Dét skal du gøre, når myndighederne advarer om sårbarheder

Her er seks trin til at komme i gang

1. Skab overblik over de systemer, din virksomhed er afhængig af
Begynd med at spørge: Hvad kan vi ikke undvære, hvis vi skal holde virksomheden kørende?

Det kan være betaling, lagerstyring, produktion eller adgang til kundedata. Men det kan også være køle- og fryseanlæg, ventilation og andre tekniske installationer. Notér, hvem der har ansvar for systemerne, og hvilke leverandører der står for drift og vedligeholdelse. Overblikket skal være opdateret og tilgængeligt for dem, der skal reagere på en advarsel.

2. Afklar, om advarslen vedrører jeres udstyr
Bed den IT-ansvarlige, driftsansvarlige eller relevante leverandør undersøge, om virksomheden bruger de produkter og versioner, advarslen fra myndighederne handler om. I den aktuelle situation med køle- og frysestyringssystemer i detailhandelskæder bør også køleinstallatøren inddrages.

Spørg konkret:

Hvilke produkter og versioner bruger vi? Overblikket bør omfatte producent, produktnavn, soft- eller firmwareversion, ansvarlig leverandør og status for sikkerhedsopdateringer.
Hvad kan nås udefra? Bed IT-afdelingen eller leverandøren gennemgå internetvendte systemer og fjernadgange. 
Hvordan undersøger vi, om vi er berørt? Når en advarsel indeholder produktnavne og versionsnumre, skal de sammenholdes med virksomhedens systemer. Uden de oplysninger bør leverandøren undersøge kendte sårbarheder og usikre opsætninger i de relevante systemer.

Undersøg også, om der er tegn på, at sårbarheden allerede er blevet udnyttet. Få IT-afdelingen eller en sikkerhedsekspert til at gennemgå eksempelvis usædvanlige login, nye administratorbrugere og uforklarlige ændringer i systemets indstillinger. Ved mistanke om et angreb bør virksomhedens beredskab aktiveres, og relevante logdata bevares til den videre undersøgelse. En sikkerhedsopdatering lukker ikke nødvendigvis en adgang, som en angriber allerede har etableret.

3. Prioritér efter både risiko og betydning for driften
Dansk Erhverv anbefaler at begynde med systemer, hvor et angreb kan få alvorlige konsekvenser, og hvor der samtidig er en konkret eksponering – eksempelvis direkte adgang fra internettet eller en sårbarhed, som allerede udnyttes.

Undersøg konkret: 

Hvad afgør, hvor hurtigt vi kan reagere? Prioriteringen bør kombinere systemets betydning for driften, tilgængeligheden fra internettet og oplysninger om, hvorvidt sårbarheden allerede udnyttes. Se også på afhængighederne: Et mindre system kan være afgørende, hvis andre dele af virksomheden ikke fungerer uden det.

4. Luk sikkerhedshullerne – og begræns adgangen
Få relevante sikkerhedsopdateringer installeret, og undersøg om unødvendig adgang fra internettet kan fjernes. Gennemgå også leverandørernes fjernadgang og brugen af standardadgangskoder.

Hvis udstyret ikke længere kan opdateres, bør leverandøren hjælpe med at vurdere beskyttelse her og nu og behovet for udskiftning. Ændringer i fx køle- og produktionsanlæg skal koordineres med de driftsansvarlige, så kritiske funktioner fortsat fungerer forsvarligt.

5. Aftal, hvem der gør hvad – og hvornår
Dansk Erhverv anbefaler, at gennemgangen munder ud i klare opgaver: Hvem undersøger systemerne? Hvem gennemfører ændringerne? Hvornår får ledelsen en status?

Bed leverandøren om en konkret tilbagemelding om, hvad der er undersøgt, hvilke problemer der er fundet, og hvad der fortsat mangler at blive løst.

Og sidst: Hvordan ved vi, at problemet er løst? Bed om bekræftelse på, at opdateringen eller ændringen er gennemført og kontrolleret.

6. Forbered driften på, at systemerne kan svigte
Aftal, hvordan virksomheden reagerer, hvis et kritisk system bliver utilgængeligt eller begynder at opføre sig unormalt. Hvem skal kontaktes, hvilke opgaver kan løses manuelt, og hvilke funktioner skal først i gang igen?

For køle- og fryseanlæg kan separate temperaturfølere og alarmer være med til at opdage problemer, selv hvis styringssystemets målinger ikke er pålidelige. Fødevarestyrelsen anbefaler også en plan for manuel drift og hurtig reaktion, hvis kølingen svigter.

Når strømmen går! Er energisektoren klar til cyberangreb?

Hvordan sikrer vi energiforsyningen til vores bygninger i en tid, hvor cybertrusler, geopolitisk usikkerhed og den grønne omstilling smelter sammen? Det sætter Energispring, Security Tech Space og Dansk Erhverv fokus på ved denne formiddagskonference på Aarhus Rådhus den 24. november 2026.

Tid: 24. november kl. 10-12.30
Sted: Aarhus Rådhus
Tilmeldingsfrist: 23. november kl. 12

Tilmeld dig her