USA's told kan være kommet for at blive
Trump har erstattet den midlertidige 150-dages told med en ny toldordning uden udløbsdato. Det kan betyde længerevarende usikkerhed for danske virksomheder med eksport til USA, mens EU foreløbig satser på forhandling frem for gengældelse.
USA’s præsident, Donald Trump, har endnu en gang fundet et nyt juridisk grundlag for sin toldpolitik.
Da USA’s Højesteret den 20. februar underkendte store dele af Trumps toldregime, den såkaldte IEEPA-told, reagerede præsidenten samme dag ved at videreføre tolden med hjemmel i sektion 122 i den amerikanske Trade Act fra 1974.
Bestemmelsen giver den amerikanske administration mulighed for midlertidigt at forhøje tolden i op til 150 dage. På den baggrund blev der indført en generel toldsats på 10 procent.
Den midlertidige ordning udløb den 24. juli. Trump har nu erstattet den med en ny generel told på mellem 10 og 12,5 procent over for omkring 60 lande, herunder EU.
Denne gang sker det med hjemmel i sektion 301 i samme lov.
Ny told har ingen udløbsdato
Sektion 301 giver den amerikanske administration mulighed for at indføre straftold over for lande, som den vurderer ikke håndhæver et forbud mod brugen af tvangsarbejde.
Med den begrundelse beskylder Trump-administrationen blandt andre EU, Japan, Sydkorea og Schweiz for ikke i tilstrækkelig grad at forhindre, at varer fremstillet under slavelignende arbejdsforhold eksporteres til USA.
Beskyldningen er naturligvis blevet mødt med hovedrysten og klare afvisninger fra EU og de øvrige berørte lande.
For virksomhederne er den væsentligste forskel, at den nye told ikke er tidsbegrænset. Hvor tolden efter sektion 122 automatisk udløb efter 150 dage, skal tolden efter sektion 301 alene evalueres hvert fjerde år.
Det betyder, at danske virksomheder med eksport til USA kan stå over for en mere langvarig periode med told og usikkerhed om vilkårene på det amerikanske marked.
EU holder igen med modsvar
De nye amerikanske toldsatser ligger mellem 10 og 12,5 procent og holder sig dermed inden for loftet på 15 procent i den oprindelige Turnberry-aftale mellem USA og EU.
EU har derfor foreløbig valgt ikke at svare igen med nye toldforhøjelser og dermed risikere at eskalere konflikten yderligere. Det er efter Dansk Erhvervs vurdering en fornuftig reaktion.
I stedet har EU-Kommissionen anmodet om forhandlinger med Trump-administrationen. Samtidig har Kommissionen understreget, at den ikke udelukker modforanstaltninger på et senere tidspunkt.
Dansk Erhverv følger udviklingen tæt. Medlemmer kan desuden se optagelsen fra Dansk Erhvervs webinar den 22. maj om danske virksomheders muligheder for at søge refusion af amerikansk told: Danske virksomheder kan nu søge refusion af USA-told. Få seneste nyt
Brug Dansk Erhverv i USA
Har din virksomhed spørgsmål om USA? Dansk Erhvervs eksperter sidder klar til at vejlede og rådgive
andre læser også
Det nye USA-kort: Se, hvor mulighederne er
Mange ser stadig USA som ét samlet marked. Men USA er et sammensat land med mange forskellige markeder – og set med erhvervsbriller er det i virkeligheden uden for Washington DC, at det meste sker. Derfor bør virksomhedernes interesse i høj grad flyttes sydpå.
Fra 0 til 50 procent told i USA: Hvad gør man så?
I august blev Hobbiis adm. direktør Thomas Zeihlund kastet ud i sin karrieres største udfordring, da Trump ophævede den såkaldte de minimis-regel og fik Hobbiis salg i USA til at styrtdykke. I dag står Hobbii igen stærkt på det amerikanske marked. Få Thomas Zeihlunds bedste råd til at vende kriser til muligheder.
Trump, told og trusler: Hvad er op og ned i de mange udmeldinger?
I sin første måned som præsident har Trump igen og igen skruet op for retorikken, når det gælder told. EU må leve med, at højere told synes at være et kernelement i Trumps økonomiske politik. Her ser vi nærmere på, hvad der er op og ned i de mange udmeldinger og dykker dybere ned i den økonomiske filosofi, der ligger bag, for at forstå, hvorfor præsidenten er så forelsket i told.
Kontakt
International
Michael Bremerskov Jensen
Fagchef for Global Markedsudvikling