;
Gemt

Mød Dansk Erhverv på Madens Folkemøde

10. april 2025

Kom med når Dansk Erhverv atter drager til Madens Folkemøde, der i år løber af stablen midt i Nykøbing Falster by den 15. - 17. maj.

Billede: Dansk Erhverv på Madens Folkemøde 2024

Dansk Erhverv står i år for to aktuelle debatarrangementer. Den ene stiller skarpt på emballageforordningens krav til, at forbrugeren må medbringe egen emballage, når man f.eks. køber kaffe. Den anden tager temperaturen på danskernes parathed til at købe biosolutions i supermarked.

Begge debatter afholdes 16. maj. Debatten om emballage fra kl. 14.00 – 14.45 på Den Cirkulære Scene. Debatten om biosolutions fra kl. 17.00 – 17.45 på Folkemødescenen. 

Madens Folkemøde 
Madens Folkemøde er et folkeligt og fagligt folkemøde, som sætter scenen for samtalen om vores madkultur og fødevaresystemer. Madens Folkemøde favner alle aspekter af mad og skaber rammerne for samtaler på tværs af fødekæden. Formålet er at skabe nye indsigter og perspektiver både på hinanden og på vores fødevaresystemer - og engagere os alle sammen i samtalen om, hvor vi skal hen som madland.

I 2025 afholdes Madens Folkemøde for sjette gang, dog er det for første gang i Nykøbing Falster efter fem år på Engestofte Gods på Lolland. Klik her og læs mere om Madens Folkemøde og se program for 2025 på deres hjemmeside.

Kontakt

Handel

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer
Handel

Emil Thomas Kielgast

Politisk konsulent