Danmark har med supercomputeren Gefion fået adgang til nye muskler, der potentielt kan hjælpe med at opdage sygdomme tidligere, øge virksomhedernes konkurrenceevne og mindske den digitale afhængighed. Men hvordan sikrer vi, at musklerne bliver udnyttet? Det får du svar på i dette afsnit af Supertrends.

Af: Søren Willemoes

Det kan lyde abstrakt med en supercomputer. Men anvendelserne er meget konkrete.

Allerede i dag bruges Gefion til at analysere enorme mængder sundhedsdata og udvikle nye AI-modeller, som kan skabe indsigter, der tidligere var umulige at finde.

Et af eksemplerne kommer fra sundhedsområdet, hvor forskere arbejder med AI-modeller, der kan analysere millioner af hjernescanninger og potentielt opdage mønstre, som mennesker aldrig ville finde alene.

Andre forskere bruger supercomputeren til at udvikle nye lægemidler, analysere bivirkninger af medicin eller finde nye materialer og enzymer, der kan bruges i alt fra vandrensning til grøn teknologi.

Et andelsmejeri for AI
Og det er netop de mange forskellige muligheder, der gør Gefion interessant, forklarer Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Director, Scientific Projects hos Gefion. For mens de største virksomheder kan bygge deres egne løsninger, er det ikke tilfældet for universiteter, startups og mindre virksomheder. Derfor skal Gefion give adgang til den regnekraft, der er nødvendig for at udvikle avancerede AI-løsninger:

“Du kan tænke på Gefion lidt som et andelsmejeri. Idéen er, at mange mindre bønder går sammen om at skabe en infrastruktur, som de så kan skiftes til at bruge.”

Samtidig fungerer supercomputeren som et mødested, hvor forskere, virksomheder og iværksættere kan dele erfaringer og lære af hinanden. Det er med til at løfte hele det danske AI-økosystem.

Ny viden om kvinders sundhed
Et af de områder, hvor potentialet allerede viser sig, er kvindesundhed.

På Amager-Hvidovre hospital arbejder Karina Banasik blandt andet med sygdommen adenomyose, som kan give stærke smerter og fertilitetsproblemer. I dag bliver sygdommen ofte opdaget sent.

Ved hjælp af Gefion håber forskerne at kunne identificere sygdommen tidligere og samtidig blive klogere på dens årsager, siger Karina Banasik:

“Muligheden for at accelerere vores forskning er der, nu handler det om viljen." 

Hun peger samtidig på, at Danmark har en særlig styrke i form af de omfattende sundhedsregistre, som kan bruges til at udvikle nye AI-modeller. Selvom vi er et lille land, har vi nogle af verdens mest detaljerede sundhedsdata. Og med Gefion bliver det muligt at bruge dem.

Hvem ejer fremtidens intelligens?
Selvom mange af de første projekter handler om forskning og sundhed, er perspektivet langt bredere. Det handler om vores uafhængighed.

Frederikke Saaby, branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv, peger på, at Gefion i virkeligheden gør danske virksomheder i stand til at konkurrere i en verden, hvor adgang til AI og regnekraft er kritisk infrastruktur. Hvis Danske virksomheder og forskere skal udvikle nye løsninger inden for sundhed, medicin, energi og AI, kræver det adgang til både data og regnekraft. Ellers bliver vi afhængige af, at andre stiller infrastrukturen til rådighed.

”Gefion skal derfor ikke kun ses som et forskningsprojekt. Det er også en investering i den digitale infrastruktur, som fremtidens virksomheder skal bygge deres innovation på.”

Vil du høre, hvordan Danmarks nye supercomputer allerede bliver brugt – og hvorfor den kan få betydning langt ud over forskningsverdenen?

Så lyt med i Supertrends, hvor Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Karina Banasik og Frederikke Saaby dykker ned i fremtidens AI-infrastruktur.

Du finder afsnittet af Supertrends her:

• Apple
• Podimo
• Spotify