Vi ved, hvordan sygdom kan forebygges, men størstedelen af pengene går stadig til behandling. I dette afsnit af Supertrends diskuterer Claus Richter fra Diabetesforeningen og Mickael Grøne Bech fra Syddansk Universitet , hvad der holder udviklingen tilbage – og hvad der skal til for at ændre det.

Af: Søren Willemoes

Danmark ved godt, hvad der virker: Forebyggelse. Vi har evidens for mange indsatser – fra kost og motion til tidlig opsporing og lokale fællesskaber – men de bliver ikke implementeret i tilstrækkelig grad, forklarer Mickael Grøne Bech:

“Forebyggelse er på alles læber, men fylder sjældent meget i budgettet.”

En væsentlig forklaring er økonomien: Forebyggelse betaler sig, men ikke dér, hvor udgiften ligger – og ikke med det samme. Derfor peger Claus Richter fra Diabetesforeningen på behovet for at tænke mere systematisk:

“Vi skal være bedre til at regne på, hvis man laver den her indsats – hvad koster det, og hvad får vi så ud af det?”

Sundhed som konkurrenceparameter
Når medarbejdere bliver syge, rammer det virksomheder direkte gennem fravær, lavere produktivitet og tab af kompetencer. Forebyggelse bliver dermed et spørgsmål om bundlinje, konkurrenceevne og adgang til arbejdskraft.

Det betyder, at rammerne omkring arbejdet bør få en langt større betydning, end mange virksomheder i dag arbejder med. For virksomheder peger det i retning af tre konkrete greb:
at tænke sundhed ind i arbejdsdagen frem for ved siden af den, at arbejde mere systematisk med trivsel og forebyggelse – ikke kun som HR-indsats, men som en del af driften, og at skabe fællesskaber, der gør det lettere for medarbejdere at ændre vaner.

Forebyggelse er med andre ord ikke kun et samfundsansvar. Det er en del af den måde, virksomheder fremover kan sikre en sund, stabil og produktiv arbejdsstyrke på.

Frem mod 2050 kan sundhed dermed udvikle sig til et konkurrenceparameter for virksomheder.

Du finder afsnittet af Supertrends her:

• Apple
• Podimo
• Spotify