Mange ser stadig USA som ét samlet marked. Men USA er et sammensat land med mange forskellige markeder – og set med erhvervbriller er det i virkeligheden uden for Washington DC, at det meste sker. Derfor bør virksomhedernes interesse i højere grad flyttes sydpå.

Kommentar af Søren Friis Larsen, USA-chef, Dansk Erhverv

USA er et kæmpe land – og landkortet er tilmed under væsentlig forandring, hvilket er vigtigt at forstå som virksomhed med appetit på Danmarks største eksportmarked, trods usikkerhed omkring toldsatser og andre rammebetingelser. 

De klassiske metropolområder som New York, Los Angeles og Illinois fylder fortsat meget i vores bevidsthed. Men ser man på, hvor investeringerne, fabrikkerne, energiprojekterne og befolkningstilvæksten lige nu bevæger sig hen, tegner der sig et væsentligt anderledes USA-kort:

Tyngdepunktet flytter sydpå – og det bør vores interesse også. 

Go South
Stater som Georgia, Texas, Tennessee, North Carolina og Arizona tiltrækker i disse år massive investeringer inden for industri, energi, logistik, datacentre og avanceret produktion, både fra amerikanske virksomheder og internationale aktører, som ønsker adgang til det amerikanske marked.

Der er også områder i Florida, som vokser betydeligt i både befolkning og antal virksomheder. Det handler naturligvis delvist om lavere skatter og billigere energi. Men det handler også om noget større: USA har længe haft industripolitiske ambitioner, og både Demokrater og Republikanere ønsker i dag mere produktion placeret i USA.

Inflation Reduction Act, CHIPS Act og en bredere geopolitisk tænkning har accelereret udviklingen. Forsyningssikkerhed, adgang til kritiske råstoffer og strategisk produktion fylder langt mere end for bare få år siden.

Det her vil fortsat skabe muligheder for danske virksomheder inden for bl.a. grøn teknologi, energieffektivitet, automatisering og avancerede industriløsninger, trods føderale bump på vejen. 

Når man besøger disse fremadstormende stater som Texas eller Arizona, så fornemmer man dynamikken og den anderledes selvbevidsthed, og når man rejser til andre dele af USA, så bliver kontrasten tydeligere.

Jeg har en del svigerfamilie i Orlando i Florida og på en morgenløbetur rundt i villakvarteret under et nyligt besøg slog det mig, hvordan nærmest hvert andet hus havde gang i renovering, udvidelser eller opførelse af et helt nyt hus. Det fik mig til at kigge nærmere på tallene, og det var meget interessant. Disse trends er hyperlokale, men når man kigger på den større bevægelse i demografien, er udviklingen markant. Den ændrede erhvervsdemografi har naturligvis også politisk betydning internt i USA – men det er en anden historie. 

De ti hastigst voksende byområder i USA:

Kilde: Top 10 U.S. Metro Areas by Percent Growth: July 1, 2024, to July 1, 2025 (Population of 20,000 or more in 2024 and 2025). U.S. Census Bureau, Vintage 2025 Population Estimates.

Nyt kort, nye spilleregler
Hvor mange europæiske virksomheder tidligere kunne servicere USA fra et enkelt kontor på østkysten, bliver lokal tilstedeværelse nu vigtigere. Ikke kun geografisk, men også kulturelt og politisk.

Forskellen mellem at drive virksomhed i eksempelvis New York og Texas kan i praksis være lige så stor som mellem forskellige europæiske lande. Samtidig bliver de enkelte delstaters betydning større. Energi, adgang til kvalificeret arbejdskraft, regulering, politisk indblanding i erhvervsforhold, infrastruktur og adgang til kapital varierer markant fra stat til stat. 

Det betyder ikke, at traditionelle erhvervscentre mister deres betydning. New York vil fortsat være et globalt finansielt og kommercielt kraftcenter, og Californien vil fortsat dominere store dele af tech-industrien og innovationen, men væksten, investeringerne og dermed også fremtidens eksportmuligheder fordeler sig bredere end tidligere.

For danske virksomheder betyder det, at USA i stigende grad bør analyseres som en portefølje af regionale markeder frem for ét samlet eksportmarked.

For virksomheder inden for fx cleantech og grøn energi vil mange af de mest interessante projekter ligge i stater, vi europæere måske ikke traditionelt forbinder med grøn omstilling.

Tværtimod ser vi i flere konservative sydstater enorme investeringer i alt fra batterier og elbiler til datacentre, power-to-x og moderne energiinfrastruktur. Louisiana, som jeg lige har besøgt igen, er et godt eksempel på en stat med stor appetit på ny energi – af enhver slags. 

Skærpet konkurrence
USA’s økonomi har i mange år væres styrket af en voksende befolkning og arbejdsstyrke. Trumpadministrationens kurs i forhold til udokumenterede indvandrere og udenlandsk arbejdskraft har medført et historisk markant fald i befolkningsvæksten i USA. Fra juli 2024 til juli 2025 voksede USA’s befolkning med ca. 0.5% - hvilket til sammenligning er nogenlunde det samme som Danmarks årlige befolkningsudvikling.

Året før voksede USA’s befolkning med 1%, så faldet er signifikant, og primært båret af mere end en halvering af den internationale migration. Fortsætter denne tendens, vil det på sigt svække den amerikanske økonomi, men set i sammenhæng med de interne forskydninger betyder det, at forandringerne vil blive endnu mere betydelige. Konkurrencen om arbejdskraft, forbrugere og virksomheder er skærpet og det vil gøre forskellen mellem vindere og tabere tydeligere. 

Skær gennem støjen
Det er en af de mere oversete udviklinger i dagens USA. For bag den politiske støj fortsætter amerikansk erhvervsliv med at investere massivt i fremtidens industri og energisystemer, og de tektoniske og demografiske planer rykker sig. Og måske er det netop den vigtigste pointe:

USA er stadig et enormt attraktivt marked – men det kræver i stigende grad, at man forstår, hvor i USA mulighederne faktisk opstår.