Danskernes kulturbegejstring skal veksles til bedre rammevilkår

En dansk husstand bruger næsten 2.000 kr. årligt på kulturoplevelser. Det viser nye tal fra Dansk Erhverv, der på baggrund af indberetninger til Danmarks Statistik har opgjort forbruget på kultur i 2022. At danskerne har stor lyst til at betale for gode kulturoplevelser, skal konverteres til bedre rammevilkår for branchen, så kulturen kan styrke sin relevans og følge med udviklingen, mener Dansk Erhverv.

En ny opgørelse fra Dansk Erhverv viser, at de danske husstande i 2022 brugte næsten 2.000 kr. om året på at besøge kulturoplevelser, som for eksempel museer, biografer, koncerter, festivaler, zoologiske haver, musicals og standup mv. Opgørelsen bekræfter samtidig, at forbruget til kultur er tilbage på samme niveau som i 2019 inden corona-nedlukningerne. Omregnes forbruget, svarer det til, at landets husstande til sammen brugte 5,5 mia. kr. på kulturoplevelser.

Danskernes begejstring og betalingsvillighed for kulturoplevelser bør være en anledning til at se nærmere på de rammevilkår, der kan styrke kulturtilbuddene yderligere, mener Dansk Erhverv.

”Virksomheder og institutioner indenfor kulturen udgør et vigtigt erhverv, og de fortjener de bedst mulige vilkår, så kulturforretningen kan trives og blomstre. Her bør vi erstatte kortsigtede støttelogikker med langsigtede løsninger på strukturelle behov. For eksempel bøvler mange arrangører af kulturevents hvert år med omfattende regler og ansøgningspraktik, og attraktioner, museer, zoologiske haver osv. er undervurderede som investeringsobjekter,” siger Michael Folmer Wessman, chefkonsulent i Dansk Erhverv

I tillæg til Dansk Erhvervs opgørelse viste tal fra Eurostat for nyligt, at danskerne er det folkefærd i Europa, der bruger flest penge på kulturoplevelser. I 2020 brugte de danske husholdninger 3,9 pct. af deres budget på kultur og kulturelle oplevelser, hvilket er det højeste blandt de europæiske lande og også et godt stykke over gennemsnittet på 2,6 pct.

”Med tallene fra Eurostat kan Danskerne godt kalde sige europamestre i kultur. Gode kulturoplevelser og attraktioner er helt centrale for turismen, og vi skal bruge Danskernes store kulturbegejstring til at tage livtag med de rammer som betyder noget for udviklingen og investeringslysten i erhvervet,” siger Michael Folmer Wessman.

Moesgaard: Det kræver investeringer at følge med tiden
Moesgaard Museum var et af de museer, som havde succes i 2022. Selv om der var lukket i den første måned af året på grund af corona, havde museet samlet set et rigtigt godt år. Hovedudstillingsstedet på Moesgaard i Højbjerg havde således en fremgang i gæstetallet på mere end ti procent i 2022 sammenlignet med 2019. 

Særligt udstillingen ”RUS - Vikinger i øst” trak mange gæster til. Særudstillingen, der behandlede de vikinger, som drog østover og blandt andet slog sig ned i Ukraine, viste sig pludselig meget aktuel, da Rusland i februar invaderede landet.

”Museer er ikke kun et vindue til fortiden, de kan også være højaktuelle. Når de er det, så kan gode kulturtilbud både blive dybt værdsatte af et dansk publikum og et helt centralt led i den kæde, der udgør et samlet turismeprodukt. Men det kræver, at museerne hele tiden er i stand til at følge med udviklingen og forny sig. Og det forudsætter igen løbende investeringer og stærke kulturvirksomheder. Det er derfor afgørende, at vi har fokus på at styrke investeringerne i sektoren, hvis vi skal fastholde den positive udvikling i kulturforbruget. Det kræver et tæt samspil mellem det offentlige engagement, fonde og kulturens egen kommercielle udvikling," siger Mads Kähler Holst, direktør på Moesgaard Museum.

Læs analysen ”Danskernes forbrug af kultur” her - eller download den nederst på siden ⇓