Supertrends: Opdager vi snart kræft før kroppen?
Frem mod 2050 vil kræftbehandlingen blive radikalt anderledes. I dette afsnit af Supertrends ser vært Liselotte Lyngsø sammen med cheflæge Ole Halfdan Larsen og adm. direktør i PentaBase Ulf Bech Christensen nærmere på, hvordan AI, biomarkører og nye vaccineteknologier ændrer kræftbehandlingen.
I årtier har kræftbehandling handlet om at finde tumoren og bekæmpe den. Men ifølge Ole Halfdan Larsen fra Aarhus Universitetshospital er der et grundlæggende skifte på vej.
“Vi har været vant til at kigge mest på tumoren. Vi vil komme til at kigge på hele mennesket.”
Det betyder blandt andet, at læger og forskere i stigende grad vil arbejde med biomarkører – små biologiske signaler, som kan afsløre sygdom langt tidligere end i dag. Det er blandt andet cirkulerende tumor-DNA i blodet, der potentielt kan gøre det muligt at opdage kræft, før patienten selv mærker symptomer.
Teknologi og øget samarbejde kan løfte behandlingen
Et af de store håb er, at kræft i fremtiden opdages så tidligt, at sygdommen kan stoppes, før den udvikler sig alvorligt. Samtidig bliver behandlingen mere effektiv, forklarer adm. direktør i PentaBas Ulf Bech Christensen. PentaBas arbejder blandt andet med teknologier, der kan måle meget små ændringer i patienters DNA og dermed hurtigere afgøre, om en behandling virker.
I dag kan der gå måneder, før en scanning viser resultatet af en kræftbehandling. Fremover kan svaret potentielt komme efter få dage.
Jo mere data forskerne kan samle om patienter, gener og sygdomsforløb, jo bedre bliver systemerne til at forudsige, hvem der er i risiko – og hvilken behandling der virker bedst. Her kommer AI til at få afgørende betydning, forklarer han.
Perspektivet er på sigt digitale “tvillinger”, hvor læger kan simulere behandlinger og sygdomsforløb, før de afprøves på mennesker.
Hvis behandlingen skal blive bedre, er ikke kun teknologien, der skal udvikles, understrege eksperterne. Det handler også om adgang til data, bedre samarbejde mellem virksomheder og hospitaler og om at få nye behandlinger hurtigere ud til patienterne.
På vej mod vaccinen?
Det store spørgsmål er, om vi er på vej mod en vaccine?
Svaret er ja og nej.
For vi er ikke nødvendigvis på vej mod én vaccine mod alle kræftformer, men målrettede vacciner, der kan træne immunsystemet til at opdage og bekæmpe bestemte typer kræft tidligere.
“Det er her, den helt store landvinding ligger,” siger Ole Halfdan Larsen.
Du finder afsnittet af Supertrends her:
Lyt til flere afsnit af Supertrends
Supertrends: Konferencer og events er blevet en milliardforretning – hvad skal der til for at tiltrække dem?
Efterspørgslen på konferencer og erhvervsevents stiger, selvom alt kan digitaliseres. Det har gjort konkurrencen om at tiltrække dem benhård. Så hvad skal der til for at få flere til Danmark, og hvordan ser fremtidens events ud? Det sætter Kit Lykketoft fra Wonderful Copenhagen og Jonas Lilleskov Nielsen fra Bellagroup fokus på sammen med vært Liselotte Lyngsø i dette afsnit af Supertrends.
Supertrends: Fællesskaber bliver fremtidens vigtigste investering
Vi lever længere og bedre, når vi er sammen med andre. Alligevel bliver der færre fællesskaber. I dette afsnit af Supertrends diskuterer Lennart Lajboschitz, stifter af blandt andet Folkehuset Absalon, og Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, hvad udviklingen betyder, og hvordan vi kan vende den på arbejdspladsen og i samfundet.
Supertrends: Hvorfor bruger vi stadig milliarder på sygdom – når vi ved, hvordan vi forebygger?
Langt størstedelen af pengene går stadig til behandling, selvom vi ved, hvordan vi kan forebygge meget sygdom. I dette afsnit af Supertrends ser Claus Richter fra Diabetesforeningen og Mickael Grøne Bech fra Syddansk Universitet på, hvorfor det er så svært at flytte fokus – og hvad det kræver.
Supertrends: Er din rekruttering klar til en AI-drevet virkelighed?
Rekruttering er blevet en strategisk disciplin, hvor virksomheder konkurrerer om kompetencer, og hvor AI i stigende grad kommer til at hjælpe med at afgøre, hvem der bliver fundet, vurderet og ansat. Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends.
Supertrends: Skal din ledelsesstil minde mere om bowling end om curling?
I en tid med mistrivsel, AI og stigende krav til performance skal ledere finde balancen mellem tryghed og tydelige forventninger. I dette afsnit af Supertrends diskuterer eksperterne, om det er tid til at skifte fra curling til bowling-ledelse?
Supertrends: Kan vi bygge flere datacentre uden at sætte sikkerhed og grøn omstilling over styr?
Datacentre driver i dag alt fra AI og sundhed til transport og sikkerhed. I dette afsnit af Supertrends diskuterer eksperterne derfor ikke, om vi skal bygge flere datacentre, men hvordan vi gør det klogt.
Supertrends: Virksomheder risikerer at overse guldgrube af erfaring - sådan undgår Ikea det
Det giver både styrket innovationskraft og arbejdskraft at få flere seniorer til at blive på jobbet. I dette afsnit af Supertrends forklarer Mikkel Møller Rasmussen, public affairs-chef i Ikea Danmark, hvordan virksomheden arbejder for netop det.
Supertrends: Snart kan dine kunder betale med overskudsstrøm fra deres elbil
Nye betalingsmetoder betyder nye forretningsmodeller, skærpet konkurrence, større krav til nytænkning, men også flere dilemmaer. Det – og meget mere – udfolder Mikkel Trane fra Vipps MobilePay og Nicolaj Jeppesen fra Sydinvest i dette afsnit af Supertrends.
Supertrends: Neurodivergente mennesker kan blive din virksomheds superkraft
Neurodivergente mennesker kan – særligt i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft – gøre en kæmpe positiv forskel for virksomhederne. Men hvad skal du være opmærksom på for at skabe de optimale rammer? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.
Lyt til Supertrends: AI revolutionerer e-handlen. Er det en mulighed eller trussel?
AI-agenter overtager store dele af den digitale købsrejse. Det er både en mulighed og en trussel for virksomhederne. Hvorfor? Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends med blandt andre Anna-Kathrine Mathisen, partner og kommercielt ansvarlig for AI hos Vertica, og Mikkel Dissing, medstifter af Ditur.dk
Nyt afsnit af Supertrends: Er du klar til en AI-skabt shitstorm?
Hvor går grænsen, når AI kan skabe kunst, imitere vores ansigt eller efterligne vores stemme? Og hvad betyder den nye AI-virkelighed for virksomhederne? Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends, hvor eksperterne går tæt på konsekvenserne – og mulighederne med AI.
Nyt afsnit af Supertrends: Putin og Xis drøm om at leve for evigt kan vende op og ned på dit arbejdsliv
Tech-milliardærer, virksomheder og statsoverhoveder kaster milliarder af dollars i kampen mod alderdom. Men hvor langt er vi fra at kunne forlænge livet markant? Og hvad betyder det for vores sundhedsvæsen, arbejdsmarked og livskvalitet, hvis vi kan leve til vi er 150 år? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends
Nyt afsnit af Supertrends: AI flytter ind i lederkontoret – er der plads til dig?
Hvordan leder du i en verden, hvor forandring er den eneste konstant, og AI flytter ind i beslutningsrummene? Og er der overhovedet brug for dig? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.
Kontakt
Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent