EU's indre marked fungerer fortsat som 27 forskellige markeder. Det svækker Europas muligheder for at konkurrere med USA og Kina. Dansk Erhverv fremlægger derfor 118 anbefalinger til at skabe ét reelt europæisk hjemmemarked. En ny beregning viser samtidig, at dansk BNI på længere sigt kan blive knap 95 mia. kr. højere om året, hvis barriererne reduceres med 10 procentpoint. 

Mere end 30 år efter etableringen af det indre marked oplever danske virksomheder fortsat, at fælles EU-regler fortolkes, administreres og håndhæves forskelligt fra land til land. Dermed møder de i praksis 27 forskellige markeder, selv om lovgivningen formelt er fælles. 

”Vores strategiske konkurrenter befinder sig ikke i Europa, men primært i USA og Kina, hvor virksomhederne kan operere med en helt anden skala. Derfor skal det indre marked fungere som europæiske virksomheders reelle hjemmemarked - ikke som 27 forskellige markeder,” siger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv. 

Knap 95 mia. kr. i potentiel årlig gevinst
Nationalbankens modelberegninger viser, at lavere barrierer på det indre marked kan øge velstanden i hele EU og særligt i små, åbne økonomier som den danske. Dansk Erhverv har omsat de beregnede velstandseffekter til kroner med udgangspunkt i Danmarks BNI i 2025 opgjort i 2020-priser. 

Regneeksemplet viser, at en reduktion af barriererne med ét procentpoint svarer til en langsigtet årlig BNI-gevinst på omkring 11 mia. kr. Ved otte procentpoint er gevinsten omkring 73 mia. kr., mens 10 procentpoint svarer til knap 95 mia. kr. Beregningerne er scenarier - ikke prognoser. 

”De 95 mia. kr. viser, at Danmark har meget på spil. Men det større perspektiv er europæisk: Et stærkere indre marked skal gøre europæiske virksomheder bedre i stand til at skalere og konkurrere globalt. Det er en forudsætning for Europas fremtidige velstand og handlekraft,” siger Jakob Ellemann-Jensen. 

Pilen peger også på medlemsstaterne
Fragmenteringen skyldes ikke kun uklare EU-regler eller utilstrækkelig håndhævelse. En stor del af problemet opstår, når medlemsstaterne vælger nationale særregler og særlige fortolkninger af fælles lovgivning. 

”Vi kan i Danmark finde mange glimrende grunde til, at netop vi skal gøre tingene på vores egen måde. Sådan har de det også i de andre medlemslande. Hvert hensyn kan være forståeligt, men summen er, at vi undergraver det fælles marked. Derfor skal pilen også pege på medlemsstaterne - herunder Danmark,” siger Jakob Ellemann-Jensen. 

Dansk Erhverv understreger, at et stærkere indre marked ikke skal skabes ved at sænke kravene til eksempelvis sikkerhed, sundhed, miljø eller forbrugerbeskyttelse. Virksomhederne skal derimod slippe for at dokumentere det samme flere gange eller opfylde det samme politiske formål på 27 forskellige måder. 

Et politisk kerneprojekt
EU's stats- og regeringschefer lancerede i marts 2026 dagsordenen "One Europe, One Market". Den 24. april underskrev Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en fælles køreplan med konkrete initiativer og en målsætning om aftaler senest ved udgangen af 2027. 

”Det indre marked er ikke bare Europas største økonomiske aktiv. I den nye verdensorden er det også et af vores vigtigste geopolitiske aktiver. Derfor skal barriererne behandles med samme politiske alvor som andre spørgsmål om Europas sikkerhed, robusthed og handlekraft, siger Jakob Ellemann-Jensen.” 

Læs Dansk Erhvervs udspil med de 118 anbefalinger her: