Hvilken erhvervspolitik vil Trump føre, hvis han bliver valgt som USA's præsident ved valget 5. november – og hvad vil det betyde for danske interesser? Dansk Erhvervs landechef i USA, Søren Friis Larsen, giver her sit bud på, hvad vi kan forvente af en mulig Trump 2.0.

Analyse af Søren Friis Larsen, landechef i USA for Dansk Erhverv

Donald Trump har før været præsident i USA – men hvad kan vi forvente, hvis han vinder valget 5. november og bliver det igen?

Som det ser ud nu, tyder intet på, at han ’bare’ vil gøre som sidst.

Til gengæld lader det til, at Trump denne gang er langt mere forberedt på en sejr, end han var, da han blev valgt som præsident i 2016. Han går til valg på et program dedikeret til ’the forgotten men and women of America’, og både han og folkene omkring ham er langt bedre forberedte til perioden efter magtovertagelsen.

Dystert syn på situationen

Ifølge Donald Trump er der ikke meget positivt at fremhæve om USA's aktuelle situation. Trump tegner et sort billede af et USA i forfald, et land præget af høj inflation, hvor Kina og andre samhandelspartnere snyder på vægten, og hvor en ukontrolleret indvandring koster den almindelige amerikaner dyrt.

Ifølge de fleste økonomer står det ikke helt så galt til. Tallene for beskæftigelse er gode, aktiekurserne er stigende, og en række andre økonomiske indikatorer peger USA i en mere positiv retning.

Alligevel halter forbrugertilliden bagefter, og man har sågar talt om en ”vibecession”, altså en følelse af recession.

Told er det nye sort

Hvis Trump får mulighed for at gøre alvor af sin opsigtsvækkende plan om at indføre en straftold på ti procent for alle udenlandske varer, der bliver solgt på det amerikanske marked, kan det selvsagt få store konsekvenser for danske og europæiske virksomheder.

Ikke alene har USA stor betydning som Danmarks suverænt største eksportmarked, men en generel straftold kan føre til en eskalerende handelskrig, som vil gøre varer dyrere for både europæere og amerikanere.

Høje toldsatser vil være skadeligt for alle danske virksomheder – især dem, der handler direkte med USA. Trump lader dog ikke til at være bekymret over, at høje toldmure er dårligt for økonomien.

Skal man endeligt se et lyspunkt i hans begejstring for told, så er det, at han trods alt planlægger at bruge provenuet på at sænke skatterne.

I modsætning til Harris, der går til valg på at hæve selskabsskatten, har Trump flirtet med, at den tværtimod skal længere ned. Han var også den første til at foreslå nul-skat på drikkepenge – en idé, Harris siden kopierede.

Selv hvis Kamala Harris og Demokraterne vinder valget, vil Trumps tilgang til international handel få betydning. Han er lykkedes med at præge hele USA’s tænkning omkring international handel og har skabt en konsensus langt ind i Demokraternes lejr om, at Kina udgør en økonomisk trussel for USA og bør betragtes som en fjende i den økonomiske politik.

Vindmøllerne ned i tempo

At Donald Trump ikke er fan af vindmøller, kan der ikke herske tvivl om. De slår fugle og fisk ihjel, giver kræft og faldende ejendomspriser, påstår han. Men selv præsidenten vil få svært ved at ændre USA’s kurs mod grønnere økonomi, der har vist sig at være rigtig god forretning – han kan dog godt forsinke udviklingen betydeligt, særligt på områder, der er underlagt føderal regulering som for eksempel opsætning af havvindmøller.

Det er potentielt dårligt nyt for de danske virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi.

Desuden er Donald Trump erklæret modstander af den enorme grønne støttepakke ’Inflation Reduction Act’ (IRA), som gennem statsstøtte kanaliserer milliarder af kroner til grønne virksomheder. Han kalder det et fupnummer og vil afskaffe ordningen.

Udfordringen er dog, at ordningen skaber tonsvis af arbejdspladser, særligt i republikanske stater, og derfor er særdeles populær på lokalt plan. Skal den rulles tilbage, kræver det også flertal i Kongressen – og det kan han ikke bare tage for givet.

Stærkt match trods uklarhed

Hvis Donald Trump bliver valgt, har han bebudet, at der skal skiftes godt og grundigt ud i embedslaget. Ud med karriereembedsmænd og ind med mere loyale Trump-støtter. Det kan skabe kaos, uklarhed og forsinkelser i sagsbehandlingen, og dermed også sætte en kæp i hjulet for mange af de – også danske – virksomheder, der er langt fremme på den grønne omstilling og har aktiviteter i USA.

Med andre ord vil en Trump-sejr føre til større usikkerhed for danske virksomheder, men ikke nødvendigvis nogen katastrofe.

Vi skal huske på, at en præsident ikke bare knipser med fingrene, og så bliver tingene til virkelighed. Han skal lægge arm med Kongressen, meget vedtages lokalt i de enkelte delstater, og først og fremmest tager politiske forandringer tid og kræfter.

Den danske eksport til USA steg markant under Trumps tid som præsident fra 2017 til 2021, og selvom en ny periode kan give bølgegang og udfordringer for nogle, er økonomien og matchet mellem danske virksomheder og amerikanske interesser så stærkt, at vi må forvente, at det også vil være tilfældet de kommende fire år. Uanset, hvem der sidder i Det Hvide Hus.