Milling Hotels i Middelfart til et grundkursus i GDPR.

Personalejuridisk brevkasse: Nye regler for ansættelsesbeviser
I brevkassen besvarer Dansk Erhvervs advokater et aktuelt personalejuridisk spørgsmål. Denne gang om de nye regler for ansættelsesbeviser.

Polestar går efter diversitet: ”Det er simpelthen, fordi der er penge i det”
Efter 20 år i bilbranchen står Henrik Bang, direktør for Polestar i Danmark, overfor en række opgaver, der får det til at krible i fingrene på ham. For ikke nok med, at der er rigeligt at tage fat på med den grønne omstilling i bilbranchen, der er også brug for større diversitet og stærk pionerånd.