Tre EP-kandidater om udbudsdirektiverne: Her skal vi hen med EU’s indkøbsmuskel

Udbudsdirektivet er afgørende for, at vi når den grønne omstilling, og for at vi kan sikre sund og lige konkurrence. Det lever det ikke op til i dag, og derfor skal vi lave det om.

Som det ser ud i dag, bidrager direktivet til skæv konkurrence mellem små og store virksomheder, fordi den administrative byrde bliver for stor. Og miljø og sociale aspekter bliver ikke set som vigtigt nok. Hvis det blev vægtet højere, så virksomheder, der satte naturen og arbejdsmiljø i forsædet, kunne vi gøre en kæmpe forskel for naturen, klimaet og vores arbejdsmarked.

Hvis jeg bliver valgt igen, håber jeg, jeg kan blive den grønne gruppes ordfører på en revision af udbudsdirektivet – det vil være et stort privilegie

Det vigtigste område, der fremover bør indgå i EU’s udbudspolitik, er bæredygtighed. I det nyligt vedtagne Net Zero Industri Act nævnes krav til offentlige indkøb om miljømæssig og social bæredygtighed. Men på dette, som på andre områder, skal det gøres så enkelt og ubureaukratisk som muligt.

Derfor bør indarbejdelse af krav til bæredygtighed i et kommende, revideret udbudsdirektiv indeholde kriterier, der er identiske med dem, som virksomhederne i forvejen skal arbejde med i forbindelse med ESG-rapportering i deres årsrapport.

Derudover skal en revision af udbudsdirektivet bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår, leverancesikkerhed og en fortsat styrkelse af det indre marked og EU’s konkurrencedygtighed. De offentlige udbud af indkøb svarer til ca. 14 pct. af bruttonationalproduktet, så kriterierne i udbudsdirektivet kan få stor effekt.

Hvis EU’s Udbudsdirektiv skal revideres i næste mandatperiode, bliver det en prioritet for mig at sikre, at direktivet beskytter og fremmer den danske arbejdsmarkedsmodel, og at udbud bliver en motor for den grønne omstilling. Jeg vil kæmpe for, at udbudsdirektivet fremmer ordnede forhold på det europæiske arbejdsmarked. Helt konkret skal det være nemmere at stille krav om miljøhensyn, ordentlige arbejdsforhold og lærlinge eller uddannelsesforpligtelser i udbud.

Det er afgørende, at regler for bæredygtighedskrav bliver gennemsigtige og nemme at operationalisere for virksomheder, der byder. Derfor skal vi kigge på, hvordan krav i udbud kan standardiseres, så virksomheder nemmere kan byde ind med bæredygtige løsninger til gavn for klima og miljø. Når jeg taler med danske virksomheder, er det for mig klart, at de har løsningerne og viljen til at skabe grøn omstilling i praksis. Det skal reglerne understøtte - ikke forhindre.

Samtidig skal det være muligt at udelukke virksomheder fra at byde på offentlige udbud, hvis de gentagne gange forbryder sig mod reglerne om ordentlige arbejdsforhold. Vi skal ikke acceptere, at store udenlandske virksomheder regner prisen for bøder ind i udbudsprisen og dermed underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel. Her skal det være nemmere at sætte foden ned og insistere på, at der skal gælde ordnede forhold på arbejdsmarkedet i hele Europa. En mulighed for at udelukke en virksomhed fra udbudsprocessen i en kortere eller længere periode vil være mere effektivt end de nuværende bøder.