Mens regeringen har afskaffet fantomskatten for stiftere og ejere, kan mange medarbejdere fortsat blive beskattet af penge, de aldrig har fået. Og som adm. direktør risikerer du at stå overfor et meget svært valg, hvis du modtager et købstilbud – skal du efterlade medarbejderne med håret i postkassen? Sådan advarer Morten Engsbye, direktør i Dansk Biotek.  

Af: Nadia Maja Bech

I foråret løste regeringen et af erhvervslivets mest absurde problemer for ejere og stiftere: Fantomskatten. En skat, der i årevis har tvunget iværksættere til at betale skat af urealiserede gevinster ved frasalg af deres virksomhed.  

Men imens ejere og stiftere blev befriet fra fantomskatten, blev en lang række medarbejdere efterladt på perronen: Medarbejdere med aktieordninger efter §28. 

For nyligt havde regeringen en oplagt chance for at rette op på skævheden, da Folketinget førstebehandlede de generelle regler om medarbejderaktier. Men justeringerne udeblev, og i dag risikerer en lang række medarbejdere dermed fortsat at blive beskattet til op over begge ører. 

Det har skabt stor frustration hos Morten Engsbye, direktør i Dansk Biotek. For især biotekbranchen rammes hårdt, da såkaldte §28-aktier er udbredt i netop den branche. Særligt mindre biotekselskaber har brugt aktieordningen til at tiltrække talenter og kompensere for lavere løn. 

“Fantombeskatningen er fuldstændig vanvittig, og det er urimeligt, at man fastholder den for medarbejdere med §28-aktieordninger. Jeg synes, at det er utroligt, at man ikke har lavet en løsning, som fjerner den for alle – og især fordi det var aftalen i regeringens iværksætterpakke fra 2024 at fjerne fantomskatten helt,” siger han.  

Risiko for at afskrække investorer 
Og konsekvenserne er store – både for medarbejdere og virksomheder. Den største konsekvens er ifølge Morten Engsbye, at mange medarbejdere risikerer at stå i en situation, hvor de må afvise en gevinst fra et salg, som de har arbejdet hårdt for, fordi skattebetalingen overstiger det beløb, de får udbetalt ved et salg. 

“Der er nogle medarbejdere, som ellers kunne have fået en enormt flot belønning, som de ikke får nu. De er nødt til at frasige sig den, fordi de bliver beskattet for mere end det, de får ind på det givne tidspunkt. De har simpelthen ikke råd til at modtage pengene. Det er jo totalt molboagtigt,” siger han. 

Den nuværende model skaber alvorlige dilemmaer for virksomhederne – for eksempel hvis et biotekselskab står over for et salg af virksomheden. Her risikerer direktøren at være reddet, mens medarbejderne rammes af store skattekrav.  

“Der er nogle CEOs, der skal tage nogle meget svære beslutninger, hvis de får et købstilbud. Skal de gøre sig selv rige, mens Lone og Preben fra laboratoriet rammes hårdt af skattevæsenet? For i det øjeblik, direktøren skriver under, rammes medarbejdere af store skattekrav, mens direktøren med almindelige founder-aktier går fri. Det er en urimelig beslutning at stå med,” siger Morten Engsbye. 

Fantomskatten har også haft negative konsekvenser internationalt, og Morten Engsbye frygter, at det vil fortsætte. Han peger på, at flere potentielle købere har droppet investeringer i Danmark, fordi reglerne virker uforståelige og risikable. 

”Vi ved, at fantomskatten i sig selv har været afskrækkende. Der har været store investorer og lægemiddelvirksomheder, der har forsøgt at lave et opkøb i Danmark, som så er stødt på fantomskatten og dens mærkelige konsekvenser, og sagt ’vi skal aldrig investere i Danmark igen’. Situationer som dem synes jeg, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre,” siger Morten Engsbye. 

Medarbejdere kastes under bussen  
Fantomskatten har i årevis skabt store problemer for iværksættere – blandt andet for biotekselskaber. I den branche kan der gå lang tid, før man ved, om et produkt rent faktisk virker. Derfor har man hidtil betalt en mindre upfront-sum, hvorefter man har betalt resten som milepælsbetalinger, hvis produktudviklingen er lykkedes.  

”Her har udfordringen dog været, at hvis du for eksempel er blevet enige om en pris på en milliard kroner, så skal du betale skat af en milliard, selvom du kun har fået 100 millioner kroner i hånden. Det er der ikke nogen, der kan, og derfor er det meget urimeligt,” siger Morten Engsbye. 

Det gode er, at regeringen i foråret indførte mulighed for henstand, så skatten først betales, når – og hvis – pengene faktisk kommer. Det er en fornuftig løsning, men det er problematisk, at den ikke gælder for alle typer aktieordninger, påpeger Morten Engsbye. 

“Det giver hverken materiel eller moralsk mening, at §28-aktier er ekskluderet. Det er direkte urimeligt, at man kaster medarbejdere under bussen, men kun dem med én bestemt ordning,” siger han. 

Efterlyser overgangsordning 
Morten Engsbye peger på ét konkret greb til at løse en stor del af problemet: En overgangsordning, hvor medarbejdere kan konvertere deres §28-aktier til den mere fordelagtige §7P-ordning. 

“De her medarbejdere har jo aktierne nu. Det er rimeligt at give dem mulighed for at blive behandlet på samme måde som alle andre,” siger han og tilføjer: 

“At direktøren bliver reddet, mens Lone og Preben fra laboratoriet ikke gør, det giver simpelthen ikke mening.” 

Og hans budskab til politikerne er enkelt: Hvis Folketinget er enige om, at fantombeskatning er urimelig for ejere, bør det samme gælde for medarbejdere. 

“Det her handler ikke om, at man ikke skal betale sin skat. Det handler om, at man ikke bør betale skat af den løn nu, som man får til marts. Jeg tænker, at politikerne ville have det på samme måde, hvis de stod i samme situation.”