Spring til indhold

Supertrends: Ny supercomputer giver Danmark voldsomme muskler. Hvordan udnytter vi dem?

03. juni 2026

Danmark har med supercomputeren Gefion fået adgang til nye muskler, der potentielt kan hjælpe med at opdage sygdomme tidligere, øge virksomhedernes konkurrenceevne og mindske den digitale afhængighed. Men hvordan sikrer vi, at musklerne bliver udnyttet? Det får du svar på i dette afsnit af Supertrends.

deltagere i Supertrends
Deltgerne i dette afsnit af Supertrends debaterer, hvordan vi bedste bruger de digitale superkræfter, som Gefion giver.

Det kan lyde abstrakt med en supercomputer. Men anvendelserne er meget konkrete.

Allerede i dag bruges Gefion til at analysere enorme mængder sundhedsdata og udvikle nye AI-modeller, som kan skabe indsigter, der tidligere var umulige at finde.

Et af eksemplerne kommer fra sundhedsområdet, hvor forskere arbejder med AI-modeller, der kan analysere millioner af hjernescanninger og potentielt opdage mønstre, som mennesker aldrig ville finde alene.

Andre forskere bruger supercomputeren til at udvikle nye lægemidler, analysere bivirkninger af medicin eller finde nye materialer og enzymer, der kan bruges i alt fra vandrensning til grøn teknologi.

Et andelsmejeri for AI
Og det er netop de mange forskellige muligheder, der gør Gefion interessant, forklarer Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Director, Scientific Projects hos Gefion. For mens de største virksomheder kan bygge deres egne løsninger, er det ikke tilfældet for universiteter, startups og mindre virksomheder. Derfor skal Gefion give adgang til den regnekraft, der er nødvendig for at udvikle avancerede AI-løsninger:

“Du kan tænke på Gefion lidt som et andelsmejeri. Idéen er, at mange mindre bønder går sammen om at skabe en infrastruktur, som de så kan skiftes til at bruge.”

Samtidig fungerer supercomputeren som et mødested, hvor forskere, virksomheder og iværksættere kan dele erfaringer og lære af hinanden. Det er med til at løfte hele det danske AI-økosystem.

Ny viden om kvinders sundhed
Et af de områder, hvor potentialet allerede viser sig, er kvindesundhed.

På Amager-Hvidovre hospital arbejder Karina Banasik blandt andet med sygdommen adenomyose, som kan give stærke smerter og fertilitetsproblemer. I dag bliver sygdommen ofte opdaget sent.

Ved hjælp af Gefion håber forskerne at kunne identificere sygdommen tidligere og samtidig blive klogere på dens årsager, siger Karina Banasik:

“Muligheden for at accelerere vores forskning er der, nu handler det om viljen." 

Hun peger samtidig på, at Danmark har en særlig styrke i form af de omfattende sundhedsregistre, som kan bruges til at udvikle nye AI-modeller. Selvom vi er et lille land, har vi nogle af verdens mest detaljerede sundhedsdata. Og med Gefion bliver det muligt at bruge dem.

Hvem ejer fremtidens intelligens?
Selvom mange af de første projekter handler om forskning og sundhed, er perspektivet langt bredere. Det handler om vores uafhængighed.

Frederikke Saaby, branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv, peger på, at Gefion i virkeligheden gør danske virksomheder i stand til at konkurrere i en verden, hvor adgang til AI og regnekraft er kritisk infrastruktur. Hvis Danske virksomheder og forskere skal udvikle nye løsninger inden for sundhed, medicin, energi og AI, kræver det adgang til både data og regnekraft. Ellers bliver vi afhængige af, at andre stiller infrastrukturen til rådighed.

”Gefion skal derfor ikke kun ses som et forskningsprojekt. Det er også en investering i den digitale infrastruktur, som fremtidens virksomheder skal bygge deres innovation på.”

Vil du høre, hvordan Danmarks nye supercomputer allerede bliver brugt – og hvorfor den kan få betydning langt ud over forskningsverdenen?

Så lyt med i Supertrends, hvor Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Karina Banasik og Frederikke Saaby dykker ned i fremtidens AI-infrastruktur.

Du finder afsnittet af Supertrends her:

 

Lyt til flere afsnit af Supertrends

Nyhed

Supertrends: Opdager vi snart kræft før kroppen?

Frem mod 2050 vil kræftbehandlingen blive radikalt anderledes. I dette afsnit af Supertrends ser vært Liselotte Lyngsø sammen med cheflæge Ole Halfdan Larsen og adm. direktør i PentaBase Ulf Bech Christensen nærmere på, hvordan AI, biomarkører og nye vaccineteknologier ændrer kræftbehandlingen.

Nyhed

Supertrends: Konferencer og events er blevet en milliardforretning – hvad skal der til for at tiltrække dem?

Efterspørgslen på konferencer og erhvervsevents stiger, selvom alt kan digitaliseres. Det har gjort konkurrencen om at tiltrække dem benhård. Så hvad skal der til for at få flere til Danmark, og hvordan ser fremtidens events ud? Det sætter Kit Lykketoft fra Wonderful Copenhagen og Jonas Lilleskov Nielsen fra Bellagroup fokus på sammen med vært Liselotte Lyngsø i dette afsnit af Supertrends.

Nyhed

Supertrends: Fællesskaber bliver fremtidens vigtigste investering

Vi lever længere og bedre, når vi er sammen med andre. Alligevel bliver der færre fællesskaber. I dette afsnit af Supertrends diskuterer Lennart Lajboschitz, stifter af blandt andet Folkehuset Absalon, og Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, hvad udviklingen betyder, og hvordan vi kan vende den på arbejdspladsen og i samfundet.

Nyhed

Supertrends: Hvorfor bruger vi stadig milliarder på sygdom – når vi ved, hvordan vi forebygger?

Langt størstedelen af pengene går stadig til behandling, selvom vi ved, hvordan vi kan forebygge meget sygdom. I dette afsnit af Supertrends ser Claus Richter fra Diabetesforeningen og Mickael Grøne Bech fra Syddansk Universitet på, hvorfor det er så svært at flytte fokus – og hvad det kræver.

Nyhed

Supertrends: Er din rekruttering klar til en AI-drevet virkelighed?

Rekruttering er blevet en strategisk disciplin, hvor virksomheder konkurrerer om kompetencer, og hvor AI i stigende grad kommer til at hjælpe med at afgøre, hvem der bliver fundet, vurderet og ansat. Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends.

Nyhed

Supertrends: Skal din ledelsesstil minde mere om bowling end om curling?

I en tid med mistrivsel, AI og stigende krav til performance skal ledere finde balancen mellem tryghed og tydelige forventninger. I dette afsnit af Supertrends diskuterer eksperterne, om det er tid til at skifte fra curling til bowling-ledelse?

Nyhed

Supertrends: Kan vi bygge flere datacentre uden at sætte sikkerhed og grøn omstilling over styr?

Datacentre driver i dag alt fra AI og sundhed til transport og sikkerhed. I dette afsnit af Supertrends diskuterer eksperterne derfor ikke, om vi skal bygge flere datacentre, men hvordan vi gør det klogt.

Nyhed

Supertrends: Virksomheder risikerer at overse guldgrube af erfaring - sådan undgår Ikea det

Det giver både styrket innovationskraft og arbejdskraft at få flere seniorer til at blive på jobbet. I dette afsnit af Supertrends forklarer Mikkel Møller Rasmussen, public affairs-chef i Ikea Danmark, hvordan virksomheden arbejder for netop det.

Nyhed

Supertrends: Snart kan dine kunder betale med overskudsstrøm fra deres elbil

Nye betalingsmetoder betyder nye forretningsmodeller, skærpet konkurrence, større krav til nytænkning, men også flere dilemmaer. Det – og meget mere – udfolder Mikkel Trane fra Vipps MobilePay og Nicolaj Jeppesen fra Sydinvest i dette afsnit af Supertrends.

Nyhed

Supertrends: Neurodivergente mennesker kan blive din virksomheds superkraft

Neurodivergente mennesker kan – særligt i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft – gøre en kæmpe positiv forskel for virksomhederne. Men hvad skal du være opmærksom på for at skabe de optimale rammer? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.

Nyhed

Lyt til Supertrends: AI revolutionerer e-handlen. Er det en mulighed eller trussel?

AI-agenter overtager store dele af den digitale købsrejse. Det er både en mulighed og en trussel for virksomhederne. Hvorfor? Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends med blandt andre Anna-Kathrine Mathisen, partner og kommercielt ansvarlig for AI hos Vertica, og Mikkel Dissing, medstifter af Ditur.dk

Nyhed

Nyt afsnit af Supertrends: Er du klar til en AI-skabt shitstorm?

Hvor går grænsen, når AI kan skabe kunst, imitere vores ansigt eller efterligne vores stemme? Og hvad betyder den nye AI-virkelighed for virksomhederne? Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends, hvor eksperterne går tæt på konsekvenserne – og mulighederne med AI.

Nyhed

Nyt afsnit af Supertrends: Putin og Xis drøm om at leve for evigt kan vende op og ned på dit arbejdsliv

Tech-milliardærer, virksomheder og statsoverhoveder kaster milliarder af dollars i kampen mod alderdom. Men hvor langt er vi fra at kunne forlænge livet markant? Og hvad betyder det for vores sundhedsvæsen, arbejdsmarked og livskvalitet, hvis vi kan leve til vi er 150 år? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends

Nyhed

Nyt afsnit af Supertrends: AI flytter ind i lederkontoret – er der plads til dig?

Hvordan leder du i en verden, hvor forandring er den eneste konstant, og AI flytter ind i beslutningsrummene? Og er der overhovedet brug for dig? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.

Kontakt

Digitalisering, Teknologi & Tele

Frederikke Saabye

Konst. branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele