Dansk Erhverv: Regeringens life science-ambitioner skal kunne mærkes i finansloven
Regeringen har fremlagt sit bud på en finanslov for 2027 og med sundhed og life science-briller er der mange positive initiativer. Vi hilser regeringens investeringer i sundhed, forebyggelse og generelt styrkede rammevilkår for erhvervslivet velkommen. Men forslaget om at afskaffe fradraget for forskning og udvikling harmonerer dårligt med ambitionen om at styrke dansk life science.

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere positive initiativer på sundhedsområdet. Særligt positivt er fremrykningen af kronikerpakkerne, etableringen af en forebyggelsesfond og en generel styrkelse af sundhedsområdet herunder fx styrket fertilitetsbehandling, udbredelse af glukosemålere til diabetikere og styrket indsats mod kvindesygdomme.
”Det er positivt, at regeringen prioriterer forebyggelse og vil give mennesker med kronisk sygdom hurtigere adgang til bedre behandling. Målet skal være flere sunde leveår og så skal vi være langt bedre til at kigge på investeringer i sundhed. Det bør tænkes tydeligt ind i både forebyggelsesfonden og udmøntningen af sundhedsrammen,” siger Katrina Feilberg, branchedirektør for Sundhed og Life Science i Dansk Erhverv.
Regeringen foreslår også vederlagsfri tandpleje til førtidspensionister og udsatte grupper som første skridt mod en bredere ordning. Dansk Erhverv støtter intentionen om at sikre økonomisk trængte og udsatte borgere bedre adgang til vederlagsfri tandpleje, men har fortsat uafklarede spørgsmål om udmøntningen af ordningerne. Det ser vi frem til en konstruktiv dialog med regeringen og Folketingets partier om.
Vigtige styrkelser af erhvervslivets rammevilkår
Der er mange positive elementer i forslaget som styrker rammevilkårene for erhvervslivet. Det er bl.a. lavere selskabsskat, bedre adgang til risikovillig kapital og byrdelettelser. Det har været en mærkesag for Dansk Erhverv i mange år at selskabsskatten skal sænkes, og det vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne i en stadig hårdere international konkurrence.
Samtidig lægger regeringen op til at sætte turbo på elektrificeringen, som også er et betydeligt rammevilkår for danske produktionsvirksomheder, også i life science-branchen.
Til gengæld havde Dansk Erhverv gerne set, at regeringen havde medtaget mere målrettede initiativer der styrker den internationale konkurrenceevne for life science og investeringer i innovation i sundhedsvæsenet – fx som led i de igangværende drøftelser i MFN-taskforcen.
Helt uforståeligt at svække incitamenterne til forskning og udvikling
Regeringen gentager samtidig deres ambition om at styrke forskningsområdet med bl.a. øget hjemtag af EU-midler, ligesom man vil kigge på modeller for modregning. Men samtidig foreslår regeringen at afskaffe fradraget for forskning og udvikling.
”Regeringen vil styrke forskningen og statsministeren varslede i sin åbningstale til Folketinget nye initiativer for life science. Derfor er det svært at forstå, at den samtidig vil fjerne en målrettet tilskyndelse til virksomhedernes forskning og udvikling. En lavere selskabsskat er positiv, men den kan ikke stå alene, hvis Danmark skal være et attraktivt sted at udvikle fremtidens sundhedsløsninger,” siger Katrina Feilberg.
Dansk Erhverv opfordrer derfor regeringen til at bevare FoU-merfradraget og sikre mere stabile rammevilkår.
”Life science-virksomheder træffer langsigtede beslutninger om forskning og investeringer. Gentagne ændringer i rammevilkårene skaber usikkerhed. Hvis regeringens ambitioner for dansk life science skal blive til virkelighed, skal de også kunne mærkes i de konkrete vilkår som virksomhederne arbejder under ude i virkeligheden,” siger Katrina Feilberg.
Finanslov 2026
Dansk Erhverv: Stærke tiltag for erhvervslivet i regeringens forslag til ny finanslov – men også skarpe tidsler
Regeringen sætter i sit forslag til en ny finanslov et stærkt fokus på erhvervslivets rammevilkår, konkurrencekraft og grøn omstilling.
Dansk Erhverv: Regeringens life science-ambitioner skal kunne mærkes i finansloven
Regeringen har fremlagt sit bud på en finanslov for 2027 og med sundhed og life science-briller er der mange positive initiativer.
Sund fornuft at turismeskat er taget af bordet
Der var udsigt til, at regeringens finanslovsudspil ville indeholde en skat på 20 kroner pr. overnatning i landets to største byer, men forslaget er ikke med i det endelige udspil til finansloven for næste år. Det vækker glæde hos Dansk Erhverv, der konstaterer, at den sunde fornuft har sejret.
Se lovprogrammet for folketingsåret 2026-2027 på det ansættelses- og arbejdsretlige område
Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning offentliggjort lovprogrammet for folketingsåret 2026-2027. Dansk Erhverv har udvalgt en række af de emner, som får betydning for arbejdsgivere.
Finanslovsforslag giver milliardløft til elektrificering: Her er de vigtigste tiltag for klima, energi, miljø og byggeri
Regeringen vil afsætte 3,2 mia. kr. til elektrificering, hvilket møder stor opbakning fra Dansk Erhverv. Til gengæld kritiseres forslaget om at afskaffe merfradraget for forskning og udvikling. Her får du et overblik over de vigtigste tiltag inden for klima, energi, miljø og byggeri.
Dansk Erhverv: Milliardløft til elektrificering er et vigtigt skridt – nu skal pengene ud at arbejde
Regeringen afsætter med sit finanslovsforslag for 2027 en betydelig økonomisk ramme til elektrificering. Det vækker stor begejstring hos Dansk Erhverv, som i flere år har efterlyst en markant styrket indsats for at få danske virksomheder væk fra fossile brændsler og over på grøn strøm.
Katrina Feilberg: Her er mine forventninger til det kommende folketingsår
I denne uge tog Folketinget hul på et nyt folketingsår, og i den forbindelse fremlagde regeringen sit lovprogram. Dansk Erhvervs Branchedirektør for Sundhed og Life Science, Katrina Feilberg, deler her sine forventninger til det kommende folketingsår.
Kontakt
Sundhed & Life Science
Katrina Feilberg Schouenborg
Branchedirektør