; ;

13. juni 2023

I Dansk Erhverv er vi ovenud glade for at yde erhvervsjuridisk rådgivning til stribevis af medlemmer. Uanset om det er på Børsen, til webinarer eller rundt i landet – tæt på medlemmerne – som det var tilfældet en solrig forårsdag hos Milling Hotels i Middelfart til et grundkursus i GDPR.

Af: Liv Østerstrand Rasmussen, Foto: Jakob Møller

Persondata og GDPR er bare nogle af de mange erhvervsjuridiske emner, Dansk Erhverv rådgiver om. Kontrakter, markedsføring og offentlige udbud udgør nogle af de andre – for bare at nævne et par stykker. Rådgivningen sker både gennem webinarer, seminarer, telefonisk rådgivning og møder hos virksomhederne.

Der er meget at smile ad i Middelfart og i mødet med Dansk Erhvervs medlemmer. Det mener advokat og juridisk fagchef Sven Petersen (th) og advokat og chefkonsulent Martin Jørgensen (tv). På deres årlige GDPR-tur rundt i landet kommer de tæt på medlemmerne og deres hverdag til intensive kurser, hvor der samtidig er rum til inspiration og samtaler.

Juraen bliver leveret til døren hos Milling Hotels og andre fine steder, når Dansk Erhverv holder kurser for medlemmerne i hele landet. Uanset hvilket område, der rådgives om, er det afgørende med en oplysende og løsningsorienteret tilgang med viden, der kan anvendes i hverdagen.

Det er ingen sag at komme rundt i landet og kloge sig, når Polestar stiller to sponsorerede biler til rådighed til GDPR-turen. Formålet med kurset, der begyndte i Aalborg for derefter at komme til Aarhus og Middelfart for til sidst at slutte på Børsen i København, var at give medlemmerne en introduktion til GDPR-lovgivningen. Selvfølgelig med øje for praksis i hverdagen.

En af de mange fordele ved at mødes ansigt til ansigt er, at der opstår dialoger og spørgsmål, som kan klares på stedet. Når repræsentanter fra de mange virksomheder mødes og stiller spørgsmål, kan de desuden få gavn af hinandens erfaringer, da flere har brug for at håndtere de samme udfordringer i hverdagen.

Alle Dansk Erhvervs kurser kan findes på danskerhverv.dk under kurser og events

Fik du læst