Dansk Erhverv jubler over udsigten til flere unge i fritidsjob
Med en række konkrete tiltag vil regeringen nu gøre det lettere for både unge, der gerne vil have et fritidsjob, og for virksomheder, der gerne vil ansætte flere i fritidsjob. Det er en fantastisk god nyhed, lyder det fra Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen, der netop har efterlyst tiltag på området.
Der bliver klappet i hænderne hos Dansk Erhverv over det udspil om fritidsjob, som regeringen nu er kommet med. Udspillet indeholder en lang række konkrete tiltag, der samlet set vil sikre, at flere unge tage et fritidsjob. En lang række af tiltagene har Dansk Erhverv tidligere foreslået.
”Vi har i omegnen af 43.000 unge, der hverken er i arbejde eller i uddannelse Et fritidsjob kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte, og derfor er det så vigtigt, at regeringen nu vil rydde nogle af de bøvlede regler af vejen og gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob. I dag arbejder mange unge i detail, på restauranter og med distribution. Med regeringens forslag vil flere unge arbejde både i de brancher, hvor de allerede arbejder i stor stil, og nye muligheder for fritidsjobs vil åbne sig. Det er meget positivt,” siger Brian Mikkelsen.
Der er cirka 110.000 unge i Danmark mellem 13 og 17 år, som har et fritidsjob. Det svarer til, at hvert tredje unge menneske arbejder i sin fritid. Omkring halvdelen af dem er ansat i detailbranchen.
Udtryk for sund fornuft
Regeringen lægger op til en række ændringer, som giver rigtig god mening for både virksomhederne og de unge.
”Det er helt enkelt et udtryk for sund fornuft, når der foreslås ændringer så som, at en ung i arbejde gerne må sætte bøger op både op et bibliotek og i en boghandel. Der er også ligestilling i forhold til, at undervisningspligtige 15-17 årige skal kunne udføre de samme arbejdsfunktioner, det samme som deres jævnaldrende, der er gået ud af 9. klasse. For eksempel betyder det, at alle 15-17-årige kan sidde på en sikker gulvvaskemaskine. Sådan er det ikke i dag. Der bliver også åbnet for langt flere muligheder i forhold til, at de 13-14 åriges muligheder for at arbejde, og det vil gøre en kæmpe forskel. Det skal være trygt og sikkert for alle at arbejde, men der har været lidt en tendens til at pakke de 13-14 årige lidt for meget ind i vat til gavn for ingen. Er man 13 eller 14, så kan man altså for eksempel sagtens håndtere en softicemaskine, og det er godt, at reglerne nu bliver mere logiske og tidssvarende,” siger Brian Mikkelsen.
Virksomhederne på banen
Det er helt rigtigt set, at regeringen vil etablere et partnerskab med blandt andre virksomhederne om fritidsjob.
”Virksomhederne skal selvfølgelig på banen, og det ved jeg, at de meget gerne vil. Der skal samarbejdes på kryds og på tværs, så vi sikrer, at langt flere og flest muligt af vores unge får muligheden for at få et fritidsjob. Det er en af de bedste måder at sikre, at flere bryder den sociale arv, og det kommer den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode,” siger Brian Mikkelsen.
Brian Mikkelsen: Kan du huske dit første fritidsjob?
Jeg kan tydeligt huske mit. Det var i 1978, jeg var 12 år og avisbud for Ballerup-Måløv avis. Jeg stod tidligt op for at dele aviser ud til morgenkaffen, og jeg mindes stadig, hvor glad og stolt jeg var over at være en del af et arbejdsfællesskab.

Fritidsjob
Tusindvis af unge mellem 13 og 17 år har et fritidsjob. Det er særdeles positivt, for det betyder faktisk noget at have et fritidsjob i supermarkedet, på den lokale café, som avisomdeler eller noget helt fjerde. Unge, der har et fritidsjob, har nemlig langt højere sandsynlighed for at få en stabil arbejdstilknytning som voksne. Her giver vi de unge ordet, og lader dem fortælle om deres fritidsjob:
Fritidsjob

Vilma om sit fritidsjob på plejehjemmet: Det har lært mig at være mere tålmodig
Vilma på 14 år arbejder på Strandhøjen Friplejehjem i Nyborg. Når hun bliver voksen, drømmer hun om at blive politikvinde. Og der tror hun, at hendes erfaringer her fra plejehjemmet vil komme hende til gavn. Kom med Vilma med på arbejde her

David blev skoletræt i 2.g: I JYSK fandt han det, han manglede
David er ikke glad for at sidde stille for længe ad gangen, så gymnasiet viste sig ikke at være noget for ham. I stedet fik han et fritidsjob i JYSK og snart starter han som elev. Hør David fortælle om sit job, og få hans bedste råd til andre unge lige her:

Wilma om sit fritidsjob: Det har udviklet mig socialt
For 17-årige Wilma har fritidsjobbet på Hotel Guldsmeden betydet, at hun er blevet meget mere disciplineret, og at hun har udviklet sig socialt. Kom med Wilma på arbejde og hør hende fortælle om, hvad hun kan bruge sine erfaringer fra jobbet til i fremtiden.

Sebastian om sit fritidsjob: Det har gjort mig mere udadvendt
Sebastian drømmer om at blive software-ingeniør. Og der er han sikker på, at den sans for orden og struktur, som arbejdet i Føtex har givet ham, kommer ham til gode. Kom med Sebastian med bag kassen i Føtex, og få hans gode råd til andre unge, der drømmer om et fritidsjob her:

Caroline om sit fritidsjob: Det er dejligt at tjene sine egne penge
Caroline har gået med aviser og reklamer i et lille års tid og er rigtig glad for det. I starten søgte hun mest et job for at prøve at have et arbejde, men hun fik hurtigt også smag for at tjene sine egne penge. Kom med Caroline ud på ruten, og hør hende fortælle om, hvad fritidsjobbet betyder for hende.

Julie har skiftet sofaen ud med lageret: Nu drømmer hun om at blive læge
Med hjælp fra fodboldklubben Randers FC har 17-årige Julie fået et fritidsjob, der har givet hende mod på meget mere.