Danmark står overfor en udfordring med mangel på arbejdskraft. Personer med kroniske sygdomme har ofte en lavere arbejdsmarkedstilknytning end raske personer – særligt hvis deres sygdom ikke er velbehandlet. Det har konsekvenser for både den enkelte, de pårørende og samfundet. Dansk Erhverv har derfor undersøgt arbejdsudbudspotentialet ved øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt disse personer.

I 2024 var der 1.027.628 personer i Danmark med mindst én af otte udvalgte kroniske sygdomme samt demens. Heraf var 461.631 i den arbejdsdygtige alder (20–64 år). Blandt disse personer står 34 pct. uden for arbejdsmarkedet, midlertidigt eller varigt. Til sammenligning gælder det kun for knap 16 pct. af personer uden kronisk sygdom, men med samme køn og alder.

Denne forskel i arbejdsmarkedsdeltagelse betyder, at arbejdsstyrken samlet set reduceres med 74.574 fuldtidsbeskæftigede. Hvis blot 25 pct. af forskellen i arbejdsmarkedstilknytning mellem personer med og uden kronisk sygdom kunne fjernes – fx gennem bedre behandling, støtteordninger eller forebyggelse – ville det øge arbejdsudbuddet med godt 18.600 fuldtidsbeskæftigede.

Analysen peger ind i en bredere dagsorden omkring dynamiske effekter ved investeringer i sundhed. Generelt tages der i beslutningsprocesser ikke i tilstrækkelig grad højde for de samfundsøkonomiske gevinster på bl.a. arbejdsudbuddet ved bedre og rettidig behandling, forebyggelse m.v., som kan være med til at afhjælpe forskellene. Hvis vi ikke medregner disse gevinster, får vi ikke det fulde billede effekten af sundhedsinvestering.