Dansk Erhverv: 2030-klimamålet er i sigte, men der er behov for videreudvikling af klimapolitikken

Klimarådet vurderer i sin statusrapport fra 2025, at regeringen har anskueliggjort indfrielsen af klimamålet for 2030. Samtidig anbefaler Klimarådet, at regeringen udarbejder en langsigtet klimastrategi frem mod 2050 og styrker den globale klimaindsats i klimaloven. Målopfyldelsen og mange af anbefalingerne møder stor ros fra Dansk Erhverv. 

Klimarådet vurderer i sin statusrapport for 2025, at regeringens klimaindsats har anskueliggjort, at 70-procentsmålet nås. Rådet opfordrer dog til, at der er fokus på en væsentlig implementeringsindsats for at sikre målopfyldesen. Klimarådet opfordrer sideløbende til, at der udarbejdes en langsigtet klimastrategi frem mod 2050.  

”Det er historisk, at Klimarådet nu vurderer, at det er anskueliggjort, at klimamålet for 2030 nås. Fastsættelsen af mål kan drive handling, og man kan ikke undervurdere klimalovens positive betydning for prioriteringen af grøn omstilling i dansk politik. Men jeg er samtidig enig med rådet i, at regeringens mantra i klimapolitikken skal være implementering, implementering, implementering. Der har desværre været lidt for meget stop-and-go-politik,” siger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv og forsætter: 

“Det er ikke SoMe opslag, avisoverskrifter og gruppebilleder af klimapolitikkere fra Folketinget, der fejrer endnu en aftale, som driver de grønne investeringer. Det gør gode grønne rammevilkår. F.eks. hænger Danmark i bremsen, når det kommer til effektivisering og elektrificering af energiforbruget, hvor Danmark indtager en pinlig 23. plads i Europa, og opsætningen af vedvarende energi er nærmest gået i stå.”     

Implementering skal få gang i omstillingen af energiforbruget samt opsætningen af vedvarende energi og sikre os vejen mod 2030, siger Ulrich Bang.  

“Vi kan ikke hvile på laurbærrene. Der er behov for, at vi allerede nu får arbejdet med rammerne for, hvordan vi helhedsorienteret og effektivt kommer i mål med ambitionerne i 2035, 2040 og frem mod 2050. Klare rammer for den fremadrettede klimahandling skal bl.a. sikre, at virksomhederne ved, hvad de ser ind i. Det understøtter en effektiv omstilling, hvor drivhusgasudledningerne mindskes samtidig med, at konkurrenceevnen kan opretholdes. Derfor er jeg meget enig med Klimarådet i, at regeringen bør udarbejde en langsigtet klimastrategi. Det er simpelthen sund fornuft,” siger Ulrich Bang.   

Klimarådet anbefaler også, at det globale klimaperspektiv kommer til at fylde mere i den kommende revision af klimaloven. Det møder opbakning fra Dansk Erhverv, som også påpeger, at klimaloven skal have et mere strukturelt og helhedsorienteret blik for omstillingen.  

”Globale klimaeffekter af danske klimatiltag bør i højere grad vægte på lige fod med nationale effekter. Det bør revideringen af klimaloven fremme. Isbjørnen på den smeltende isflage er jo grundlæggende ligeglad med, om reduktionen i CO2-udledningerne kommer fra Danmark eller et andet sted. Hvis vi kan få flere CO2-reduktioner ved at lave grøn gødning eller grønne flybrændstoffer end ved at gemme CO2’en i den danske undergrund, så bør vi jo prioritere de grønne brændsler, uagtet hvor flyet flyver hen. Klimapolitikken skal kort sagt lidt mere ud af regnearket og ud i virkeligheden, når vi tilrettelægger de nationale klimatiltag” siger Ulrich Bang.   

Dansk Erhverv opfordrer også til, at europæisk autonomi og forsyningssikkerhed fastsættes som parametre i klimaloven. 

”Endelig vil vi i Dansk Erhverv opfordre til, at forsyningssikkerhed og energiuafhængighed bliver centrale principper i klimaloven. F.eks. giver det ikke mening i et europæisk forsyningsperspektiv, at vi bruger biogas til opvarmning af danske hjem, når vi kunne eksportere den til brug i den tyske sværindustri, der har sværere ved at elektrificere sig”, siger Ulrich Bang.  

I årets statusrapport viser Klimarådet, at Danmark ikke opfylder alle sine forpligtelser i energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, særligt når det gælder renoveringskrav for offentlige bygninger og erhvervsbygninger. Rådet lægger samtidig vægt på, at energieffektivisering ikke kun er afgørende for at nå klimamålene, men også spiller en central rolle i at styrke forsyningssikkerheden, reducere behovet for udbygning af energisystemet og sænke energipriserne.  

”Energieffektivisering og elektrificering er afgørende redskaber til at sikre drivhusgasreduktioner, øget forsyningssikkerhed og en forbedret dansk konkurrenceevne. Klimarådet peger også på, at energieffektivisering er en schweizerkniv, der kan opfylde flere vigtige formål på én gang. Vi ser fortsat store uforløste potentialer for både energieffektivisering og elektrificering af industrien og transportsektoren, og derfor har vi i Dansk Erhverv foreslået et decideret elektrificeringsfradrag, der kan accelerere virksomhedernes grønne omstilling,” siger Ulrich Bang og tilføjer:  

“Lige nu ligger Danmark på en 23. plads i Europa, når det kommer til elektrificering – og det skal vi simpelthen gøre bedre. Men det kræver en ambitiøs og langsigtet indsats, der afspejler ambitionerne.”