Katrina Feilberg: Her er mine forventninger til det kommende folketingsår

I denne uge tog Folketinget hul på et nyt folketingsår, og i den forbindelse fremlagde regeringen sit lovprogram. Dansk Erhvervs Branchedirektør for Sundhed og Life Science, Katrina Feilberg, deler her sine forventninger til det kommende folketingsår.

Hvad er din vigtigste forventning til det nye folketingsår?
At vi får omsat de politiske ambitioner til forbedringer, som patienterne kan mærke. Sundhedsreformen er den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år, og der ligger stadig et stort arbejde foran os. Min forventning er, at politikerne holder fast i målet: mere sammenhæng, højere kvalitet og rettidig adgang til behandling, uanset hvor i landet man bor. 

Dansk Erhvervs medlemmer står klar til at tage ansvar og bidrage med viden, kapacitet, erfaring og løsninger.  

Hvad bider du særligt mærke i, i regeringsgrundlaget?
For det første vil jeg gerne kvittere for, at statsministeren i sin åbningstale varslede, at regeringen vil tage nye skridt til at styrke Danmark som life science-nation. Life science-branchen er en dansk styrkeposition, men vi mærker tydeligt konsekvenserne af den øgede internationale konkurrence. Jeg er glad for at få bekræftet, at regeringen tager spørgsmålet alvorligt, og i Dansk Erhverv glæder vi os til at drøfte konkrete skridt med regeringen.  

Derudover bider jeg mærke i, at implementeringen af sundhedsreformen og dens mange initiativer fortsat fylder det meste på sundhedsområdet, og kommer til at gøre det de næste år. Der er dog også blevet plads til nye initiativer på sundhedsområdet, bl.a. gratis tandpleje for udvalgte grupper og autorisation af akutbehandlere. Og så er der længe ventede initiativer i form af et Nationalt Prioriteringsråd og en Folkesundhedslov – begge dele noget som vi i Dansk Erhverv har efterspurgt, og hvor Sundhedsstyrken netop har overrakt tre anbefalinger til sundhedsministeren.  

Hvordan kommer vi i det kommende folketingsår tættere på implementering af sundhedsreformen?
I det kommende år får vi bl.a. de første kronikerpakker. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at de tager udgangspunkt i borgernes og patienternes behov. En patient med kronisk sygdom skal opleve, at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering hænger sammen, også når forløbet går på tværs af hospital, kommune og egen læge. 

Derfor er kronikerpakkerne og udviklingen af det nære sundhedsvæsen vigtige. Men ambitionerne skal følges af tydelige patientrettigheder og ensartet kvalitet. Vi skal være bedre til at udnytte den samlede kapacitet i sundhedsvæsnet og bruge private leverandører til at sikre rettidig udredning og behandling.  

Du fremhæver de private aktører. Hvilken rolle skal de spille?
De skal tænkes ind som partnere i udviklingen og driften af sundhedsvæsenet. Vi skal bygge videre på Danmarks gode tradition for tillidsfuldt og ligeværdigt offentlig-privat samarbejde. 

Det kræver, at private aktører inddrages tidligt, når de nye tilbud og patientforløb bliver planlagt. Og at samarbejdet har forudsigelige rammer, så virksomhederne kan investere i kapacitet, medarbejdere og nye løsninger. Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at danskerne går mere op i korte ventelister, end i hvem der udfører opgaven. For patienten er det afgørende at få den rette hjælp i tide, og det bør også være styrende for, hvordan opgaverne bliver løst. 

Regeringen vil også fremsætte en folkesundhedslov. Hvad skal den kunne?
Den skal sikre en mere proaktiv tilgang til sundhed og forebyggelse. Det har vi længe efterlyst. Vi skal sætte tidligere ind og skabe bedre rammer for, at flere kan leve et sundt liv. Og vi skal have et fælles mål om flere sunde leveår at arbejde henimod. 

Folkesundhedsloven skal give borgerne nye rettigheder, så indsatserne implementeres med lige muligheder på tværs af landet, bredt forankrede partnerskaber, høj kvalitet og frit valg. Ambitionen bør være flere sunde leveår og mindre ulighed i sundhed. 

Men hvis vi skal sikre, at forebyggelse bliver prioriteret i praksis, skal vi også være bedre til at se sundhed som en investering. En tidlig indsats kan give bedre livskvalitet, mindske behovet for behandling og hjælpe mennesker med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. De gevinster skal indgå i beslutningsgrundlaget. 

Hvad er dine forventninger til det nationale prioriteringsråd?
Et Nationalt Prioriteringsråd skal etableres som et uafhængigt, rådgivende organ, som kan kortlægge og opbygge viden om afledte effekter af bedre sundhed.  

Vi har brug for et bedre beslutningsgrundlag når vi træffer sundhedspolitiske beslutninger, som kræver et helhedsorienteret perspektiv på investeringer. Rådet skal kunne inddrage bredere økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser for patienter, pårørende, sundhedsvæsen og samfund. Det kan bl.a. ske efter forbillede fra det De Økonomiske Råd.   

Lovprogrammet lægger også op til gratis tandpleje for flere grupper. Hvordan ser du på det?
Dansk Erhverv støtter intentionen om at sikre økonomisk trængte og udsatte borgere bedre adgang til vederlagsfri tandpleje.  

Vi kan dog godt være i tvivl, om der er afsat tilstrækkeligt midler til at finansiere de planlagte udvidelser, ligesom det ikke er præciseret, hvilke konkrete behandlinger, der vil være omfattet af ordningerne. Det ser vi frem til en konstruktiv dialog med regeringen og Folketingets partier om.