Fra slagmarken til din arbejdsplads: Sådan ændrer dronerne fremtiden

Krigen i Ukraine har sat fart på udviklingen af droneteknologi, der kan få stor betydning langt uden for slagmarken. Allerede i dag kan droner løse en række opgaver hurtigere, billigere og mere sikkert end mennesker. Men én stor udfordring kan bremse udviklingen. Det undersøger vi i Supertrends.

En såret ukrainsk soldat sidder fast på slagmarken. Området er fyldt med miner og fjendtlige droner, og det er for farligt at sende redningsfolk ind.

Men en nyudviklet drone kan ukrainerne godt sende ind. Så det gør de.

Soldaten spænder sig fast, griber fat i to håndtag og bliver løftet væk fra slagmarken.

Det er ikke kun første gang, en såret soldat er blevet evakueret på den måde. Det er også et opsigtsvækkende eksempel på, hvor hurtigt droneteknologien udvikler sig i Ukraine.

Fra slagmarken til erhvervslivet
Ifølge Andreas Graae, lektor og forskningschef ved Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, er det dog ikke kun teknologien, der gør Ukraine interessant.

“Det, der gør den største forskel, er kreativiteten og innovationskraften. Altså evnen til at tænke nyt og tilpasse sig konstant.”

Soldaterne ved fronten afprøver nye løsninger, sender erfaringerne direkte tilbage til producenterne, som hurtigt kan ændre og forbedre teknologien. Og så begynder processen forfra.

Og udviklingen går begge veje. Ligesom civil droneteknologi er blevet til militære våben, finder teknologiske gennembrud fra krigen også vej tilbage til virksomhederne.

Dronerne er allerede på arbejde
Danske virksomheder bruger droner til blandt andet landmåling, inspektion af bygninger og præcisionslandbrug.

Nicolai Juul-Pedersen, dronekonsulent hos Geoteam og indehaver af Sky-Sight, har arbejdet med teknologien siden 2008. Han oplever, at dronerne gør det muligt at løse stadig mere komplekse opgaver på kortere tid.

En landmåler kan eksempelvis bruge en drone til at kortlægge svært tilgængelige områder og skabe detaljerede 3D-modeller uden selv at skulle bevæge sig rundt i farligt terræn.

Og mulighederne bliver større.

Nicolai Juul-Pedersen forestiller sig blandt andet droner, der transporterer blodprøver mellem hospitaler, ankommer til ulykkessteder før redningsmandskabet og automatisk inspicerer bygninger. Han ser for sig, at droner udvikler sig fra at være et specialværktøj, som kræver en pilot, til en langt mere integreret del af virksomhedernes daglige drift.

“Vi kommer hen imod et samfund, hvor dronerne, om ikke bliver 100 procent autonome, så tæt på."

Men vil vi have dronerne over hovedet?
Der er dog en udfordring, som hverken hurtigere teknologi eller bedre AI nødvendigvis kan løse.

Tilliden.

For mens dronerne bliver stadig mere anvendelige, har krigen i Ukraine og de seneste års dronehændelser også gjort mange mennesker mere skeptiske. Det mærker Nicolai Juul-Pedersen tydeligt. Når han flyver med droner i Danmark, oplever han ofte, at borgere hurtigt henvender sig for at spørge, hvad dronen laver, og hvorfor den flyver i området. Og den skepsis kan blive en reel barriere for virksomheder, der gerne vil bruge teknologien mere.

“Folk har ikke forståelse for, hvor stor værdi dronerne giver erhvervslivet,” siger Nicolai Juul-Pedersen.

Samtidig skal der findes løsninger på, hvordan droner kan færdes sikkert i luftrummet, og hvordan reglerne kan fungere på tværs af landegrænser.

For hvis droner i fremtiden skal transportere varer, medicin og måske endda mennesker, kræver det ikke kun teknologi, der virker. Det kræver også, at vi tør stole på den.

Lyt med
Hvad kræver det? Hvad kan vi lære noget af Ukraines ekstreme innovationshastighed? Og bliver droner en lige så naturlig del af vores hverdag som smartphones?

Det diskuterer Andreas Graae og Nicolai Juul-Pedersen i det nye afsnit af Supertrends.

Du finder afsnittet af Supertrends her:

• Apple
• Podimo
• Spotify