Ny kontrolforordning for fisk: Flere krav er gældende fra januar 2026
En ny kontrolforordning for fisk blev vedtaget i 2024, og flere af kravene gælder fra januar 2026. Det drejer sig bl.a. om kravene vedr. sporbarhed, som også vil gælde for importerede samt opdrættede fisk, ligesom der stilles krav om, at sporbarhedsinformationen skal gøres tilgængelig i et digitalt format.

I starten af 2024 blev en nye kontrolforordning for fisk vedtaget. Reglerne i forordningen vil finde anvendelse løbende over de kommende år. De fleste bestemmelser finder anvendelse fra den 10. januar 2026, mens den fulde implementering vil tage op til 5 år. Dansk Erhverv anbefaler, at virksomheder der handler med fisk, sætter sig ind i forordningen nu, da kravene bliver mere omfattende end tidligere.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2842 om fiskerikontrol
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2842 af 22. november 2023 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139, (EU) 2017/2403 og (EU) 2019/473 for så vidt angår fiskerikontrol.
Vigtigste ændringer for detail- og engroshandlen
Den nye kontrolforordning for fisk indeholder betydelige ændringer til de nugældende regler. En af de mest markante ændringer er opdaterede sporbarhedskrav i forordningens artikel 58. Ændringerne gælder fra d. 10. januar 2026, og betyder bl.a. at:
- ferskvandsopdræt i EU omfattes,
- opdrættet og vildfanget importeret fisk omfattes,
- sporbarhedsdokumentationen skal stilles til rådighed digitalt i alle led af forsyningskæden (fra fangst eller høst til detailsalg). Ifølge Kommissionen er det dog ikke et krav, at aktørernes forskellige IT-systemer, applikation og enheder kan samarbejde og udveksle data effektivt. Kravet handler om, at sporbarhedsinformationen skal findes i elektronisk form, dette kan også være i form af en PDF.
Forarbejdede fisk og fiskeprodukter vil blive omfattet af sporbarhedskravene fra januar 2029.
Kontakt