Valget af Donald Trump som USA’s nye præsident kan få stor betydning for den amerikanske energipolitik og grønne omstilling. Det har affødt bekymringer for blandt andet den globale dagsorden samt fremtiden for danske energivirksomheders muligheder på det amerikanske marked. Heldigvis har de amerikanske delstater stadigvæk stor magt, når det kommer til investeringer i grønne energiprojekter.

Læs også: Flere olieboringer og mere fossil energi: Det ved vi om USA’s nye energipolitik

Trump har flere gange understreget sin skepsis overfor grøn omstilling, og han har aktivt støttet udvindingen af fossile brændsler. Selvom vi endnu ikke kender til de konkrete ændringer, som kan finde sted, kan der peges på en række klima- og energispørgsmål, som Trump forventes at ville kigge på i sin nye embedsperiode.

Usikkerhed om Paris-aftalen og tempoet for udbygningen af vedvarende energi
Under sin sidste embedsperiode trak Trump USA ud af Paris-aftalen, hvilket blev mødt med kritik fra flere sider. Efterfølgende meldte Joe Biden USA ind i aftalen igen på én af sine første dage som præsident. Med Trump tilbage i Det Hvide Hus er det sandsynligt, at han vil trække USA ud af aftalen endnu engang.

Et af de store klimainitiativer, som blev indført under Joe Biden, er Inflation Reduction Act (IRA). Den blev vedtaget i 2022 med formålet om blandt andet at reducere CO2-udledningen og fremme statslige investeringer i vedvarende energiprojekter i USA. Trump har flere gange kritiseret aftalen, men det vurderes, at han sandsynligvis ikke vil ophæve den i sin helhed. I stedet kan der komme en række justeringer. F.eks. er det muligt, at investeringer i udvindingen af fossil energi også vil blive omfattet af aftalens skattekreditter.

I princippet vil det være muligt for den nye Trump-administration at rulle IRA tilbage. Republikanerne vandt således også flertallet i Senatet og forventes dertil at opnå flertal i Repræsentanternes Hus, hvorfor de lovgivningsmæssigt vil kunne trække aftalen tilbage. Iagttagere påpeger imidlertid, at størstedelen af IRA’ens støttemidler er gået til stater med republikansk flertal. F.eks. er hele 95 pct. af alle brintprojekter i USA placeret i stater, som har stemt republikansk. Derfor forventes det, at der vil være et stærkt pres fra det republikanske parti om at bevare IRA’en, da den i høj grad tilgodeser områder, der har stemt republikanere ind i kongressen.

Flere iagttagere har derudover sat spørgsmålstegn ved, hvad der vil ske med havvinden i USA. Det sker i forlængelse af, at Trump åbent har ytret, at han ikke bryder sig om teknologien. Det vurderes, at de projekter, der allerede har opnået godkendelse, ikke vil blive standset, men at der er risiko for, at yderligere udbygning dæmpes. Der er tvivl om, hvordan en sådan opbremsning af yderligere havvind konkret vil ske, men det kunne være ved ikke at give tilladelser til nye projekter i føderalt farvand og/eller mindske ressourcerne i den føderale myndighed, der godkender havvindsprojekter i USA.  

Delstaterne har stadig stor magt
I Dansk Erhverv hæfter vi os ved, at der på delstats-niveau er politisk velvilje til at støtte den grønne omstilling og særligt opstillingen af vedvarende energi. Flere amerikanske stater såsom Californien og New York har ambitiøse klimamål, som i visse tilfælde minder om de standarder, man ser i de europæiske lande. Sidste gang Trump var præsident, havde han lovet, at han ville sætte mange flere kulkraftværker i gang. Imidlertid endte det med, at der aldrig før er lukket så mange kulkraftværker i USA som i perioden under Trumps præsidentembede.

Det samme billede tegnede sig på udbygningen af landvind. Trods Trumps modstand overfor vindenergi steg kapaciteten af landvind i hans embedsperiode også fra 87,8 GW i 2017 til 133,0 GW i 2021 svarende til en stigning på ca. 51,5 pct ifølge tal fra IRENA. Der er derfor stadigvæk håb for, at den interne politiske logik i USA med grønne delstatsinitiativer fortsat skaber store muligheder for vedvarende energiprojekter.