Dansk Erhverv: Lad os nu få en europæisk life science-strategi

Life science-branchen er en motor for vækst og velfærd i Danmark. Men Europa taber konkurrenceevne og innovationskraft og det betyder, at milliardinvesteringer i disse år ender i USA og Kina. Det er tid til en europæisk life science-strategi.

Life science-branchen er på få år blevet Danmarks største eksportindustri og en helt afgørende motor for dansk eksport, vækst og velfærd.

Det er ikke mindst på grund af life science-branchen, at vi i disse år er begunstiget af en sund samfundsøkonomi og vækst. De tørre tal viser, at dansk økonomi rent faktisk ville være i recession, hvis life science ikke var med til at drive økonomien fremad.

Selvom udviklingen ganske vist har været positiv herhjemme - takket være innovative virksomheder og et stærkt politisk fokus på strategier for life science sektoren – så sakker den vigtige life science-branche i stigende grad bagud, når det gælder de helt afgørende europæiske rammevilkår. I dag udvikles 22 procent af de globale innovative lægemidler i Europa, mens 47 procent kommer fra USA. Dette repræsenterer en fuldstændig vending af situationen for blot 25 år siden. Den udvikling vil også ramme den danske life science-branche. Konsekvensen er, at milliardinvesteringer går Europas næse forbi og ryger til USA og Kina samtidig med, at patienter og sundhedsvæsener i Europa får længere vej til den innovation, som er garant for bedre behandling og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.

I de seneste år har vi desværre set, at EU har taget initiativer, som svækker vilkårene for branchen i Europa, mens USA og Kina omvendt ruller den røde løber ud for investeringer.

Tallene taler sit eget tydelige sprog
Europæiske biotekvirksomheder har i dag kun adgang til ca. 20 pct. af den finansiering, som deres amerikanske konkurrenter kan få. Samtidig er Europas andel af de globale kliniske forsøg faldet fra 25,6 pct. til 19,3 pct. i det seneste årti, mens 25 pct. af Europas andel af de globale investeringer i forskning og udvikling er blevet omfordelt til andre regioner i verden i løbet af de seneste to årtier.

Samtidig er en revision af EU’s lægemiddellovgivning på vej, der ser ud til at forkorte databeskyttelsesperioden for nye lægemidler fra de nuværende otte til seks år og dermed gøre EU til en endnu mindre attraktiv region for life science-virksomheder.

Heldigvis ser det ud til, at EU er ved at forstå behovet, hvor senest Ursula Van der Leyen har været ude at tale om behovet for en EU life science-strategi og en styrkelse af investeringer målrettet forskningsområdet.

Behov for europæisk strategi
Herhjemme afventer vi i øjeblikket en ny national life science-strategi, der skal bringe industrien tættere på potentialet om at udgøre 40 pct. af dansk eksport i 2030, som en analyse fra Damvad har peget på, at vi kan nå. Men gode danske rammevilkår kan ikke stå alene.

På tærsklen til en ny politisk periode i Bruxelles – og med et dansk EU-formandskab i horisonten i 2025 – er der mere end nogensinde før behov for en europæisk life science-strategi, der skal sikre, at industrien kan konkurrere i den kraftigt stigende internationale konkurrence og samtidig sikrer Europas robusthed, forsyningssikkerhed og innovationskraft.

Danmark skal stille sig i spidsen for arbejdet med at udvikle en strategi, som favner hele værdikæden, og som skaber varige, attraktive og innovationsfremmende rammer for forskning, udvikling, produktion og anvendelse af lægemidler og medicinsk udstyr i EU.

Det handler om, at EU’s kommende strategiske rammeprogram for forskning og innovation skal sætte en klar retning for at prioritere life science.

Samtidig skal vi bruge de danske erfaringer til at sikre, at EU rent faktisk får realiseret de gode ambitioner under European Health Data Space, så vi imødekommet det presserende behov for at styrke mulighederne for at dele sundhedsdata på tværs af EU til gavn for forskning og anvendelse af nye life science-produkter.

Også når man ser på den helt afgørende kliniske forskning, er der behov for en strategisk harmonisering af reglerne på tværs af medlemsstaterne. En ny europæisk life science-strategi skal se på godkendelsesprocedurer og krav for at gøre det ligetil og attraktivt at placere klinisk forskning i EU fremfor f.eks. i USA.

Samtidig skal Europa være klar til fremtidens nye teknologier indenfor personlig medicin, avancerede terapier, digitale løsninger til AI. Det handler om, at EU’s rammelovgivning og datainfrastruktur skal kunne favne de nye løsninger samtidig med, at EU skal samarbejde om at dele de gode erfaringer for fremme af innovation.

Desuden har de seneste kriser blotlagt et stort behov for at sikre forsyning af medicin og medicinsk udstyr i Europa. Derfor bør en kommende europæisk life science-strategi prioritere incitamenter og rammevilkår, der fremmer investering i ny produktionskapacitet på tværs af EU-landene.

En vigtig del af en kommende europæisk life science-strategi vil også være at sikre muligheden for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft og talenter internationalt, og endelig skal vi sikre, at vi får en ny regulatorisk ramme for medicinsk udstyr og kombinationsprodukter, så vi på sigt får én regulatorisk indgang, en ”one-stop-shop”-model for både medicin og udstyr.

Med andre ord er der rigeligt at tage fat på, hvis både den danske og europæisk life science-branche skal indfri sit fulde potentiale. For hver dag vi venter, ryger milliardinvesteringer, der kunne have gjort Europa rigere, til Kina og USA.