Spring til indhold

Kommentar: Regeringen skruer op for vækstskønnet for dansk økonomi

04. december 2025

Regeringen har netop offentliggjort årets sidste Økonomisk Redegørelse, der byder på en dugfrisk prognose for dansk økonomi frem til og med 2026. 

Billede af cheføkonom Tore Stramer
Dansk økonomi går stærkere end forventet med solid vækst i eksport og forbrug. Udviklingen afhænger dog af, at erhvervslivet kan få adgang til den arbejdskraft, der skal holde tempoet oppe.

Nok mest øjenfaldende har regeringens økonomer opjusteret forventningerne til BNP-væksten for i år ganske betragteligt i forhold til den seneste prognose fra august. Konkret har regeringens økonomer løfter skønnet for BNP-væksten i år fra 1,4% til nu 2,6%. 

Det er en helt naturlig konsekvens af at væksten i dansk økonomi har overrasket positivt hen over tredje kvartal. Eksporten vokser fortsat i et flot tempo og fremgangen i privatforbruget har ikke for alvor ladet sig ryste af en faldende forbrugertillid og den øgede geopolitisk usikkerhed.

Regeringens økonomer har helt generelt undervurderet opsvingets styrke her hen over andet halvår af 2025. 

Dansk økonomi har da også vist sig overraskende robust over for højere amerikanske toldsatser og en øget geopolitisk usikkerhed. Det vidner helt grundlæggende om, at dansk økonomi står på et overordentligt solidt fundament i øjeblikket. Husholdningernes købekraft sprudler og eksportvirksomhederne formår fortsat at holder salgsskruen i vandet.

2026 tegner også fornuftigt
Ser vi ind i 2026, får de danske forbrugere en ordentlig vitamin-indsprøjtning, der vil bidrage til at holde gang i væksten herhjemme. Skattelettelser og en række afgiftslempelser giver simpelthen et historisk løfte til danskernes privatøkonomi. Der er derfor udsigt til en ganske fornuftig fremgang i privatforbruget i såvel 2026 og 2027. Det kombineret med en fortsat fremgang i eksporten betyder, at der ifølge regeringen prognose er udsigt til en BNP-vækst på 2,2% i 2026.

Vi deler optimismen – men det kræver ekstra hænder til dansk erhvervsliv
Vi deler helt grundlæggende regerings optimisme og forventer ligeledes en fortsat fornuftig vækst i dansk økonomi over de kommende år. 

De positive forventningerafhænger dog af, at virksomhederne fortsat kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det gælder både den udenlandske arbejdskraft og blandt de ældre borgere, der nærmer sig pensionsalderen. Det er derfor også vigtigt med et fortsat politiske fokus på at øge arbejdsudbuddet og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft til dansk erhvervsliv.

Kurser og events

Få Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramers vurdering af, hvordan dansk og international økonomi vil udvikle sig i 2026 – herunder vækst, renter og inflation.

Andre læser også

Nyhed

Se de nye tal: Internationale medarbejdere og seniorer driver egenhændigt dansk beskæftigelsesfremgang

Nye tal viser, at det i det seneste år udelukkende er de internationale kollegaer og seniorer, der står for hele beskæftigelsesfremgangen. Udviklingen er meget interessant, fordi vi ser et skifte mod det, der vil være billedet i de næste 15-20 år.

Nyhed

Nye tal: Store forskelle i sygefravær blandt landets omsorgsmedarbejdere – stort potentiale i at nedbringe antallet af sygedage

En ny analyse fra Dansk Erhverv afdækker store forskelle i sygefraværet blandt kommunernes omsorgsmedarbejdere. Gennemsnittet var sidste år 18,2 dage. Samtidig har forskellen mellem sygefraværet blandt offentligt ansatte omsorgsmedarbejdere og de privatansatte vokset sig dobbelt så stort som i 2019.