I Rådgiverbranchens brevkasse svarer Dansk Erhvervs jurister på aktuelle spørgsmål fra medlemmer. I dag kan du læse om brug af AI-billeder og ophavsret. Bemærk, at alle svar gives på generel og overordnet basis, og derfor ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning. Dansk Erhverv kan ikke gøres ansvarlig for indholdet i et svar.

Kære brevkasse

Jeg arbejder i en rådgivervirksomhed, og laver ofte grafisk arbejde, som leveres til slutkunder. Generativ AI giver nye muligheder for at skabe visuelt output (fx billeder), men er der noget ift. ophavsret jeg skal være opmærksom på?

Med venlig hilsen Emilie

__

Kære Emilie

Tak for dit gode og aktuelle spørgsmål.

Generativ AI giver mange fantastiske muligheder for at skabe kreativt indhold, og de utallige AI-værktøjer kan være med til at skabe et produkt, som skaber stor værdi for kunden. Selvom der er mange positiver, er der selvfølgelig også en række forretningsmæssige og juridiske forhold, som man som leverandør skal være opmærksom på, så man ikke uforvarende krænker andres rettigheder.

Mange tror fejlagtigt, at der ikke gælder regler for AI og ophavsret. Ophavsretsloven er dog (generelt) teknologineutral, og det betyder også, at ophavsretsloven gælder, når du anvender generative AI-tjenester – både i forhold til input og output.

Ophavsretsloven og brugen af generativ AI
Ophavsretsloven beskytter det man kalder ”litterære og kunstneriske værker”, som eksempelvis kan være film, musik, tekster, billedkunst, brugskunst og fotografier mv. Hvis en person har skabt et værk, som beskyttes efter ophavsretsloven, så får personen en eneret til at råde over værket, og en ret til at forbyde andres uberettigede brug heraf.

Eneretten gælder både for værket, men personen vil også kunne forbyde bearbejdelser, som på uberettiget vis ligner værket – også selvom disse ikke er helt identiske med det oprindelige værk.

Når du benytter generativ AI til at lave grafiske produkter - eksempelvis til at fremstille visuals/billeder for din kunde - skal du derfor overordnet være opmærksom på ikke at producere output, som ligger så tæt op ad et eksisterende værk, at det kan siges at udgøre en ulovlig kopi efter ophavsretsloven. Det kan eksempelvis være, hvis du fodrer AI-tjenesten med et ophavsretligt beskyttet værk, som du ikke har rettighederne til, og herefter prompter tjenesten til, at den skal skabe en efterligning af dette værk, eller hvis blot du beder tjenesten generelt om, at den skal skabe en efterligning af et andet eksisterende værk.

Bare fordi et billede findes på Google, betyder det ikke, at det er allemandseje. Det kan stadig være underlagt ophavsret.

Ophavsretsloven kan også beskytte mod ubevidste efterligninger, så selv hvis du ikke aktivt beder om en kopi, kan outputtet stadig komme i karambolage med lovgivningen, hvis det uberettiget ligner et andet, eksisterende værk. Du er derfor nødt til at forholde dig kritisk over for dit eget prompt, og for det output, som du modtager.

Selvom det i praksis er AI-tjenesten, der genererer outputtet på baggrund af dine prompts, ændrer det ikke ved, at det er dig, der leverer det færdige produkt til kunden. Hvis kunden senere mødes med et krav fra en rettighedshaver, vil kunden formentligt rette et efterfølgende krav mod dig.

Brug af værker i AI-tjenester har givet anledning til sager i hele verden, og musikforvaltningsorganisationen KODA har eksempelvis i november 2025 sagsøgt AI-tjenesten SUNO med påstand om uberettiget brug af dansk musik. Sagen er sin første af slagsen i Danmark, hvor en AI-tjeneste sagsøges. Ophavsretsloven kan læses her.

Hvad med AI-tjenestens vilkår?
Et helt yderligere spørgsmål er, hvilke rettigheder du selv får til de frembringelser, som du skaber via generativ AI. Spørgsmålet er uafklaret, men i de tilfælde, hvor du kun bruger AI som et hjælpeværktøj, og selv foretager intellektuelle og kreative valg, er det ganske muligt at forestille sig, at du kan få ophavsret til værket.

Sørg derfor for at kunne dokumentere dine kreative valg, herunder dine prompts. Dette skal dog afvejes over for selve AI-tjenestens vilkår (ofte benævnt ”Terms and Conditions”), da disse ofte vil indeholde regler for, hvilke rettigheder du får, samt, hvordan du må benytte de producerede output, eksempelvis om outputtet må anvendes kommercielt.

Vilkårene kan i visse tilfælde også give svar på, hvordan tjenesten forholder sig til ophavsret og rettigheder, og om tjenesten er indrettet til at undgå, at der sker ophavsretlige krænkelser.

Tjekliste og AI-politik?
Når du bruger Generativ-AI kan du søge inspiration i nedenstående tjekliste. Bemærk, at listen ikke er udtømmende. Som virksomhed kan det også give mening at udarbejde en intern AI-politik, som virksomhedens medarbejdere skal følge i deres daglige arbejde. Dansk Erhverv har udarbejdet en generel skabelon, som kan findes her.

• Har du ret til at prompte AI-tjenesten med det pågældende input? (tekst, billeder mv. ift. ophavsret, men også GDPR, fortrolige oplysninger mv).
• Har du ret til at anvende det pågældende output, herunder kommercielt?
• Har du sørget for at dokumentere dine egne kreative valg i forbindelse med skabelsen af output?
• Har din kunde opstillet krav ift. brugen af generativ AI i jeres samarbejdsaftale/kontrakt?
• Hvad siger selve AI-tjenestens brugsvilkår? Både ift. brugen af tjenesten, men også ift. kundens brug af det skabte output? Træner tjenesten på dit indhold, og må tjenesten underlicenserer dit indhold til tredjemand?
• Har AI-tjenesten et copyright shield? (som fx garanterer, at det producerede output ikke krænker tredjemandsrettigheder).
• Er det nødvendigt, at du enten krediterer eller angiver kilde i tilknytning til output? (når det fx er tekst)
• Er du forpligtet til at mærke dit indhold med, at det er AI-genereret? (gælder fra august 2026, jf. AI-forordningen)

Har du flere spørgsmål om brugen af generativ AI i rådgivningen, er du altid velkommen til at kontakte os for nærmere sparring.